HUND
- krimiormen
- for 5 timer siden
- 3 min læsning
Krimi skrevet af Mads Peder Nordbo

ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Mads Peder Nordbo
Forlag: Gutkind
Udgivelse: 31. januar 2025
Sider: 391
Format: Hæftet
Genre: Krimi
Serie: Præstserien #1
ISBN-13: 9788743410010
Anmeldt: 3. april 2026
Om Bogen:
Grænsen mellem menneske og dyr er flydende. Under pres kan den opløses helt.
En ældre læge skambides af en stor hund. En syrisk kvinde styrter ned fra en boligblok i Odense. En udmagret alkoholiker findes livløs i en jolle nær Svendborg. Tre sager, der først begynder at få fylde, da en navnløs mand flere uger senere dukker op en iskold morgen ved det forfaldne Hesbjerg Slot nær Tommerup på Fyn. Manden virker apatisk, han er stærkt forkommen og der er mærker efter dyrebid flere steder på hans krop. Scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.
Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien, må nu til Lines irritation arbejde tæt sammen i en efterforskning, der hiver psykiatriens mørkeste skygger frem i lyset og afdækker en ondskab, der dag for dag kommer alt for tæt på.
Tilsat en god portion hjerteblod og social indignation holder Mads Peder Nordbo fast i den fynske uhygge i HUND, som er første bind i hans nye Præst-serie. Andet bind i serien er planlagt til udgivelse ultimo 2025.
Om forfatteren:
Mads Peder Nordbo (f.1970) er fra Fyn og har boet fire år i Grønland. Han er uddannet i sprog, litteratur og filosofi. Han debuterede med Odins labyrint (2012), og i 2017 kom Pigen uden hud, der er første bind i arctic noir-serien. Senest er udkommet de to fynske krimier, Opløst (2021) og Sår (2023), der begge er skrevet i samarbejde med Sara Blædel.
Anmeldelse:
Betty er Socialrådgiver og er mødt op hos en mand for at give ham en undskyldning, 40 år for sent. Manden og hans hund overfalder Betty og han stikker hendes strikkepind ind i Bettys øje. Denne handling giver Betty en hjerneskade. Line Præst arbejder som Politikommissær og er tidligere Håndboldspiller.
Line er alene i afdelingen sent om aftenen da telefonen ringer. Der bliver anmeldt et knivstikkeri i Vollsmose. Lines søster Ragnhild Præst er allerede ude på gerningsstedet. Ragnhild og hendes kollegaer hjælper Jørgen, som har udskrevet sig selv fra hospitalet, men Jørgen er blevet skubbet omkuld af nogle unge rødder.
Line besøger Ragnhilds svigermor Tove Sommer. Line beder Tove om hjælp til at finde ud af, hvem Orhan er. Line kører videre da der er fundet en død mand i en jolle. Manden hedder Jørgen Hansen, ifølge hans sundhedskort og har boet i Vollsmose.
Tove Sommer og Maria Starke besøger Hesbjerg slot. Paul kommer ud ad hoveddøren. Slottet er et gammelt kollektiv og her befinder en Orhan sig, som Tove har lavet en aftale med som Psykolog. ”Hund” skrevet af Mads Peder Nordbo er 1. bind i hans nye Fynske serie, der forener politi og psykiatri.
”Hund” er virkelig velskrevet og yderst skræmmende. ”Hund” er 1. bind i Præst-serien. Serien hedder Præst fordi de 2 hovedpersoner i serien er 2 søstre Line og Ragnhild Præst. Line er Politikommissær og Ragnhild er Psykolog ved Regionspsykiatrien.
De 2 søstre ender med at skulle arbejde sammen med hver deres speciale. Jeg har tidligere læst ”Opløst” som Mads Peder Nordbo har skrevet i samarbejde med Sara Blædel. ”Hund” er en noget anderledes bog forstået på den måde, at den er virkelig barsk.
”Hund” er virkelig velskrevet og fangede mig fra første kapitel. ”Hund” skrevet af Mads Peder Nordbo får mine varmeste anbefalinger med på vejen og jeg ser virkelig frem til næste bog i serien ”Kors”.
Vurdering: 5/6 Roser

Krimiormen




Kommentarer