top of page
Søg
krimiormen

"STÆRK OG SVAG"

Krimi skrevet af Runa Bruun.


"Stærk og svag" Skrevet af Runa Bruun

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Runa Bruun

Forlag: Skriveforlaget

Udgivelse: 30. oktober 2021

Sider: 480

Format: paperback

Genre: Krimi

Anmeldt: 5. marts 2022

ISBN: 9788794183376

Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forfatteren. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Nogle underlige mord sker i Danmark. Der går rygter om, at ophavsmændene skal findes i organisationen Værn Om Danske Værdier, men politiet er på bar bund. Da den bankansatte Isabella modtager en mail, som måske handler om hendes analyser af nogle specifikke aktieporteføljer, bliver en lille gruppe mennesker og to danske organisationer trukket ubehjælpeligt ind i begivenhedernes centrum.

En hvirvelstrøm af hændelser sætter noget større i gang, men hvordan hænger det sammen, og kan det overhovedet stoppes?


”Stærk og svag” er en meget stærk krimi om et Danmark i krig med sig selv. Så kort kan indholdet i ”Stærk og svag” beskrives. Samtidig er lige præcis denne krimi, så meget andet og helt anderledes end noget, jeg har læst tidligere.

Som bagsideteksten skriver:

”Skrøbeligheden af et samfund er noget, som kun vi selv kan afgøre”.

Et citat, der i min verden er spot on, når det kommer til krimien ”Stærk og svag”. Hovedpersonen er i en liga helt for sig. Isabella Mancini er bankansat med en helt særlig evne for tal og aktieanalyser.

Isabella er vores hovedperson og hun har i tilgift en helt særlig og usædvanlig spirituel side. Isabella er den første person vi møder i ”Stærk og svag”. Hun sidder foran sin computerskærm og ser et billede, der lidt ligner finanskrisen i 2007.

Isabella bruger det meste af sin tid på, at analysere aktieoptioner. I London sidder Percy foran sin skærm. Percy finder ud af, at Isabella er trængt ind i hans spil. Percys store interesse for myrer i barndommen, får en hovedrolle i samme spil.

De 2 organisationer NetMan og VODV der står på hver sin side i det politiske spektrum, har ligeledes også en stor hovedrolle i bogens handling. Lad mig konkludere at ”Stærk og svag” på ingen måde er en krimi hvor man skøjter igennem teksten.

Handlingen er indviklet og kræver din fulde opmærksomhed, hele vejen igennem, hvis du skal have det fulde udbytte af handlingen og tankerne bag. På sine steder krævede bogen, at jeg holdt tungen lige i munden, for at kunne følge de forskellige fraktioner af den borgerkrigslignende tilstand, som Danmark pludselig befinder sig midt i.

Firmaet NetMan har problemer med at skaffe medlemmer nok og dermed projektpenge. VODV som står for Værn om Danske værdier er firmaets modpol og er efterhånden vokset til 40.000 medlemmer og Bjarke er ikke den optimale leder af foretagendet.

Bjarke er vokset op på Nørrebro sammen med vennen Anders, der endte sit liv som junkie. I Tønder i Sønderjylland har Gunilla sine egne problemer som leder af VODV. I tilgift så er Gunilla velsignet med en drikfældig mand, der nærmest kun eksisterer i periferien af historien.

Gunilla er uddannet i det lokale supermarked imens hendes mand har læst til historiker. De har 2 døtre. Den yngste er kunstmaler og gift med en advokat. Imens den ældste er uddannet sygeplejerske. Lenart fra VODV var den der fik Gunilla til at danne VODV, efter at hans gamle mor blev røvet af 2 indvandrere.

”Stærk og svag” er smækfyldt med action, krigshandlinger, venskaber, kærlighed og drama. I tilgift så bliver læseren præsenteret for nogle karismatiske personligheder i hovedrollerne. Som en rigtig god gammeldags krimi, så bliver læseren da heller ikke forskånet for nogle drab og lejemordere på jagt undervejs.

”Stærk og svag” er bestemt en krimi i en helt særlig klasse, der fører læseren ind i en verden, der under ingen omstændigheder ligner den verden, som de fleste af os lever i til daglig. Det vil sige.. Indtil krigen i Ukraine føltes lidt for tæt på os alle sammen. ”Stærk og svag” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen…..Hvis du tør.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:


4/6 Roser.

36 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page