top of page
Søg
krimiormen

"BRØDBOGEN"

Opdateret: 23. okt. 2019

SKREVET AF ANNEMETTE VOSS FRIDTHJOF




ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Annemette Voss Fridthjof


Forlag: Politikens Forlag


Udgivelse: 25. september 2019


Sider: 176


Format: Indbundet


Genre: Bagebog


ISBN-13: 9788740056068 


Anmeldt: 23. oktober 2019


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmedelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.


Forlaget skriver:


Denne brødbog gør det nemt og overskueligt at bage sit eget brød. Med mel, salt, vand og gær eller surdej kan man bage et godt brød. Altså et rigtig godt brød, faktisk. Resten – krumme, skorpe og smag – er noget, man kan hjælpe dejen til at udvikle gennem æltning, hævning og bagning.


Mere langhåret behøver det ikke at være. Men hvorfor søren er det så, at det brød, man bager derhjemme, ikke altid er helt så lækkert, som det man køber til overpris hos bageren eller nyder på dyre restauranter? Det forklarer Annemette Voss i denne bog uden at fortabe sig i kemi, nørderi og indviklede bageprocesser.


Hun viser, hvor nemt det faktisk kan være at bage brød med de rigtige kneb, og hvordan man med ro i maven ved at følge bogens opskrifter kan lave hjemmebagt brød, der er så godt, at man efterfølgende ikke har lyst til at spise andet. Opskrifterne er for overskuelighedens skyld baseret på en lille håndfuld af de allervigtigste meltyper, som kan fås overalt.


Derudover indeholder bogen en grundig og letforståelig gennemgang af tilblivelsen af ens egen surdej. Der er gode tips til æltning, hævning, konsistens, drys, bagning, opbevaring og holdbarhed, og bogen kommer omkring emner som boller (med og uden frø og kerner), brød (fra rugbrød til grydebrød til knækbrød) og sødt brød (fra fødselsdagsboller til tebirkes).


I alt indeholder bogen 50 nemme opskrifter på godt brød, der er bagt på enten gær eller surdej, og som vil få det til at dufte i hele hjemmet. Bogen giver én lyst til at kaste sig ud i brødbagningens kunst. ”Jeg har villet lave en brødbog til hverdagen. Til folk, der elsker at gå i køkkenet, men som også tit har travlt. Bogen gør det nemt og overskueligt at bage godt brød,” fortæller Annemette Voss


Anmeldelse:


”Brødbogen skrevet af Annemette Voss Fridthjof er et fantastisk bud på en rigtig god og lærerig bage bog. Jeg holder meget af at bage men ind imellem kan der godt gå noget tid imellem. Men med ”Brødbogen” fik jeg rigtig god inspiration til bagning af et godt brød i den lidt sundere ende.


Jeg valgte at bage bløde Grahams Boller. Det valgte jeg blandt andet fordi, at jeg, som nok mange andre, har børn i huset som ikke er så vilde med grove boller. Så var min tanke at disse boller kunne være et godt alternativ til det lyse brød, som de yngste medlemmer af familien sværger til.


Resultatet blev virkelig nogle bløde, lækre boller, med en fantastisk mæthed i forhold til de lysere udgaver. Opskriften var let at gå til og skrevet så enhver kan være med. Det er sådan en bage bog skal være i min optik. Sådan at alle fra novicen til den mere trænede hjemme bager kan få glæde af opskrifterne.


Bogen er opbygget så man får en teknisk introduktion til at bage. Et afsnit som man, hvis man er stærk ud i bage kunsten, roligt kan springe over. Hvis man er lidt mere novice derimod, så vil man have rigtig stor glæde af lige at læse bage teknikken igennem. En detalje som jeg er ret vild med bogen igennem er, at Annemette Voss Fridthjof har samarbejdet med Skærtoft mølle om ”Brødbogen”.


Det betyder mere konkret at der hele bogen igennem med let hånd er strøet en masse gode tips og viden, fra Skærtoft mølle, i små bokse rundt om i bogen. En af de mere kuriøse fakta er denne:


”Bag udtrykket ”hvedebrødsdage” ligger en lille sjov historie. Det forholdt sig nemlig sådan, at tilbage i 1800-tallet dyrkede man hveden på de større gårde i Danmark. Når hveden var høstet, blev den brugt ved særligt fine lejligheder såsom bryllupper, og det er faktisk herfra at udtrykket ”hvedebrødsdage” stammer”


Som sådan ikke nødvendig viden for at bage et godt brød, men alligevel meget interessant. En anden fakta boks indeholder dette lille ”Guldkorn”:


"Har du ikke tid til at vente på koldhævning? Så tilsæt dejen en spsk. Økologisk citronsaft. Syren støtter den stenmalede mels gode bageevner, så du kan nøjes med et par timers hævning."


Det synes jeg personligt er ganske brugbar viden, da jeg meget ofte bager koldhævet brød. Ind imellem kunne det bare være rart at forkorte processen lidt. Bogen indeholder opskrifter på alt fra hvordan man laver en surdej til 7 gode grunddeje med anvisning til hvad de enkelte deje kan bruges til.


Man finder opskrifter på alt lige fra et godt rugbrød over kanelknækbrød til stenalderbites med mandler og tranebær. ”Brødbogen” er ganske enkelt en fantastisk hjælper til at bage et rigtigt lækkert brød uden at skulle bruge mange timer i køkkenet. Det bliver bestemt en bog som jeg personligt vil bruge meget flittigt.

Hvem drømmer ikke om, at bage de lækreste burgerboller som har lige præcis den størrelse der passer til humøret. Ja det gør jeg altså. Desuden så kan jeg godt lide at vide hvad der helt præcist er i den mad jeg serverer.


Vurdering: 6/6 Roser


Krimiormen


Bogen kan købes her:




6/6 Roser










79 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page