top of page

FRA MISBRUGER TIL DIREKTØR

  • krimiormen
  • for 3 timer siden
  • 4 min læsning

Anton Dinesen fortalt til Dorte Kofoed


ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Anton Dinesen


Forlag: Wadskjær forlag


Udgivelse: 3. oktober 2025


Sider: 180


Format: Hardback


Genre: Biografi


ISBN-13: 9788785341419


Anmeldt: 3. april 2026


Om Bogen:

"Fra misbruger til direktør" er en biografi om Anton Dinesen. På baggrund af utallige interviews med manden selv fortæller journalist Dorte Kofoed historien om Dinesens mærkværdige liv, om faldet og genrejsningen, og om, hvordan livet kan knække selv de stærkeste mennesker – men også om, hvordan vi kan rejse os fra bunden igen.


Anton Dinesen er kun 26 år – men har levet et liv vildere end de fleste. Som barn voksede han op i trygge rammer, men på et tidspunkt tog det den forkerte drejning, og inden han vidste af det, levede han et liv med misbrug, kriminalitet og gæld til alle de forkerte mennesker – og det kom til at koste ham dyrt.


I 2016 blev Anton kidnappet og afpresset af bandemedlemmer. I 2017 blev han tiltalt og dømt for væbnet røveri. Og i 2018 afsonede han sin straf. Siden hen blev Anton ædru én gang for alle, tog en HF og endte med at få job som sælger i Storm Group – og dette åbnede dørene til en helt ny verden for den unge mand.


Da Anton først fandt sit kald, tog alting fart, og hans karriere synes ikke at sænke tempoet lige foreløbig. I dag er han medejer og administrerende direktør i det danske markedsføringsbureau JustGrow samt medejer af virksomhederne Grundtvig Omfugning ApS og God Group ApS.


Historien om Anton Dinesen er den om et menneske, der måtte igennem et ubeskriveligt mørke for at finde frem til lyset. Han er blevet gjort fortræd, ligesom han har såret andre, og selvom det krævede nogle omveje og også så sort ud til tider, så lykkedes det til sidst at komme ud på den anden side, hvor han omsider fandt sig selv igen – og her fik han for alvor luft under vingerne.


I "Fra misbruger til direktør" fortæller Anton råt og ærligt om sin vilde rejse i håbet om, at det kan inspirere andre til at overvinde deres egne dæmoner, og i sidste del af bogen deler han de 19 vigtigste råd, der hjalp ham med at generobre kontrollen over sin egen fremtid og blive den bedste version af sig selv.


Anmeldelse:


Anton Dinesen vokser op i Silkeborg. Anton er en lidt vild dreng og bliver senere diagnosticeret med ADHD. Anton begyndte at drikke da han gik i 8. klasse. Efter 9. klasse begynder Anton på Tjele efterskole. Han bliver dog smidt ud af skolen som 16-årig og fortsætter i 10. klasse i Skanderborg.


Inden længe har stofferne godt fat i Anton og han ved egentlig godt, at det er noget skidt. Anton beder sine forældre om hjælp og møder misbrugskonsulenten Line. Anton ryger dog tilbage i fælden gang på gang. Anton bliver mere og mere kriminel for at skaffe penge til stofferne.


En kriminel bande som Anton skylder 30,000 kr. holder ham fanget i en lejlighed i ugevis. Han ender med at låne pengene af sin farmor og betaler sin gæld. Men banden siger til ham at han stadig skylder 8000 kr. Anton ender med at begå et røveri mod en kiosk og afleverer byttet til banden, hvorefter Anton bliver kørt hjem.


Banden opsøger senere Anton igen og fortæller ham, at de ejer ham. Anton flygter og får lov til at bo i sin mormors hus. Anton bor i sin mormors hus i 8 måneder, hvorefter han flytter tilbage til sine forældre med fodlænke på. Udover fodlænken skal Anton udføre samfundstjeneste.


Da han har udstået sin straf starter Anton på HF. Det lykkes Anton at komme helt ud af sit misbrug og han får siden et godt job. Antons forældre er også inddraget i bogen, hvor de fortæller om de forfærdelige år med et barn med et voldsomt misbrug. ”Fra misbruger til Direktør” handler om et ungt menneskes vej ind i voksendommen med voldsomme bump på vejen.


I dag er Anton Dinesen 26 år men har nærmest levet flere liv på sine få år. Anton har været misbruger, kriminel og er nu Direktør i sin egen virksomhed. Jeg fik fornemmelsen af en ung mand som virkelig har kæmpet sig op fra samfundets bund til et værdigt liv med en lysende fremtid.  


Udover Anton Dinesens egen historien så indeholder ”Fra misbruger til Direktør” Antons 18 regler som en hjælp til andre misbrugere der gerne vil finde en vej ud af misbruget og ind i et liv som de kan finde sig godt tilpas i. Forfatteren af bogen Dorte Kofoed har udover Anton Dinesen også inddraget Antons forældre, lillesøster, Antons ven samt Misbrugskonsulentens syn på Antons misbrug og hans vej ud i en mere normal verden.


”Fra misbruger til Direktør” er egentlig delt op i 2 dele. I den første del bliver læseren præsenteret for Antons historie som misbruger og hans vej ud af misbruget. I 2. del bliver man præsenteret for en mulig vej ud af et misbrug med 18 brugbare regler.


”Fra misbruger til Direktør” skrevet af Dorte Kofoed om Direktøren Anton Dinesens baggrund er virkelig velskrevet og meget fængslende. ”Fra misbruger til Direktør” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen hvis du er til en biografi der i tilgift indeholder gode råd til vejen ud af et misbrug.


Vurdering: 4/6 Roser.


Krimiormen.



 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


modtag besked om nye Blogindlæg fra Krimiormen

© 2019 by The Book Lover. Proudly created with Wix.com

bottom of page