top of page
Søg

"DARK SPIRIT"

krimiormen

skrevet af Brian Palle Larsen


"Dark spirit" skrevet af Brian Palle Larsen

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Brian Palle Larsen


Forlag: Mellemgaard


Udgivelse: 10. december 2019


Sider: 262


Format: Hæftet


Genre: Roman


ISBN-13: 9788772186122


Anmeldt: 27. december 2019


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Et bestialsk mord bliver begået i et slumkvarter i Kenya. Politiinspektør Wilson ansætter Nairobis erfarne og brutale kriminalbetjent, Marley, i håbet om en hurtig opklaring. Mordet synes at trække dybe spor til det allerhårdeste miljø, men i ’Slummen’ er der ingen, der har set noget, så Marley må bruge sit intellekt og de få allierede, han har.


Tiden er imod Marley, der har brug for at bevise sit værd. Russell, en ung mand, der voksede op i slumkvarteret, kan måske være nøglen til opklaringen. Men da han forsvinder, og et nyt mord bliver begået, brænder jorden for alvor i ’Slummen’. Og så starter rygterne om en ond ånd, en såkaldt ’Dark Spirit’.


Uddrag af bogen: ”Hej, jeg hedder Marley. Anne har vist ringet.” Han viste sit politiskilt, som manden med det viltre hår i kitlen nærstuderede. ”Ja, hej. Jo, Anne, hun har ringet. Kom nu med ind.” Han lod døren stå på vid gab, og gik ind. Marley smilte indvendigt, men genkendte passion, når han så det, og fulgte efter manden, som han ikke vidste hvad hed. Der var et stort omklædningsrum med bad og toilet, så fulgte kølehuset og derefter kom han ind i selve obduktionslokalet. Liget lå på metalbordet, der stod midt i lokalet, med tre kæmpestore lamper lige over. Rundt langs væggene stod forskellige borde med alle former for kirurgisk værktøj. ”Det er ikke så kompliceret,” sagde manden. ”Han er kvalt med ståltråd, måske pianotråd eller noget i den retning. Men der var to ting, som fangede min opmærksomhed, da jeg så ham i slummen.” Marley kiggede på liget og tilbage på manden. ”Og hvad er det så - ”


Om forfatteren:


Brian Palle Larsen er uddannet civiløkonom på Syddansk Universitet i Odense. Han arbejder til dagligt som økonomi- og personalechef i en mellemstor, privat eksportvirksomhed. Han har tidligere udgivet romanerne Bassebo-sagen og Café Linda, Argentina.


Anmeldelse:


”Dark spirit” foregår i Kenyas slum. I Kusumu i Kenya bliver Politiinspektør Wilson Binger opsøgt af stofmisbrugeren Russel der har drømt at, hans ven Nazim har begået en voldsom forbrydelse. Wilson tager ham ikke rigtigt alvorligt og får hurtigt verfet Russel ud ad døren igen.


Wilson bør egentlig gå på pension, men han mener ikke rigtigt st han har fundet sin efterfølger endnu. Politibetjent Marley fra Nairobi i Kenya søger en ledig stilling ved Wilson i Kisumu. Marley er en barsk betjent, der er vant til lidt af hvert. Marley får stillingen hos Wilson og hans første opgave bliver at undersøge om der er en sag i Russels drøm.


Historien veksler imellem nutiden og Russels barndom og ungdom i Manyattas slum. Russel har haft en barsk opvækst i Manyattas slum med forældre der svigtede og begge var misbrugere. Russel har alle odds imod sig for at komme hel ud af barndommens klør. I en meget ung alder mister Russel begge sine forældre.


Det gør bestemt ikke Russels fremtid meget lysere. Men måske har Russel en chance for et bedre liv end forældrene fik. Noget tyder på at nogen er ude efter Jimmis bande. Jimmi havde allerede en bande helt tilbage i folkeskolen. Jimmi og Russel har kendt hinanden siden de var børn.


I Jimmis bande har bandemedlemmerne egentlig ikke navne. Medlemmerne er kun betegnet som nr. 1, 2 og 3. Det er en smule forvirrende at bogen veksler imellem tiderne, men som man kommer dybere ind i historien giver det meget god mening. ”Dark spirit”s handling foregår langt hen ad vejen i Kenyas slum.


Det tog mig lidt tid at komme ind i stemningen af slumkvarter. Det er trods alt ikke en type kvarter som jeg personligt kender fra min hjemlige baggård. Men man føler bestemt at handlingen er realistisk skrevet i et naturligt sprog. I baggrunden ligger Dark spirit. Hvad og hvem er det.


Er det en person eller et begreb? Og hvem er morderen, er det én Russel kender?


Citat fra bogen:


”Stemmerne havde plaget mig ulideligt igen, og jeg vidste, de ikke stoppede, før jeg gjorde, hvad de påbød mig. Mit sind var kun blevet sortere den seneste tid, og på trods af, at jeg havde forsøgt at kæmpe imod, så godt jeg kunne, var min vilje fortabt, og kun mord ville give mig fred igen, i hvert fald i nogen tid. Det, der reelt gik mig mest på, var, at jeg vidste, min bedste ven, Russel, ville gøre alt for at forhindre mine drab, hvis han fandt ud af det. Jeg måtte holde ham ude af det og bad til, at han ikke ville blive involveret. Jeg ville ikke tænke mere på Russel nu. Langsomt genvandt jeg overblikket, køligheden.”


På intet tidspunkt havde jeg spottet den drejning som plottet tog i slutningen af historien. En slutning der var højst overraskende og slet ikke hvad jeg havde forventet. Det er simpelthen et genialt træk fra Brian Palle Larsens side. ”Dark spirit” er spændende, fremmedartet, nytænkende og fabelagtigt godt skrevet.


Vurdering: 4/6 Roser


Krimiormen


Bogen kan købes her:



4/6 Roser

22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

KAINS PILLE

Comments


modtag besked om nye Blogindlæg fra Krimiormen

© 2019 by The Book Lover. Proudly created with Wix.com

bottom of page