top of page
Søg
krimiormen

"BRUNCH BRUNCH BRUNCH"

Skrevet af Stephanie Spangsberg


ANMELDEREKSEMPLAR SENDT FRA FORLAGET.


Forfatter: Stephanie Spangsberg


Forlag: FADL s Forlag


Udgivelse: 16. august 2019


Sider: 233


Genre: Kogebog


ISBN-13: 9 788793 590632


Anmeldt: 19. september 2019


Forlaget skriver:


BRUNCH ER DET PERFEKTE MÅLTID

Brunch kan det hele. Måltidet kan samle de mennesker, du holder af, og maden kan være sund og syndig. Alt er tilladt, og ingen ser skævt til dig, hvis du drikker et glas champagne eller en cocktail så tidligt på dagen. Brunch er to måltider slået sammen. Morgenmad og frokost.


Maden kan derfor varieres i mange forskellige sammenhænge, og der serveres både salte og søde retter på én gang. Stephanie Spangsberg er madredaktør på Elle, og hun står bag den nye kogebog BRUNCH BRUNCH BRUNCH, som hylder måltidet, der på mange måder har det hele og lidt til.


I BRUNCH BRUNCH BRUNCH er der fokus på brunchretter alle kan lave. Maden er både simpel, ekstravagant, vegetarisk, plantebaseret, tømmermændsvenlig, sund og knap så sund. Der vil altid være noget på brunchbordet, som alle kan lide.


Bogen er opdelt i forskellige former for brunch, og de forskellige kapitler indeholder opskrifter som passer til brunchtemaerne der f.eks. er: Den plantebaserede brunch; den ekstravagante brunch; champagnebrunch & hangoverbrunch.


Om forfatteren:


Stephanie Spangsberg er madredaktør på Elle, og hun har sin egen blog A Food Affair, hvor hun deler opskrifter med sine mange følgere. Hun er 27 år og har en bachelor fra Danmarks Medie – og Journalisthøjskole.


Anmeldelse:

Bogen er venligst sendt som anmeldereksemplar fra forlaget. Det har dog ingen indflydelse på min anmeldelse som er et udtryk for min egen vurdering af bogen.

En bogorm skal også leve. Og når man skal spise så må det gerne være lækkert.. Allerede da jeg så forsiden af bogen var jeg helt klar til at gå i gang med, at lave brunch til familien. Bogen er fyldt med så smukke og indbydende billeder, at man bare må prøve opskrifterne af. Bogens titel siger det hele 😊


Det her, det er brunch det handler om. I vores familie har vi ved særlige lejligheder enten lavet brunch eller taget den nemme løsning og bestilt brunch ude i byen. Det er slut nu, for med denne skønne bog så kan vi i princippet fordele retterne imellem gæsterne. Så har ingen en undskyldning for ikke at have en ret med hver.


Opskrifterne er utroligt nemme at gå til. Jeg startede i det små og valgte som prøveballon, at lave ”Røræg med bacon og lækre Brunchpølser”. Ganske enkelt fordi æg, bacon og pølser er en af mine favoritter fra Brunch-bordet. Som Stephanie Spangsberg pointerer i sin opskrift, så er både smag og konsistens noget helt særligt ved lige præcis denne opskrift.


Jeg kan kun give hende ret 😊 Ja selv farven på røræggen er smukkere 😊 Javist det tager lidt længere tid, men det er få minutter vi taler om og så sparer man at blande æggene i en skål, som jeg plejer, ved at man bare blander æggene direkte i panden. Så i sidste ende så tror jeg såmænd ikke at det tager længere tid.


I ”Brunch brunch brunch” får du ikke mindre end 10 forslag til brunch. Der er absolut noget for enhver smag. Der er luksusudgaven hvor champagnen er et must. Budget-udgaven hvis det ikke skal være alt for dyrt og avanceret. Ikke mindst så er der vegetar-udgaven. Den er jeg vild med da vi, som mange andre, har et par vegetarer i omgangskredsen.


Det er da skønt at få frisk inspiration til hvad vi kan servere for dem når vi mødes til nogle timers hyggeligt samvær. Der er såmænd også forslag til for eksempel Mango-smoothie med gurkemeje, Chiagrød med kokos, mango og mandel og sådan kunne jeg blive ved. Jeg kunne sagtens forestille mig at jeg vil mikse de forskellige brunch-forslag på kryds og tværs.


Der er masser af ideer at tage af. Bon Appetit. Jeg kan intet andet end at anbefale ”Brunch brunch brunch” på det varmeste. ”Brunch brunch brunch” skrevet af Stephanie Spangsberg er smækfyldt med inspirerende billeder, lækre opskrifter og jaa…vi må godt 😊


Vurdering: 6/6 Roser


Krimiormen



6/6 Roser

13 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page