top of page
Søg
  • krimiormen

"HVORFOR SAGDE VI DET IKKE FØR? - DET ER FANDME MIN KROP"

SAMTALE- OG DEBATBOG SKREVET AF SUSANNE HAXTHAUSEN DORENG & MILLE EIGARD ANDERSEN


ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Mille Eigard Andersen & Susanne Haxthausen Doreng


Forlag: Skriveboblen


Udgivelse: 30. oktober 2020


Sider: 201


Format: Hæftet


Genre: Samtale- og debatbog


ISBN: 9788799534333


Anmeldt: 30. oktober 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Forfatterne om bogen:


Hvorfor sagde vi det ikke før? Hvorfor skrev vi ikke bogen før? Hvorfor sagde du det ikke før, hvis du som os har været ude for seksuelle overgreb? Den sætning skal på ingen måde forstås bebrejdende (”hvorfor sagde du det ikke BARE før?


Det kunne du jo BARE ha’ gjort!!”) eller anklagende (”så er det din egen skyld – du kunne jo BARE ha’ sagt det!”). Vi er HELT på din side – dig der har været ude for overgreb. Det er DIG, vi ønsker at hjælpe ♥ Og det vil vi bl.a. gøre ved sætte fokus på dilemmaet: hvorfor er det så svært at få det sagt?


For det er nemlig ikke BARE LIGE at sige det. Rigtig mange går med det i mange år alene… fyldt af skyld og skam… var det slemt nok?… prøver at lægge låg på… glemme… Det er som at gå med tunge, tunge kufferter gennem livet… det er virkelig svært at leve fuldt ud, når du samtidig har hænderne fulde af skyld, skam og tavshed.

Men du kan sætte de tunge kufferter fra dig. Det starter med, at du begynder at dele med andre. Tavsheden sætter dig i fængsel; at åbne op starter din helingsproces.


Anmeldelse:


”Hvorfor sagde vi det ikke før?-det er fandme min krop” Er blevet til i et samarbejde mellem Susanne Haxthausen Doreng og Mille Eigard Andersen. Bogen tager fat i både de små og store overgreb der foregår mange steder. Det kan være i familiens skød, blandt venner eller sågar i foreninger.


Ja næsten hvor som helst. Der er, ifølge forfatterne ingen overgreb der er for små. Susanne og Mille har reageret stik modsat hinanden i deres individuelle overgreb. Milles overgreb startede da hun gik i gymnasiet og overgrebsmanden var hun efterfølgende kæreste med 3 gange hen over de næste 9 år.


Overgrebene medførte at Mille blev ført ind i en spiseforstyrrelse som hun mere eller mindre har kæmpet med lige siden. Mille har godt nok været ude af sin spiseforstyrrelse i en del år, men har mærket perioder, hvor hun ikke havde det helt godt.


Det er først indenfor de sidste par år, at Mille for alvor har fået bearbejdet de overgreb hun var udsat for. ”Hvorfor sagde vi det ikke før?” er i virkeligheden Milles 7. bog, men den første hvor hun tager emnet seksuelle overgreb op.


Susanne derimod blev misbrugt af sin stedfar som barn, men har taklet overgrebene helt anderledes end Mille. Susanne har en stærk personlighed og har været rimeligt velfungerende og stærk som kvinde. Susanne har i sine faste forhold været den kontrollerende og har haft nogle gode, betænksomme og forstående partnere.


Ideen til ”Hvorfor sagde vi det ikke før?” var egentlig Susannes. Mille var helt med på ideen. Arbejdet med bogen blev samtidig de 2 kvinders vej til at få arbejdet med sig selv undervejs. ”Hvorfor sagde vi det ikke før?” er et rigtig godt redskab til dig, der ligesom forfatterne, har været udsat for seksuelle overgreb og egentlig aldrig rigtigt har fået bearbejdet dine følelser omkring overgrebene.


Uanset om du har været udsat for overgreb i årevis eller har været udsat for få overgreb, så vil bogen kunne vise dig vejen til at respektere dig selv og kunne komme godt videre med resten af dit liv. Forfatterne lægger stor vægt på, at ingen overgreb er for små.


Faktisk er det måske netop vigtigt at fremhæve de mindre overgreb. De helt store overgreb er som regel dem der kommer tydeligst frem i lyset. Vi får som læsere et godt indblik i både Mille og Susannes historie. Personligt blev jeg dybt berørt af begge forfatternes historier.


Det er vel i virkeligheden også en god indikation af, at hver eneste historie om overgreb er så utrolig vigtig at få frem i lyset. ”Hvorfor sagde vi det ikke før?” er skrevet ligefremt og i et sprog, så man næsten føler at man var til stede til Susanne og Milles samtaler om overgreb.


Undervejs bliver bogen krydret med en samtale med eksperten Lone Elisabeth Hjortshøj. Lone arbejder i dag med kvinder der har været udsat for overgreb. Hendes baggrund er at hun selv har været udsat for overgreb fra hun var helt lille.


Lone er altså en ekspert der bedre, end de fleste ved hvad hun taler om og kan sætte sig ind i kvindernes tankegang og reaktionsmønstre. I ”Hvorfor sagde vi det ikke før?-det er fandme min krop” har vi endelig en bog der behandler seksuelle overgreb uden mange fagtermer, men som griber kvinderne i hånden på en helt afslappet måde.


Mine varmeste anbefalinger skal lyde til dette fantastiske redskab, for dem der kæmper med eftervirkningerne af små og store overgreb.


Vurdering: 6/6 Roser

Krimiormen


Læs mere her:


Bogen kan købes her:


Besøg forlaget her:


Du kan læse mit interview med Mille her:


6/6 Roser

59 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page