top of page
Søg
  • krimiormen

"DEM SOM HÆVNER"

Spændingsroman Skrevet af Jens Strandbygaard


"Dem som hævner" skrevet af Jens Strandbygaard

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Jens Strandbygaard

Forlag: Byens Forlag

Udgivelse: 2. april 2022

Sider: 334

Format: Paperback

Genre: Spændingsroman

Serie: Daniel Vest #3

ISBN: 9788794215831

Anmeldt: 21. september 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Daniel Vest alias Poseidon begynder at finde sig til rette i det vestjyske, da nye sager kalder fortidens spøgelser frem. For var den tragiske dødsbrand, der tog livet af Daniels kone og datter, virkelig bare en ulykke? I sin søgen på svar må Daniel tøjle en indre strid mellem præsten og frømanden, der har hver sin mening om den rette vej frem: nåde eller hævn?

Undervejs blander en gammel flamme, en pensioneret PET-agent og forskellige lyssky typer sig, efterhånden som romanen bygger op til et kaotisk og overraskende klimaks. Dem som hævner er tredje bind i fortællingen om elitesoldaten og præsten Daniel Vest.

Nye læsere af serien kan dog sagtens være med.

Om forfatteren

Jens Strandbygaard (f. 1970) er iværksætter og forfatter til en række anmelderroste spændingsromaner. Blandt andet Arvesynderen, der udkom i 2019. Vindmøllen i Licentia, der udkom i oktober 2021 er Strandbygaards femte roman.


ANMELDELSE

”Dem som hævner” er 3. bind af forfatterens serie om Præsten og elitesoldaten Daniel Vest. Det er dog mit 1. bekendtskab med serien og jeg vil vove at påstå, at nye læsere sagtens kan følge med herfra. Bogen lægger ud i 2008 hvor Daniel er i Tyrkiet som sit alias Poseidon.

Poseidon og 4 andre soldater løser en gidselsituation ved at skyde 5 terrorister. Men er det gidseltagerne eller gidslerne de skyder? Poseidon er faktisk i tvivl. Herefter vender historien læserens blik til nutiden 2022 og Nymindegab.

Daniel truer Viggo Larsen. Rockeren Grib har givet Daniel Viggos navn. Daniel vil vide om Viggo ved noget om Daniels 1. kone Inger og hans datter Sofies død. Var det en ulykke? Daniel har været i frømandskorpset og er nu Sognepræst.

Viggo fortæller Daniel at Pasha stod bag Ingers død. Det som er umuligt for mennesket, er muligt for gud. Daniel er nu blevet kæreste med Anne og bor sammen med hende og hendes datter 17-årige Mathilde. Daniel fortæller Anne og Mathilde om hans mistanke om Inger og Sofies død.

Mathilde har fundet et pas med Ingers billede men med navnet Pia Kristensen. Annes mand er død ved en udsendelse. Parret har 2 æsler gående som de kalder for synd og skam. Daniel taler med Claus Nielsen om priserne på kaffe i Colombia.

Claus kalder Daniel for John. Via et USB-kabel kopierer Daniel informationerne på Claus` PC imens Claus taler videre om Colombiansk kaffe. Anne og Daniel er på Hvide Sande havn og drikker kaffe. Faktisk så hygger Daniel, Anne og Mathilde sig rigtig meget sammen, men Daniel kan ikke rigtigt glemme sin 1. kone og deres fælles barn.

Asger kommer forbi og spørger til Johannes. I små klip får man et indblik i Ingers dagbog og hendes møder med Sylvia, som hun egentlig er lidt forelsket i. Inger diskuterede Engsvang med Sylvia. Sylvia foreslår, at Inger får adgang til deres bankkonti.

Mathilde vil gerne have at Daniel og hendes mor bliver gift. Det vil Daniel egentlig også gerne. Men først vil han løse mysteriet om Inger og Sofie. Viggo foreslår Daniel, at han får Anne ansat som bogholder hos Engsvang. Viggo garanterer Daniel om at når han hjælper nogen, så gør han det ordentligt.

I mellemtiden så modtager Daniel en mail fra en kvinde, der påstår at de har fået en søn sammen. Kvinden og sønnen Jens befinder sig i Rihad. ”Dem som hævner” er en fantastisk spændingsroman med rigtig mange facetter. ”Dem som hævner” er 3. bind i forfatterens serie om Elitesoldaten og Præsten Daniel Vest.

Nye læsere kan sagtens følge med i handlingen om den karismatiske Daniel. ”Dem som hævner” er en fantastisk spændingsroman der evner at fastholde læseren i yderste spænding hele vejen igennem historien. ”Dem som hævner” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til spænding i yderste potens.

Samtidig så sker der en masse både for præsten Daniel og Elitesoldaten Poseidon som også er Daniel. Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg dykker ned i Jens Strandbygaards forfatterskab.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.


4/6 Roser

10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page