top of page

MAN DØR TO GANGE

  • krimiormen
  • for 11 timer siden
  • 2 min læsning

Skrevet af Allan Erik Mortensen

ANMELDEREKEMPLAR

Forfatter: Allan Erik Mortensen

Forlag: Falco

Udgivelse: 4. november 2025

Sider: 400

Format: Indbundet

Genre: Krimiserie

Serie: Jon Harding #5

ISBN: 9788775963010

Anmeldt: 7. april 2026

Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om Bogen:

En mand som tidligere er dømt for voldtægt og drabløslades fra fængslet og to vidner fra sagen bliver efterfølgende skudt. Telefonlister viser, at manden har haft kontakt til vidnerne kort inden deres død, og alle pile peger på, at han har afsluttet sagen på egen hånd for derefter at tage sit eget liv med den samme pistol.


Jon Hardings alarmklokker ringer dog, sagen virkerfor hurtigt afsluttet – og samtidig opstår der interne stridigheder og magtkampe i NSE-gruppen. Kritik afgruppen og Jons lederskab når Christiansborg, men hvor kommer beskyldningerne fra og hvorfor ledes deres sager på  vildsport gang på gang?


Anmeldelse:

Jon kravler op af klorvandet. Han tænker på Janus Støvrings død. Jon bliver sendt til Odense hvor en kvinde er fundet skudt. Kvinden var Advokat, 33 år gammel og hed Sonja Dea Grav. Hun blev fundet ved Munkemose i Odense. Per Skov fra lokalpolitiet fortæller at de har en sag om et æresdrab.


Jon og hans 2 kolleger Aya og Irsted får et kontor på Odense politistation hvor de kan arbejde fra. De besøger den døde kvindes mor Bente og hendes søster Randi. De fortæller Jon at Sonja kun havde haft 2 kærester og én af dem talte hun med for nogle få dage siden.


Sonja var sammen med veninden Amalie aftenen før hun døde og Amalie siger at de kun var de 2 sammen og ikke talte med andre udover tjeneren. Jon beslutter sig for at tage op i Sonjas lejlighed. Lejligheden er pæn og ryddelig men der er umiddelbart ikke noget at finde der forklarer hvorfor hun blev nakkeskudt.


Jon og Aya taler med Sonjas tidligere kæreste Peter, som de ved at Sonja talte med et par dage før hun døde og Peter påstår at de ikke talte sammen. Men hvorfor siger han det? ”Man dør to gange” er 5. bind i Allan Erik Mortensens serie Jon Harding.


Titlerne i serien er følgende:

1.      Dø hvis du tør

2.      Nu lukker sig mit øje

3.      Når høgen hvæsser klør

4.      Hævn din næste samtt dette bind

5.      Man dør to gange.

 ”Man dør to gange” skrevet af Allan Erik Mortensen er virkelig velskrevet og man holdes fast i spændingen hele vejen igennem bogen. Jeg har 1. bind af serien liggende, men har endnu ikke læst den, men ser meget frem til starten af serien.


”Man dør to gange” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen hvis man er til en krimi der i tilgift foregår på Fyn.


Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen
Krimiormen

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


modtag besked om nye Blogindlæg fra Krimiormen

© 2019 by The Book Lover. Proudly created with Wix.com

bottom of page