MONSTER
- krimiormen
- for 2 dage siden
- 3 min læsning
Krimi skrevet af Julie Hastrup

ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Julie Hastrup
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 21. marts 2026
Sider: 464
Format: Indbundet
Genre: Krimi-serie
Serie: Rebekka Holm #11
ISBN-13: 9788740077711
Anmeldt: 29. juli 2026
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
En tropevarm sommeraften til en koncert på Femøren på Amager forlader en yngre kvinde sin venneflok efter et heftigt skænderi med sin kæreste. Kvinden forsvinder sporløst. Samme sommer hærger en brutal, maskeklædt voldtægtsforbryder København.
Medierne døber hamhurtigt Stilladsmanden, da alle hans ofre bor i bygninger med stillads. Seksten år senere, en kølig november er Rebekka Holm netop hjemvendt fra en dramatisk tur til Isle of Skye, da hun får fortalt at Jeanett Bartholin, kæreste til Rebekkas halvbror Ulrik, er den kvinde, som forsvandt sporløst på Femøren.
Chokeret over nyheden, og stadig på tvungen orlov fra Politigården, beslutter Rebekka sig for at undersøge, hvad der skete med Jeanett den sommeraften. Hun gør det modstræbende, velvidende, at hun kan risikere at ødelægge det bånd, hun netop har fået til sin nyvundne familie.
Men fortæller Ulrik hele sandheden, når han fastholder, at han ikke så Jeanett, efter hun forlod Femøren i vrede, og hvorfor rejste deres fælles veninde fra landet kort efter Jeanetts forsvinden? Og hvem er den mørke skikkelse, Rebekka fornemmer forfølger hende i et regnvådt København?

Anmeldelse:
16 år tidligere. Malene Dinesen vågner ved en lyd, Malene og hendes veninder skal til DAD koncert om et par dage ude på Fem-øren. Malene arbejder som pædagogmedhjælper på Firkløveren. Der er sat et stillads op foran hendes bygning og hendes altandør er gået op.
Malene bor på 3. sal. Der er en mand i hendes lejlighed. Han voldtager hende og kalder hende for Jeanett. Rebekka er kommet hjem efter 3 ugers ferie og efterforskning i Skotland. Hendes niece Sara og hun har fået det bedre sammen.
Rebekkas bror Ulrik er i gang med en gryderet. De har kun været sammen en enkelt gang før. Rebekka er virkelig glad for at have fået Ulrik og Sara ind i sit liv. Rebekka besøger Reza, som fortæller hende, at Jeanett Bartholin forsvandt sporløst for 16 år siden.
Det har hverken Ulrik eller Sara fortalt Rebekka. Jeanett var Ulriks kæreste og Saras mor. Rebekkas kollega Super husker godt efterforskningen. Rebekka er på orlov de næste 3-4 uger så hun kan ikke selv læse sagen så hun beder Reza om hjælp. Rebekka overvejer om hendes nye bror har noget med Jeanetts forsvinden at gøre.
Rebekka sniger sig ind på stationen og kopierer sagen om Jeanetts forsvinden. Reza opdager at Rebekka har rodet i Rezas skuffe og lede efter sagen. Ulrik og Jeanett blev uvenner på 5-øren for 16 år siden og Jeanett gik derfra alene. Rebekka møder op hos Ulrik med lidt vin og møder hans 2 venner Nico og Rasmus, som også kendte Saras mor Jeanett.
De har alle 3 kendt hinanden siden de gik i skole. Rebekka kan ikke lade sagen om Jeanetts forsvinden ligge. Hun bliver bekymret for om hendes søgen efter hvad der skete med Jeanett, går ud over hendes nye skrøbelige forhold til sin nye bror Ulrik.
”Monster” er skrevet af Julie Hastrup og er 11. bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm. Som der står bag på bogen: Monster er en intens kriminalroman om venskab og familiebånd, om hemmeligheder og løgne – og om hvor lidt vi egentlig kender dem, vi holder af. Julie Hastrup skriver fuldstændig fænomenalt og personligt bliver jeg gang på gang ført tilbage til det sted jeg kommer fra, da forfatteren også er fra samme sted, Amager.
”Monster” er D. 4 bog som jeg har læst af Julie Hastrup i serien om Rebekka Holm og jeg vil mene at man sagtens kan læse bøgerne uafhængigt af hinanden. Serien består af følgende bind:
1. En torn i øjet (2009)
2. Det blinde punkt (2010)
3. Blodig genvej (2011)
4. Portræt af døden (2013)
5. Farlig fortid (2015)
6. Mirakelmanden (2017)
7. Blodspor (2018) samt de 4 bind som jeg har læst og anmeldt
8. Vildskud (2020)
9. Kryb (2022)
10. Fremmed (2024) samt
11. Monster.
”Monster” er en lidt anden genre end de tidligere bøger da Rebekka Holm er tvunget på orlov, men selvfølgelig ikke kan lade være med at efterforske.
Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.




Kommentarer