top of page
Søg
krimiormen

""FREJAS BLOD"

Frejas trilogi #1 skrevet af Martin Holmslykke


ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Martin Holmslykke



Udgivelse: 2015/2020


Sider: 343


Format: Hæftet


Genre: Krimi/trilogi


ISBN: 9788797227107


Anmeldt: 24. juli 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


"Frejas Blod" er første bind i Martin Holmslykkes medrivende krimi-trilogi om nordiske konspirationsteorier, mystiske kvindeloger og mord! Detektivparret Christopher og Isabella kommer på en mystisk sag. Ditte Freulich er blevet fundet død med et afskedsbrev.


Men ifølge hendes nærmeste er det utænkeligt, at der er tale om et selvmord, da Ditte er mor til sin elskede datter på blot et halvt år. Christopher og Isabellas efterforskning leder dem på sporet af feminismens historiske kamp for ligestilling rundt om i hele Norden, imens de forfølges af ukendte og føres ind i et hemmeligt univers af kvindeloger, asatro og mysterier!


"Frejas Blod" er fyldt med mysterier, spænding og dragende historiske hemmeligheder! Tænk Martin Holmslykke som en nordisk udgave af Dan Brown, og lad dig rive med af trilogiens svimlende verden af nordiske konspirationer!


Andre udgaver:


Lydbog, download, E-bog, ePub.


Anmeldelse:


”Frejas blod” er 1. bind af trilogien om Freja skrevet af Martin Holmslykke. ”Frejas blod” udkom i 2015 og er netop blevet genudgivet. 2. bind udkommer D. 27. juli 2020. Sidste bind er planlagt til at udkomme i 2021. Ditte Freulichs død i en bilulykke sætter en kædereaktion af katastrofer i gang.


Ikke mindst for hendes 2 venner Isabella Luz og Christopher Kingo samt hendes datter Carla. De 3 venner har kendt hinanden siden de læste historie på Århus universitet en del år tidligere. De er nu i midten af 30`erne. Ditte var i gang med sin PHD. Fra institut for kønsforskning.


Lige efter Dittes ulykke er der en mørkklædt kvinde der tager en bog fra Dittes bil, hvorefter hun forlader ulykkesstedet. Hvad hun ikke ved er, at nogen holder øje med hende. Ditte havde ønsket sig et barn og vennen piloten Christopher Kingo havde indvilget i at bliver far til Dittes barn, fremfor en ukendt donor.


Efter Dittes dødsfald bliver Christopher hurtigt overbevist om, at Dittes død ikke er et selvmord, som politiet tror, men hun er formodentlig blevet myrdet, men hvem ville myrde Ditte? Veninden Isabella Luz er egentlig født i Brasilien af en Brasiliansk mor og en Dansk far.


Hun har dog boet i Danmark siden hun var 6 år gammel. Isabella arbejder som Freelance journalist. Isabella er lidt af en enspænder og lever et noget utraditionelt liv. Hun er absolut ikke tilhænger af autoriteter og lever nærmest af slik, smøger og kaffe.


Isabella lever et liv i overhalingsbanen og er bestemt ikke den mest tålmodige person som Christopher kender. Christopher ser dog snart ingen anden udvej end, at bede Isabella om hjælp til at finde ud af hvorfor Ditte skulle myrdes og hvem der har gjort det.


Om ikke andet, så af hensyn til deres lille datter Carla. Da Isabella når hen til Dittes lejlighed står den i flammer. Ildebranden gør at Christopher bliver helt overbevist om at der må være sket en forbrydelse. I deres jagt på sandheden følges de af 2 forskellige grupperinger.


Den ene gruppering er en loge af kvindelige Asa-troende og den anden er en gruppering af kristne mænd. Isabella og Christopher går på jagt efter 4 nøgler der har forbindelse helt tilbage til vikingetiden og gudinden Freja. Der er noget med en pagt og et smykke som Freja var i besiddelse af.


Historien i ”Frejas blod” veksler imellem at følge Isabella og Christophers undersøgelser, de Asatroende kvinder, de kristne mænd og med afstikkere til fortiden fra 1640 og frem til 1938. ”Frejas blod” indledes med lange optakter til selve historien.

En optakt som gør at det giver en meget bedre forståelse af historien og baggrunden for deres undersøgelser. ”Frejas blod” er bestemt anderledes og nytænkende. Jeg erindrer ikke at have læst en krimi der kommer så tæt på de gamle nordiske guder og asa-tro som helhed.


Historien er velskrevet i et flydende sprog og ender, i denne første del, i et yderst overraskende plot, som jeg ikke havde set komme. For at få det fulde udbytte af trilogien så er det et absolut must at starte med dette 1. bind af serien.


Jeg følte mig absolut underholdt og ser frem til at læse 2. bind af  trilogien om Freja, "Frejas vinger".


Vurdering: 4/6 Roser

Krimiormen


Bogen kan købes her:


4/6 Roser

67 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page