"PROTOKOLLEN"
Opdateret: 16. maj 2020
skrevet af Michael Katz Krefeld udgivet af Lindhart & Ringhof i 2010
Jeg købte bogen D. 13. august 2019 i en genbrugsbutik. Det ændrer dog ikke på, at min anmeldelse er helt min egen vurdering.
Forfatter: Michael Katz Krefeld
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivelse: 26.oktober 2010
Sider: 361
Genre: Thriller
ISBN-13: 9788711412497
Anmeldt: 28. august 2019
Om bogen:
En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret. Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene bag, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet.
Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman som bor i området hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er samtidig suspenderet for vold.
Sagen viser sig langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer at de står overfor en ukendt og magtfuld fjende. En fjende der er i færd med at planlægge endnu et angreb. i kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen. Protokollen er første bind i serien om makkerparret Katrine Bergman og Nikolaj Storm.
Anmeldelse:
”Protokollen” er første bog med Nikolaj Storm og Katrine Bergman i hovedrollerne. 2. bind i serien hedder ”Sort sne falder”. Jeg har endnu ikke læst 2. bind i serien. Michael Katz Krefeld har skrevet flere serier og den mest læste af serierne er vel nok serien om Ravn og hans hund Møffe.
Nikolaj Storm er ansat i PET og efter et terrorangreb i København bliver det hans opgave at opklare sagen. Man har ikke mange spor at gå efter og spørgsmålet er kommer der flere terrorangreb ? Katrine Bergman er inde i en lidt skidt periode efter, at hun er blevet anmeldt af en kollega for at have været lidt voldsom overfor en fængslet person.
Hun bliver suspenderet og i mellemtiden bliver hun ansat til at hjælpe Nikolaj og hans team med opklaringen af terrorsagen. Katrine er temmelig uortodoks mens Nikolaj er væsentlig mere regelret. De er egentlig et umage par men har hver især stor respekt for hinandens evner som efterforskere.
Samtidig er der i kulissen mennesker der modarbejder dem på forskellige måder. Det er virkelig en vanskelig sag de står overfor. Sideløbende med denne sag hører man ind imellem om protokollen. Med hvad protokollen mere præcist er dets skal man langt hen i bogen for at få klarhed over.
Man kan måske godt synes at bogens handling er lidt forvirrende i starten, men stille og roligt bliver historien flettet sammen så man forstår meningen med galskaben. Storm og Katrine har tiden imod sig da det snart haster med opklaringen af sagen. Jeg fandt bogen ved et tilfælde i en genbrugsbutik.
Jeg kendte Michael Katz Krefelds forfatterskab fra bøgerne med Ravn og Møffe men havde ikke tidligere læst hverken ”Protokollen” eller efterfølgeren. Historien er spændende og faktisk yderst aktuel selvom den efterhånden har små 10 år på bagen. Den har et fantastisk plot og jeg blev grebet af historien fra første side.
Nu vidste jeg jo, at forfatteren skriver fantastisk og jeg har mødt og lyttet til ham adskillige gange på mine årlige ture til Bogforum i Bella Centret til Bogmesserne. Det er bestemt en Thriller der får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Vurdering: 5 ud af 6 Roser
Krimiormen.
Comments