top of page
Søg
  • krimiormen

"DEN TAVSE PATIENT"

Opdateret: 8. maj 2020

THRILLER SKREVET AF ALEX MICHALIDES


"Den tavse patient" skrevet af Alex Michaelides

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Alex Michaelides


Forlag: Hr. Ferdinand


Udgivelse: 7. februar 2020


Sider: 391


Format: Hæftet


Genre: Thriller


ISBN-13: 9788740055108


Anmeldt: 7. februar 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Alicia Berenson lever et celebert liv som anerkendt kunstmaler. Hun er gift med en kendt modefotograf, bor i et stort hus på en prominent adresse i London, og på overfladen er hendes liv perfekt. Men en aften da Alicias mand Gabriel kommer hjem fra arbejde, skyder Alicia ham fem gange i hovedet, hvorefter hun nægter at tale.


Alicias tavshed og øvrige totale fravær af forklaring forvandler en tragedie i hjemmet til noget langt større, et mysterium der fanger offentlighedens interesse og gør Alicia berygtet. Hendes kunstværker handles pludselig for uhyrlige summer, og hun, den tavse patient, gemmes væk fra sladderbladene og spotlightet på the Grove, en sikringsanstalt i det nordlige London.


Theo Faber er kriminalpsykolog og har ventet længe på at få lov til at arbejde med Alicia. Hans målrettethed for at få hende til at tale fører ham ned gennem sit eget sinds snoede stier, på sporet af en sandhed der truer med at opsluge ham … Den Tavse Patient er årets spændingsroman med internationale salg til udgivelse i over 40 lande og solide bestsellerplaceringer i både USA og England, hvor den indtil videre er udkommet.


Filmrettighederne er solgt til Annapurna Pictures, Brad Pitts produktionsselskab.


Anmeldelse:


”Den tavse patient” skrevet af Alex Michaelides er en thriller udgivet af Hr. Ferdinand/Politikens forlag. Filmrettighederne er allerede solgt, så mon ikke man kan være så heldig at se bogen konverteret til det store lærred engang i nærmeste fremtid. Det er en af den slags bøger hvor man næsten ikke kan vente med at læse sidste side, hele vejen siddende yderst på stolen i spænding.


Alicia Berenson er 33 år da hun skyder sin mand, 44-årige Gabriel. Fra den dag taler hun ikke længere. Theo Faber er kriminalpsykolog og har altid været meget optaget af Alicias sygdomsforløb efter tragedien. Så da der efter 6 år opstår en chance for at arbejde med Alicia, så føler Theo at, han er nødt til at søge den ledige stilling på den sikrede institution ”The Grove”, hvor Alicia er anbragt.


Oprindeligt uddannede Theo sig som psykolog for at hjælpe sig selv, efter en vanskelig barndom og ungdom. Af samme grund mener Theo at, han måske bedre end nogen andre forstår Alicia. Samtidig ”The grove” er voldsom nedslidt og i fare for at blive lukket af fondsbestyrelsen der administrerer institutionen.


Adskillige terapeuter på ”The grove” har prøvet, uden held, at få Alicia til at tale. Theo får lov til at prøve om han kan løse op for Alicias sind. Theo er så opsat på at hjælpe den stærkt medicinerede Alicia at han opsøger hendes familiemedlemmer, forretningsforbindelser og tidligere venner udenom de rette kanaler.


Han er nærmest panisk for at lære den virkelige Alicia at kende, inde bag tavsheden. Theo går helt tilbage til Alicias dramatiske opvækst sammen med forældrene Vernon og Eva Rose. Men vil det lykkes Theo at få Alicia til at åbne op? Privat er Theo lykkeligt gift med Kathy. Sideløbende med forsøget på at hjælpe Alicia, følger man Theos privatliv som måske ikke er helt så lykkeligt som Theo selv forestiller sig.


Måske er sandheden en helt anden. Efterhånden som Theo får arbejdet med Alicia, med større eller mindre held får han den ide ‘at, de skal prøve at lade hende male igen. Han fremskaffer hendes gamle remedier. Men er det nu også helt gennemtænkt? ”Den tavse patient” skrevet af Alex Michaelides er utroligt nok forfatterens debut ud i Thrilleren.


Den er simpelthen formidabel skruet sammen og en page turner af de eminente af slagsen. På intet tidspunkt spottede jeg udviklingen i historien og blev gang på gang overrasket over den retning som historien tog. Det er simpelthen genialt. Intet mindre. Wow siger jeg bare. En af ulemperne, hvis der er nogen, ved at læse rigtig mange thrillere er, at man med tiden bliver lidt for god til at spotte udfaldet af en bog.


Men på intet tidspunkt havde jeg set hvor ”Den tavse patient” ville føre mig hen. Jeg ser virkelig frem til at læse meget mere af Alex Michaelides. ”Den tavse patient” er helt klart en thriller i verdensklasse. Jeg kan ikke give den mindre end hele 6 roser da jeg slet ikke kan forestille mig at den bedste af de ”gamle” thriller-konger eller dronninger kunne have gjort det bedre.


Vurdering: 6/6 Roser


Krimiormen


Bogen kan købes her:


4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page