top of page
Søg
  • krimiormen

"JEG LADER DIG GÅ"

Thriller skrevet af Clare Mackintosh


"Jeg lader dig gå" skrevet af Clare Mackintosh

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Clare Mackintosh


Forlag: Forlaget Aronsen


Udgivelse: 10. marts 2017


Sider: 430


Format: Hæftet


Genre: Thriller


ISBN-13: 9788793338289


Anmeldt: 23. februar 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Da en forfærdelig ulykke sker og vender op og ned på hele Jenna Grays liv, beslutter hun, at den eneste måde hun kan komme videre med livet, er at starte helt forfra. Hun flygter fra det hele, men uanset hvad hun gør, så kan hun ikke flygte fra fortiden. "Jeg lader dig gå" af Clare Mackintosh handler om Jenna Gray.


Hendes fortid indhenter hende, og det samme gør kriminalkommissær Ray Stevens, der prøver at finde ud af hvad der skete den aften. Hvem er den flugtbilist, der dræbte en 5-årig dreng? "Jeg lader dig gå" er en tankevækkende, skræmmende og gribende psykologisk thriller.


Anmeldelse:


Thrilleren ”Jeg lader dig gå” skrevet af Clare Mackintosh er oprindeligt fra 2014 på originalsproget men den udgave jeg fik tilsendt, er udgivet på dansk i 2019. Sikken en oplevelse! Det er mit første bekendtskab med Clare Mackintosh og hendes forfatterskab. Fantastisk er det første ord der falder mig ind og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med den næste bog jeg har liggende ”Jeg ser dig” også af Clare Mackintosh.


”Jeg lader dig gå” starter lige på og hårdt. 5-årige Jacob er på vej hjem sammen med sin mor, da han bliver dræbt af en flugtbilist. Kriminalkommissær Ray Stevens og hans kollega, den smukke Kate tager ud for at kigge på gerningsstedet. Det bliver starten på en sag der giver dem adskillige grå hår i hovedet.


Ingen vidner og en dybt ulykkelig mor. Samtidig har Ray store problemer i sit privatliv. Man får et rigtig godt billede af hvem og hvad efterforsker-teamet er. Både som efterforskere og som privatpersoner. Jenna Gray flygter efter ulykken. Hun flygter så langt væk hun overhovedet kan.


Hun ender i en lille by, Penfach, langt væk fra alt det hun tidligere kendte. Stille og roligt får hun skabt sig en slags liv. Men vil fortiden indhente hende. Og tør hun stole på andre mennesker igen og på at der også findes et liv og en kærlighed til Jenna. Jenna er oprindeligt kunstner og arbejdede med ler.


Det kan hun ikke længere da hun har skadet sin hånd. Nu oparbejder hun en ny karriere. Stadig med afsæt i kunst men dog i en helt anden retning end tidligere. Indimellem Jennas historie og opklaringsarbejdet er der passager hvor historien går tilbage i tiden til personerne Ian og Jennifer.


Til dengang Ian og Jennifer lærte hinanden at kende. Ian har helt klart psykopatiske træk og manipulerer voldsomt med Jennifer. Han underminerer Jennifers vilje og selvstændighed fuldstændig. Som tiden går, forsvinder Jennifers familie og venner ud af hendes liv så der kun er Ian tilbage.


”Jeg lader dig gå” indeholder alt det en god psykologisk thriller skal. Den er nervepirrende indeholder spænding, vold, kærlighed, frygt, flugt, sorg og et fantastisk plot der overrasker, selv en meget garvet læser. Jeg blev fuldstændig blæst bagover af plottet. Igen og igen blev jeg overrasket og på intet tidspunkt havde jeg set de gentagne drejninger af historien, som jeg blev præsenteret for. Genial debut.


”Jeg lader dig gå” er simpelthen en pageturner og fuldstændig genialt skrevet. Eller for at sige det kort: Det er formidabel underholdning og må høre ind under must-read for enhver der elsker psykologiske thrillere. ”Jeg lader dig gå” er virkelig intens og knivskarp. ”Jeg lader dig gå” er så sindssygt velskrevet at jeg kun kan give den max roser.


Hele 6 roser og de varmeste anbefalinger får den med fra mig. Jeg var mere end godt underholdt undervejs…og bagefter. Tak for det. Det er en af den slags thrillere der sidder fast når man har lukket sidste side. Lidt over 400 sider er ikke én eneste side for meget.


Vurdering: 6/6 Roser


Krimiormen


Bogen kan købes her:


Aronsen


6/6 Roser

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page