top of page
Søg
  • krimiormen

"FØR SIDSTE AKT"

Historisk krimi skrevet af Lasse Holm


"Før sidste akt" skrevet af Lasse Holm

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Lasse Holm


Forlag: Politikens Forlag


Udgivelse: 18. februar 2021


Sider: 432


Genre: Historisk Krimi


ISBN: 9788740059137


Anmeldt: 18. februar 2021


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn. Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse. Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et spirende talent for skuespil.


Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig.

Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle tre.


Anmeldelse:


”Før sidste akt” er en historisk krimi der foregår i årene 1826-1831. Historien tager udgangspunkt i datidens store historiske kulturelle personligheder. Vi møder et København præget af stor armod og en voldsom antisemitisme.


Vi er på en tid hvor de fattigste ikke bliver regnet for værd at hjælpe og skøger (Prostituerede) er absolut samfundets affald. Hvis man så ovenikøbet er jøde, så kan man næsten ikke synke dybere. Nogle af de personligheder man møder er Johan Ludvig Heiberg forfatteren af blandt andet ”Elverhøj”, Johanne Luise Pätges, Heibergs senere kone, en meget berømt skuespillerinde.


Jonas Collin, en af landets mest indflydelsesrige mænd op igennem 1800-tallets første halvdel. Knud Lyne Rahbek, oversætter, forfatter, dramatiker, redaktør og medlem af Det Kongelige teaters bestyrelse. Rahbek var gift med Kamma og deres hjem, Bakkehuset var samlingspunkt for kunstnere og intellektuelle.


Bakkehuset er i dag museum og fortæller historier om romantikken og guldaldertiden samt personkredsen omkring ægteparret. Knud Lyne Rahbek er også årsagen til, at jeg er dybt imponeret over forfatteren Lasse Holms research til ”Før sidste akt”.


Min anden store interesse slægtsforskning har ført mig forbi Knud Lyne Rahbek. Derfor kan jeg fuldt ud stå inde for de passager i ”Før sidste akt” hvor Rahbek optræder. Lasse Holms beskrivelse af Rahbek som person og kulturpersonlighed i 1800-tallet, passer fuldstændig med det billede, som slægtsforskningen giver af Rahbek.


Vi befinder os altså i København i 1829 med jævnlige tilbageblik på hændelser fra 1826 og frem til 1829. 2 nattevægtere finder Johan Gebhard Harboe død i sneen. De 2 nattevægtere Oskar Laurids og Jørn Hansen kaldet Jern Hansen, får en hovedrolle i efterforskningen af Harboes dødsfald.


Politiet er overbevist om, at Harboe har begået selvmord på grund af en mistanke for bedrageri. Jern Hansen er dog langt fra enig og indleder sine egne undersøgelser som han inddrager, den lidt modvillige Oskar i. Harboe var den 16-17-årige Johanne Luise Pätgens mentor og beundrer.


Johanne er meget omsværmet, men prøver, med mere eller mindre held at afvise alle sine beundrere. Johanne er skuespiller på Det Kongelige Teater, det samme er hendes 1 år yngre søster Amalie. Deres forældre er meget fattige og er afhængige af de 2 pigers indtjening på teatret.


Johanne brød sig ikke særligt meget om Harboe, men har det alligevel dårligt med at han er død. Johanne indleder sine egne undersøgelser af dødsfaldet med hjælp fra Johan Ludvig Heiberg. Heiberg har friet til Johanne, men ham har hun også afvist.

Heiberg er dybt forelsket, men accepterer Johannes afslag. Sammen prøver de nu at navigere imellem svig, hemmeligheder og dramatiske hændelser i håb om at løse mysteriet. ”Før sidste akt” er absolut troværdig og man føler sig hensat til et København i dybeste fattigdom.


Man får et rigtig godt indblik i livet i første halvdel af 1800-tallet. Ikke mindst så er jeg ret så begejstret for, at forfatteren har inddraget historiske kulturelle personligheder i historien. Ganske vist er selve dramaet fiction, men jeg sidder tilbage med en følelse af, at hændelserne i ”Før sidste akt” kunne have en snert af sandhed over sig.

”Før første akt” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en historisk krimi, hvor dramaet, intriger, skæbner og historiske fakta er i højsædet. ”Før sidste akt” er bestemt en page-turner og en rigtig god og underholdende læseoplevelse.


Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.


Bogen kan købes her:


Besøg forlaget her:


Besøg forfatteren her:


6/6 Roser

Bloggermøde

2 dage før "Før sidste akt" udkom, blev alle bogbloggere og andre interesserede inviteret til et virtuelt bloggermøde med forlaget og forfatteren.


Det blev et par hyggelige timer, hvor Lasse Holm fortalte om sit forfatterskab generelt og "Før sidste akt" i særdeleshed. Lasse fortalte også lidt om sine tanker omkring sin kræftsygdom. Lasse fik konstateret kræft i efteråret 2020, men har det idag nogenlunde. Det var bestemt et møde med en forfatter der var åben, god til at fortælle, ligesom vi fik et lille indblik i hans fremtidsplaner omkring sit forfatterskab.


Jeg fik det indtryk at Lasse Holm ikke er helt færdig med Johanne Louise og Johan Ludvig Heiberg. Lasse Holm overvejer at skrive endnu en bog, hvor man tidsmæssigt er omkring 20 år længere fremme i tiden. Altså omkring 1850`erne. Det er bestemt noget som jeg personligt håber bliver en realitet.


Tak til både Politikens Forlag, PR konsulent Vivki B. Meinertz, Forfatter Lasse Holm, samt mine spørgelystne medlæsere for et inspirerende møde.


Krimiormen

99 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page