"LONDON REGLER"
Jackson Lamb #5 skrevet af Mick Herron
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Mick Herron
Original sprog: Engelsk
Original titel: London Rules
Oversætter: Allan Hilton Andersen
Forlag: Forlaget Olga
Udgivelse: 14. oktober 2022
Sider: 420
Format: Paperback
Genre: Krimi
ISBN: 9788793805576
Anmeldt: 29. januar 2023
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Nogen forsøger at slå Roddy Ho ihjel. Hans kolleger ville ikke betragte hans død som det største tab for menneskeheden, men Roddy hører til i Slough House hos Jackson Lambs lille flok af udrangerede spioner, kaldt Slagteheste, og trods interne kriser og splid passer de på hinanden.
Så de går i aktion for at finde ud af, hvem der stræber Roddy efter livet, og i den proces bliver de igen opmærksomme på deres største kollektive styrke: At gøre en slem situation meget, meget værre.
Anmeldelse:
Jackson Lamb og hans team er på banen igen, denne gang i ”London regler”. Jacksons team bliver kaldt for slagtehestene og denne gang skal de navigere rundt i London reglerne. ”London regler” er 5. bind i Mick Herrons serie om Jacksons slagteheste.
Tidligere er udkommet:
1. Slagteheste.
2. Døde løver.
3. Sande tigre. Som jeg tidligere har anmeldt.
4. Spionstræde. Samt dette
5. bind London regler.
Seriens bøger kan læses uafhængige af hinanden. Jackson Lamb har indkaldt sine folk til et møde på sit kontor. Shirley var vidne til, at nogen prøvede at køre Ho ned og nu vil Shirley holde øje med Ho. Louisa synes at det er en dårlig ide`. Louisa og River ender dog med at gå med på ideen.
Alting ender i kaos og det lille håb er, at Lamb kender London reglerne. En terrorgruppe kører ind i en fredelig landsby i Derbyshire og starter en massakre. Kort efter følger flere terroraktioner, og alle alarmlamper lyser rødt i hovedkvarteret for det engelske efterretningsvæsen, MI5.
Samtidig, et sted i London, forsøger nogen at slå Roddy Ho ihjel. Hans død ville af hans kolleger ikke blive set som det største tab for menneskeheden, men Roddy hører til i Slough House hos Jackson Lambs lille flok af udrangerede spioner, som trods interne kriser og splid passer på hinanden.
Så de går i aktion for at finde ud af, hvem der stræber Roddy efter livet, og i den proces bliver de igen opmærksomme på deres største kollektive styrke: At gøre en slem situation meget, meget værre. I det kaos, der opstår, må de klamre sig til ét lille håb: At Jackson Lamb kender London Reglerne.
Et voldsomt angreb på en lille engelsk landsby, en storpolitisk krise og en gruppe faldne spioner, der skal redde dagen. Til dem der læser spionromaner og spændingslitteratur. ”London regler” er en fremragende og velskrevet spionthriller.
Mick Herron evner at fastholde læseren i yderste spænding og med den helt rette portion humor hele vejen igennem bogen. ”London regler” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en spionthriller i en helt særlig klasse.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Comentários