"SØLVMØNTERNE"
Bjørn Beltø #9 skrevet af Tom Egeland
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Tom Egeland
Oversætter: Rasmus Klitgaard Hansen
Forlag: Turbine
Udgivelse: 1. april 2022
Sider: 428
Format: Paperback
Genre: krimi-serie
Serie: Bjørn Beltø #9
ISBN: 9788740679403
Anmeldt: 22. juni 2022
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Et 2000 år gammelt brev fra Pontius Pilatus til Kejser Tiberius forsvinder under dramatiske omstændigheder. Bjørn Beltø bliver tildelt den farlige opgave: Find brevet! Hvad skete der, da Judas forrådte Jesus? Og hvad var Pilatus’ rolle i dramaet?
I jagten på fortidens gåder afslører Bjørn Beltø opsigtsvækkende hemmeligheder, og samtidig bliver Bjørn konfronteret med et mysterium, der har rødder i hans egen fortid.
ANMELDELSE
Dette er 9. bind i forfatterens krimiserie med Arkæologen Bjørn Beltø i hovedrollen. Alle bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg har tidligere læst ”Falken” af samme forfatter, som har Kristin Bye i hovedrollen.
De tidligere bind i Bjørn Beltø serien er som følger:
1. Cirklens ende.
2. Pagtens vogtere.
3. Lucifers evangelium.
4. Nostradamus testamente.
5. Den trettende discipel, 2014.
6. Djævlemasken. 2016.
7. Lazaruseffekten.
8. Codex. 2018.
9. Sølvmønterne.
Jeg kan meget godt lide når der er et vist system i en forfatters serie, med samme hovedperson. Det var dog lidt vanskeligt at finde rundt i seriens forskellige bind, men dette bind, er virkelig eminente skrevet og virkelig spændende.
Bjørn Beltø er Arkæolog og Albino. Beltø har en helt særlig personlighed som du ikke skal lade dig selv snyde for at møde i denne fantastiske krimi. ”Sølvmønterne” fører læseren helt tilbage til begyndelsen af vor tidsregning, omkring år 33.
”Sølvmønterne” er en historie med et helt nyt blik på Jesus` korsfæstelse og Judas` forræderi i forbindelse med Jesus` pågribelse. Hvad var Pontius Pilatus rolle i de dramatiske begivenheder? Sølvmønterne er den dusør som Judas fik i forbindelse med forræderiet.
Bjørn Beltø bliver bedt om at hjælpe med opklaringen af et mord, som man formoder, har noget med Judas` forræderi at gøre. Et 2000 år gammelt brev skrevet af Pontius Pilatus forsvinder. Hele historien er et møde imellem fantasi og videnskab.
Hvem ved hvad der skete tilbage i år 33? ”Sølvmønterne” er en fantasifuld vinkel på bibelhistorien, som læseren kan dykke ned i som krimi eller læse som en helt ny og anderledes vinkel på bibelhistorien. Undervejs i historien vinkles dramaet, så Beltøs fortid flettes ind i historien på dramatisk vis.
Beltø er tilbage og i god form. Ved en begravelse hører han, at et opsigtsvækkende brev fra Pontius Pilatus er blevet fundet – og stjålet. Vupti, han er med på jagten – og som sædvanlig jagtet. Det er god underholdning med interessante historiske indsigter.
Egeland smider som sædvanligt meget historisk baggrundsviden ind, og nogle gange er det svært at holde styr på, hvad der er ægte, og hvad der er fiktivt. Historisk spænding og religiøse mysterier, der skal afsløres - Bjørn Beltø er tilbage, og Tom Egeland gør det, som næppe nogen gør bedre: væver et spændende plot baseret på tanker om, hvordan bibelhistoriske begivenheder kan have udspillet sig.
”Sølvmønterne” er absolut en krimi i verdensklasse-også til dig, der er bibelsk interesseret. ”Sølvmønterne” er absolut en krimi i topklasse med indbyggede historiske fakta og fantasi i en helt særlig grad. En af de mere underholdende krimier.
Plottet var faktisk temmelig fascinerende. Kort sagt-Jeg giver ”Sølvmønterne” mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en krimi i en helt særlig klasse med et historisk/bibelsk indhold i en forfatters kringlede fantasi.
Sideløbende med at jeg læste bogen, så lyttede jeg også til en oplæsning af bogen på Mofibo. Lydbogen kan bestemt også anbefales. Oplæst af Anders Bisgaard.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Du kan finde lydbogsapps her:
Du kan besøge forlaget her:
Comentários