top of page
Søg
krimiormen

"WALLIS, EDWARD & HITLER"

Roman skrevet af J. H. Hagested


"Wallis, Edward & Hitler" skrevet af J. H. Hagested

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: J. H. Hagested

Forlag: Saxo Publish

Udgivelse: 13. januar 2022

Sider: 244

Format: Peperback

Genre: Historisk Roman

Anmeldt: 23. januar 2022

ISBN: 9788740403695

Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar fra Forfatteren. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Kong Edward VIII og hans elskerinde Wallis Simpson skabte skandale i 1936, så det dundrede i hele Buckingham Palace. Edward og Wallis svømmede rundt i en blodrød sump, skabt af nazisterne og Det tredje Riges voldsregime.

Deres hovedkulds accept af en fascistisk dagsorden og deres sympati og leflen for Hitler og Mussolini, førte til at kong Edward VIII, i al hemmelighed, blev afsat. Den engelske efterretningstjeneste havde afsløret kongens og Simpsons deltagelse i et tysk domineret spionnetværk i London.

Efter Edwards afsættelse den 11. december 1936, besøgte hertugen og hertuginden af Windsor, Hitler i Tyskland. Ægteparret blev senere ”landsforvist” til Bahamas, i 1940. Efter Holocaust, dukkede Hitler op igen i nærheden af Wallis og Edward.

Kærlighedens opløftende vingeslag havde fået deres kærlighed til at blomstre. Trods den dårlige behandling fra det engelske kongehus` side, blev ægteparret bundet endnu tættere sammen. Edward døde i 1972 i Paris og Wallis døde 14 år efter.

En tysk historieforsker har dokumenteret at hertugen af Windsor var langt mere pronazistisk, end tidligere antaget. Historikeren har påvist at Edward var aktør i et protysk netværk, omkring 1940.


"Drømmen om Jane Horney"

ANMELDELSE

Forfatteren Jørgen Hagested har tidligere udgivet en meget anderledes og nytænkende roman om Jane Horney

Endnu engang har Hagested skrevet en roman om kendte personligheder med skjulte hemmeligheder i ”Wallis, Edward & Hitler”.

Forfatteren har også denne gang en spændende ny vinkel på historien om den engelske konge, der abdicerede fordi han blev forelsket i en fraskilt kvinde. Jeg undrede mig lidt over, at jeg ikke erindrer at have hørt vinklen om den tidligere Kong Edward, hans hustru og Hitler.

Jeg spurgte forfatteren ind til hans vinkel i romanen ”Wallis, Edward & Hitler” Forfatteren sendte mig følgende svar: Grunden til at du ikke kender denne historie, skyldes at skandalen blev holdt hemmelig, i sin tid. Men den tyske historieforskere Karina Urbach har gravet en masse oplysninger op i russiske, tyske og spanske arkiver.

Det er allerede bevist at hertugen og hertuginden af Windsor, var langt mere pronaziske, før Anden Verdenskrig, end først antaget. Karina Urbach har skrevet lange artikler i den engelske presse, og bedt det engelske kongehus om at åbne arkiverne.

Det har kongehuset afslået."

Med denne oplysning i baghovedet så får ”Wallis, Edward & Hitler” en helt anden og spændende betydning. Wallis var en meget besnærende kvinde. Hun havde været gift i 11 år med den fordrukne marineflyveofficer Earl Winfield Spencer.

Wallis havde lagt krop til tæsk i de fleste af de 11 år, de var gift. Wallis` næste mand var Ernest Simpson som hun mødte i 1928. Simpson var en særdeles flot og velhavende forretningsmand. D. 3. juni 1937 skulle Wallis giftes for 3. gang.

Denne gang var gommen den abdicerede Edward. Efter sin abdikation blev Edvard udnævnt til hertug af Windsor. De blev gift på Château de Candé nær Tours i Frankrig. Edward blev efter en kort periode ved fronten udnævnt til guvernør og øverstbefalende over Bahamas.

Efter krigen tilbragte Edvard og Wallis resten af deres liv i Frankrig. Edward Albert Christian George Andrew Patrick David var en lille bitte spinkel, slank og forsagt mand. Gæsterne ved Edward & Wallis bryllup var en skøn blanding af det Engelske kongehus, berømte Amerikanere og Tyske officerer.

I mere end 5 år havde Edward været forelsket i Wallis og nu blev de endelig gift. I august 1940 ankom Wallis og Edward til Bahamas, han som Guvernør. En stilling som han blev påtvunget af Winston Churchill. I 1943 blev Wallis og Edward involveret i det ubehagelige mord på rigmanden Harry Oakes i Nassau.

Man fandt aldrig morderen og parret var nære venner med Oakes. Én af parrets andre venner, Svenskeren Axel Wenner-Gren var mistænkt for at være Nazist. Af samme grund anbefalede Churchill, parret at holde afstand til Svenskeren.

Edward sponsorerede rigtig mange penge til Wallis forbrug af tøj og smykker i denne periode. ”Wallis, Edward & Hitler” er bestemt en velskrevet, interessant og oplysende roman, der giver et helt nyt indblik i hvem Edward og Wallis var og kunne have været.

”Wallis, Edward & Hitler” er bestemt skrevet i et levende, beskrivende og interessant sprog. ”Wallis, Edward & Hitler” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, som en roman, der giver et helt nyt og overraskende billede af, hvordan virkeligheden kunne have formet sig.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Her kan du besøge forlaget:


4/6 Roser

58 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page