"STILHEDENS EKKO"
Cecilie Knudsen #3 skrevet af Katja Ranvits
ANMELDEREKEMPLAR
Forfatter: Katja Ranvits
Forlag: SuperLux
Udgivelse: 4. april 2022
Sider: 296
Format: Paperback
Genre: Thriller
ISBN: 9788775670406
Anmeldt: 4. april 2022
Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtog som en pdf-fil fra forfatteren. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
”’Jeg er enhver mors mareridt’, grinte han og lagde an til at skyde billeder af troperegnens hidsige temperament, alt imens noget grufuldt inden i ham var ved at blive vakt til live.”
I København er Cecilie travlt optaget af at planlægge sit bryllup til politimanden Lars. På Korfu er Ana og Rhea i gangmed at forberede deres studieår i USA. Og i Florida får Claybesøg af sin onkel Jim, der har en gave med.
De tre skæbner er på overfladen ikke tæt forbundne, men vil alligevel kollidere på brutal vis.
ANMELDELSE
”Stilhedens ekko” er Katja Ranvits 3. del af hendes thriller-serie med hovedpersonen Cecilie Knudsen og hendes datter Katrine i front. I dette 3. bind af serien når ondskaben sit klimaks på en helt særlig måde. Lad mig sige det helt enkelt. Ondskaben er på sit højeste. Jeg har læst og anmeldt de første 2 bind:
1. Stille skrig
Personligt har jeg aldrig før læst en bog, så gennemgribende fængslende, ondskabsfuld og modbydelig. Katja Ranvits formår at skrive, så jeg, som læser, kan mærke ondskaben helt dybt ned i mavens inderste strenge. På samme tid så hænger de 3 bøger rigtig godt sammen og ondskaben når nye højder, som man ikke troede var muligt, for hver nye bog i serien.
Jeg er blæst fuldstændig bagover af voldsomheden og forfatterens fantastiske måde at beskrive dit livs værste mareridt. Det er virkelig barske ting som man får udpenslet ned til de mindste detaljer. Vi taler vold i yderste konsekvens og forbrydere med den sygeste forestilling om hvad kønsligt samvær handler om og hvad man kan byde andre mennesker og dyr, ikke mindst.
Katja Ranvits forfatterskab er skræmmende, bloddryppende, uhyggeligt og fantastisk godt skrevet. Samtidig er det ondskab på højt plan. 2. bind i serien ”Larmende stilhed” var en anderledes filosofisk spændingsroman helt ud over det sædvanlige i forhold til dette 3.og sidsste bind.
Historien fastholdt læseren i spænding hele vejen igennem. Man er ikke i tvivl om, at forfatteren har et indgående indblik i menneskets natur og psyke. I dette 3. bind i serien ”Stilhedens ekko” når man det absolutte klimaks i hele trilogien.
Til at starte med er ”Stilhedens ekko” delt i 3 forskellige historier, der til sidst mødes i et helt naturligt leje, når man nærmer sig enden af historien. Læseren følger Cecilie og hendes nye kæreste, Lars, der er ansat ved politiet.
Cecilie og Lars planlægger deres bryllup, men Cecilie plages af mareridt. I anden del af historien følger vi Anastasia og Rhea der er på vej på College i Massachusetts i USA fra Korfu i Grækenland. Anastasia er datter af Cecilies gode ven Filippos og hans kone Melina.
Sammen med sin veninde Rhea er hun kommet ind på et College og Filippos har købt en lejlighed til de 2 piger. I 3. del følger vi Clay Monson og hans plejefar kaldet ”onkel” Jim i Everglades nationalpark i Florida. Clay laver nogle uhyggelige eksperimenter og har en ukendt forbindelse til organisationen Angus Dei og, ikke mindst, Cecilie.
De tre dele af historien samles efterhånden i et symposium af usædvanlige dimensioner og hele historien mødes i et klimaks. I ”Stilhedens ekko” når hele serien et helt usædvanligt klimaks af ondskab, modbydeligheder og en helt usædvanligt velskrevet thriller af helt særlige dimensioner.
Forfatteren evner at fastholde læseren i yderste spænding og hendes bøger nærmest klæber til læserens øjne og man må lige have den næste side med. Man indfanges og overraskes af de nærmest klaustrofobiske rædsler som hele serien indeholder og dette 3. bind når uanede højder af spænding.
”Stilhedens ekko” er en voldsom og barsk spændingsroman som bestemt ikke er egnet for sarte sjæle. ”Stilhedens ekko” er en thriller i absolut topklasse og får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Et absolut must, for dig der elsker et godt gys og har nerver af stål.
Vurdering: 6/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Comments