top of page
Søg
krimiormen

"PIGEN SOM IKKE VAR DER"

Opdateret: 12. maj 2020

Skrevet af Nick Clausen


"Pigen som ikke var der" skrevet af Nick Clausen

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget.


Forfatter: Nick Clausen


Forlag: Forlaget Facet


Udgivelse: 7. september 2019


Sider: E-bog 428


Genre: Overnaturlig Thriller


ISBN-13: 978 87 93456 56 3


Anmeldt: 15. september 2019


Om bogen:


En dag forsvinder en ung pige ved navn Rebecca sporløst. Politiet er på bar bund. Forældrene er sønderknust. Andy, Rebeccas storebror, får kontakt med en død pige igennem bøgerne på biblioteket. Samtidig begynder han at lede efter Rebecca på egen hånd. Han finder snart ud af at et overnaturligt væsen har bortført Rebecca;


et væsen, som langsomt suger livskraften ud af sine ofre. Med hjælp fra den døde pige i bøgerne kommer Andy langsomt på sporet af sin lillesøster. Men kan han nå at finde Rebecca i tide? Og har væsnet, som holder hende fanget, bare tænkt sig at overgive hende uden kamp?


Pigen som ikke var der er en overnaturlig thriller for teenagere med hang til gys, mystisk og monstre.


Anmeldelse:


Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar men min anmeldelse er helt min egen mening og mine egne tanker om bogen. Bogen bliver anbefalet til unge over 12 år.

Andy og Rebekka er på vej hjem fra skole da Andy skal på biblioteket. Rebekka vil ikke gå med. Da Andy kommer ud fra biblioteket, er Rebekka væk og Andy kan ikke finde hende nogle steder. I 1. del af bogen følger vi Andy og hans forsøg på at finde Rebekka. Det er som om, at ingen rigtig vil høre på hvad han siger og han må selv prøve om han kan finde ud af hvad der er sket med Rebekka.


Andy er skræmt fra vid og sans og Andys familie er ved at gå i spåner over at Rebekka endnu ikke er fundet. Nu næsten 2 måneder efter at hun forsvandt aner de ikke hvor hun er eller hvad der er sket. Andy tager igen på biblioteket. Igennem bøgerne lykkes det ham at kommunikere med Lisa, en pige der døde 4 år tidligere.


Lisa hjælper ham med at komme på sporet af Rebekka. Da Andy en aften kommer for sent hjem får han stuearrest. Til midnat sniger han sig ud for minutiøst at undersøge alle garager i hele byen. Han vil finde en gul varevogn som han så, den dag Rebekka forsvandt. I 2. del af historien følger man Rebekka og hendes oplevelser fra det øjeblik hun forsvandt.


Rebekka venter stadig på at nogen skal finde hende. Dagene går uden at nogen henter Rebekka. Rebekka føler sig mere alene end nogensinde. Langsomt går det op for Rebekka, at hvis hun skal væk fra huset så må hun flygte. Ingen kommer for at redde hende. Jeg læste ”Pigen som ikke var der” som E-bog.


Det er mit første bekendtskab med Nick Clausen, men skulle jeg en anden gang falde over en bog skrevet af samme forfatter så er jeg helt sikkert ”på”. Jeg er absolut fan af fortællestilen og opbygningen af historien. ”Pigen som ikke var der” er vanvittig godt skrevet. Stille og roligt bliver historien bygget op og efterhånden som jeg nåede igennem de 3 dele som bogen er delt op i, så sad jeg længere og længere ude på kanten af stolen og kunne ikke stoppe før jeg havde læst sidste side.


Den er fyldt med masser af spænding, lidt spøgeri, overnaturligt, et væsen der hverken er menneske eller dyr og den vildeste ondskab man kan forestille sig. Samtidig så får man lyst til at råbe de voksne op der er omkring Andy og Rebekka. Det gælder både politiet og forældrene.


Jeg kunne ganske enkelt mærke uhyggen og de 2 børns forbindelse til hinanden, helt ind i hjertekulen. Kort sagt en historie med masser af varme, Mystik, uhygge og et nip monstre. Jeg undrer mig dog lidt over storesøsteren Cindys rolle i historien, hun er lidt i baggrunden og ikke rigtigt til stede.


”Pigen som ikke var der” er fantastisk velskrevet med en genial opbygning af historien og jeg kan kun give bogen mine varmeste anbefalinger. Jeg var fuldstændig tryllebundet.


Vurdering: 5/6 Roser


5/6 Roser

Krimiormen

21 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page