top of page
Søg
  • krimiormen

"TABITA"

Roman skrevet af Iben Mondrup


"Tabita" skrevet af Iben Mondrup

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Iben Mondrup


Forlag: Politikens Forlag


Udgivelse: 15. januar 2020


Sider: 368


Format: Indbundet


Genre: Roman


ISBN-13: 9788740059175


Anmeldt: 15. januar 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene.


Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.


Anmeldelse:


”Tabita” skrevet af Iben Mondrup er en roman der handler om den grønlandske pige Tabita og hendes opvækst. Som 5-årig bliver hun, sammen med sin bror Vitus på 2 år, adopteret af den danske butiksbestyrer, Berthel og hans kone Eva. Citat:


”Til alle de børn der har skullet glemme sig selv.”


”Tabita” er delt op i afsnit, hvor man henholdsvis følger Tabitas mormor Rosine, Moderen Abelone, Adoptivmoderen Eva samt Tabita selv. Abelone er husholderske hos Berthel og Eva. I starten af romanen er Abelone gravid med sit 3. barn Vitus. Kort efter fødslen inviterer Eva, Abelone til at tage de 2 mindste børn, Tabita og Vitus med på arbejde.


Imens Abelone arbejder, så passer Eva børnene. Abelone bor ved sin mor Rosine sammen med børnene. Abelone er 25 år gammel og enlig mor. Eva tager sig mere og mere af børnene. Eva længes hjem til Danmark og befinder sig i det hele taget ikke godt i Grønland. Hun synes at det er et forfærdeligt sted og de 2 måneder om året hvor det er mørkt hele tiden er et mareridt for Eva.


Efter en forfærdelig ulykke i Abelones nærmeste familie, tilbyder Berthel og Eva at tage sig af de 2 små, Tabita og Vitus. Abelone indvilger i at bortadoptere børnene. Berthel og Eva begynder at forberede deres hjemrejse til Danmark, sammen med børnene. Det ender med at Eva rejser i forvejen med børnene.


Tabita tror dog at de bare skal på ferie i Danmark. Som tiden går, begynder Tabita mere og mere at savne sin mor og den øvrige familie og hun har svært ved at falde til i hendes og Vitus nye familie. Tabita og Vitus er meget nært knyttet til hinanden. Ved et tilfælde opdager Eva at hendes liv med Berthel og børnene ikke er som hun troede.


Hun føler vel nok at hele deres liv bygger på en løgn. Opdagelsen får katastrofale følger for hele familien. Som tiden går, trækker Tabita sig mere ind i sig selv og kan finde på at forsvinde fra hjemme i flere dage, uden at Berthel og Eva, ved hvor hun opholder sig. Eva forlanger at Tabita glemmer alt om tiden før Eva og Berthel adopterede børnene og bliver rasende hvis de nævner noget om tiden i Grønland.


Kort sagt så forlanger hun at børnene skal glemme sig selv, deres biologiske ophav og deres natur. I skolen går det ikke meget bedre for Tabita. Hun har svært ved at indordne sig og bliver lidt en enspænder. ”Tabita” er en fantastisk spændende roman hvor man føler sig hensat til den grønlandske natur og levevis.


Romanen er skrevet i et naturligt sprog og med beskrivelser af det Grønlandske folk så man stærkt fornemmer at forfatteren Iben Mondrup har et indgående kendskab til forholdet imellem danskere og grønlændere og den smukke og dramatiske grønlandske natur. Jeg ser stærkt frem til en efterfølgende roman til ”Tabita”.


Man føler at historien godt kunne fortsætte. Mine varmeste anbefalinger til ”Tabita” hvor jeg følte mig tryllebundet helt fra starten af historien. Romanen er både smuk, stærk, dramatisk, spændende, skræmmende og med stof til eftertanke.


Vurdering: 5/6 Roser


krimiormen


Bogen kan købes her:



5/6 Roser

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page