top of page

MYSTERIET I SORTEMOSEN - DE BERYGTEDE

  • krimiormen
  • for 5 minutter siden
  • 2 min læsning

Forfatter: Sara Blædel

Forlag: Politikens Forlag

Udgivelse18. marts 2026

Serie: De berygtede #2/2

Format: Hardback

Genre:Børnebog fra 6 år

Anmeldt: 13. juli 2026

ISBN: 9788740067224

Antal sider: 160

Jeg modtog bogen fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:

En hemmelig pakke fra deres eventyrlystne morfar sender dem afsted på en mission, der fører Cilla og Agger til det mystiske Sortemosen. Sammen med deres fætter og kusine, Cuba og Havana, begiver de sig ud for at opklare et gammelt mysterium om et bankrøveri, der fandt sted for mere end tyve år siden.


Med morfars udstyr og en ukuelig vilje står de fire børn over for farer og udfordringer, som ingen andre ville turde. De sniger sig ud i natten på jagt efter røverne og afsløringen af de hemmeligheder, mosen har holdt skjult i årevis. Men kan de virkelig finde skatten og bringe retfærdighed til Skovbjerg?


De Berygtede – Mysteriet i Sortemosen er en medrivende fortælling om mod, venskab og eventyr. Bogen er perfekt til børn og unge, der elsker spænding og mysterier. Tag med Cilla, Agger, Cuba og Havana på en uforglemmelig rejse, hvor hver side byder på nye overraskelser og farer.

Anmeldelse:

Cilla og Aggers forældre har lovet dem en tur til Lalandia, men det tegner ikke godt. Cilla har på fornemmelsen at deres ferietur bliver aflyst. Der kommer en stor pakke fra Cilla og Aggers morfar. Deres morfar var skibskok på et fragtskib. Morfar skriver at de skal tage ud i Sortemosen.


Cuba og Havanna ringer til dem, da de har åbnet pakken og siger at, de skal tage ud i Sortemosen. Cilla og Agger siger til deres mor at de ikke vil med til Lalandia, det bliver nok alligevel aflyst gætter de på. Næste morgen tager Cilla og Agger toget op til deres mormor.


Mormor kommer kørende i den store røde traktor for at hente Cilla og Agger og køre dem hjem til Ingersminde. Mormor må ikke køre igennem skoven, men gør det alligevel. Cilla og Agger hjælper mormor med at muge ud ved hestene inden de, sammen med Cuba og Havanna tager ud i Sortemosen.


Næste morgen fortæller mormor om et bankrøveri der skete mange år tidligere. Nogen mener at, pengene er gravet ned i Sortemosen. Nu begynder de 4 børns eventyr for alvor.


”Mysteriet i Sortemosen” er 2. bind i Sara Blædels forholdsvis nye krimiserie for børn.

1.      Mysteriet om den blå dame – De berygtede

2.      Mysteriet i Sortemosen – De berygtede.


Jeg har læst begge bøger og er virkelig imponeret over Saras skrivestil for børn, der er mystisk og samtidig spændende. Ingen blod og rigtig grimme oplevelser. Man fornemmer tydeligt at forfatteren er vant til at skrive bøger og bogen er velformuleret og fyldt med hygge og spænding og i tilgift fyldt med skønne tegninger illustreret af Emilia Rubæk.


”Mysteriet i Sortemosen” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen som en bog der er god til oplæsning for de yngste skolebørn. Jeg vil også tro at de yngste skolebørn udmærket selv kan give sig i kast med dette skønne eventyr. Bogen er perfekt til læsere, der elsker spænding, mysterier og eventyr.


Vurdering: 5/6 Roser.


Krimiormen.


 
 
 

Kommentarer


modtag besked om nye Blogindlæg fra Krimiormen

© 2019 by The Book Lover. Proudly created with Wix.com

bottom of page