top of page
Søg
krimiormen

"SUND HVERDAG-TAB DIG UDEN KUR-ELLER HOLD VÆGTEN.

Skrevet af Michelle Kristensen


"Sund hverdag-tab dig uden kur-eller hold vægten"

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Michelle Kristensen

Forlag: Politikens Forlag

Udgivelse: 5. april 2022

Sider: 368

Format: Hardback

Genre: Opskrifter

ISBN: 9788740073119

Anmeldt: 13. september 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Uanset, om man vil tabe sig, holde vægten eller bare leve sundere, finder man alle de vigtigste redskaber til en vellykket livsstilsændring i Michelle Kristensens nye bog. De fleste har prøvet at besluttet sig for at leve sundere.

Som regel er det let at holde fast i de nye, gode vaner i en uges tid. Men så falder man i en enkelt gang og giver op i skuffelse over sig selv. Og så kan man jo lige så godt begynde forfra en anden gang. Et af de vigtigste redskaber til at holde fast i planerne om et sundt liv er en stor samling opskrift er med nemme, hurtige og sunde retter til alle dagens måltider.

I denne bog findes over 150 af Michelle Kristensens gode, mættende opskrifter med masser af grøntsager og ikke mindst masser af god smag. For det skal ikke være kedeligt at leve sundt! De indledende kapitler er desuden grundbogen til MK-principperne, hvor man bl.a. kan læse om, hvordan og hvor meget man skal spise, hvordan man får hjernen til at samarbejde om livsstilsændringen, og hvordan man sikrer et stabilt blodsukkerniveau, så man lettere undgår at kaste sig over noget mindre sundt, fordi man pludselig bliver meget sulten.

Det bedste trick til et stabilt blodsukkerniveau er ikke at spise for mange tætpakkede kulhydrater. Det har Michelle Kristensen taget højde for i alle sine opskrift er på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, som i øvrigt er lavet med ingredienser, som kan købes i supermarkedet.

Der er også blevet plads til opskrift er på søde sager, som man kan spise som nydelsesmåltid, for i MK-principperne er der heldigvis plads til både bland selv-slik og sjusser indimellem.


ANMELDELSE

Michelle Kristensen har skrevet endnu en bog om MK-principperne. Hun beskriver i bogen hvordan og hvor meget du kan spise for at leve efter hendes principper, for at leve et sundt og alternativt liv, så du sikrer et stabilt blodsukker.

Samtidig får du tips til, hvordan du kan få din hjerne til at samarbejde om livsstilsændringer. I denne bog får du mere end 150 opskrifter til, hvordan du kan leve med flere grønsager med masser af god smag. Det behøver på ingen måde at være kedeligt, at leve sundt.

Du får en nem og enkel indføring i hvordan du kan ændre din kost og masser af opskrifter til morgenmad, frokost, snack, aftensmad og desserter. Det helt geniale ved MK-principperne er alle de tips, der følger med, hvis du som jeg, ikke er så vild med bønner og linser.

Michelle giver masser af tips til, hvordan du kan skifte bønner og linser ud med alternativer. Du kan selvfølgelig sagtens spise masser af bønner og linser, men du kan også sagtens spise masser af kød i stedet for. Sundheden kan kort sagt, sagtens gøres overskuelig, velsmagende og rar.

I tilgift, så kan du også sagtens bruge MK-principperne, hvis du ikke skal tabe dig, men bare gerne vil leve sundt. Nogle dage trænger man bare til en varm og lækker morgenmad med masser af grøntsager. Frokosten kan derefter sagtens bestå af regnbuesalat med fiskefrikadeller.

En superlækker farverig salat. Snacks denne dag kan sagtens bestå af Rødbede muffins. Lyder det mærkeligt? Prøv dem alligevel, for rødbederne giver både en sød smag og gode fibre til maven. Til aftensmad så kunne du passende servere Smagfulde fiskeruller.

Det er en fantastisk ide` til at få fisk på bordet. Du kunne også lave en One pot pasta med svampe og pesto. Hvis du ikke er så vild med svampe, så kan du bytte dem ud med cherrytomater. Som dessert kunne du eventuelt lave Kokosmakroner med appelsin.

Kokosmakronerne er et rigtigt nydelsesmåltid. Appelsinskallerne kan erstattes med citron- eller limeskal, lakridspulver eller frysetørret hindbær. Under alle omstændigheder så er det en dessert helt uden sukker.

Ovenstående er bare et lille eksempel på, hvad din sunde dag kunne bestå af. Jeg har tidligere mødt Michelle Kristensen til det årlige Bogforum i Bella Centret ved København, hvor jeg blev vældig inspireret af hendes karismatiske og friske facon.

MK har en fantastisk evne til at inspirere og fængsle sit publikum. Michelle Kristensens store grundbog ”Sund hverdag-Tab dig uden kur-eller hold vægten” er fantastisk inspirerende og indeholder et hav af opskrifter, der ser superlækre ud.

Da undertegnede lige nu er under udredning for brystcancer, så har jeg endnu ikke givet mig i kast med opskrifterne. Men det ligger helt fast, at når jeg får det bedre, så bliver Michelle Kristensens opskrifter, noget af det næste, som jeg giver mig i kast med, når jeg får det bedre.

Opskrifterne ser superlækre ud og det bliver helt sikkert noget af det næste, som jeg giver mig i kast med, når jeg er på toppen igen.

Vurdering: 6/6 roser.

Krimiormen.


6/6 Roser

20 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page