"STEN SAKS PAPIR"
Krimi skrevet af Alice Feeney
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Alice Feeney
Forlag: Forlaget Zara
Original titel: Rock Paper Scissors
Originalt sprog: Engelsk
Omslagsgrafiker: Anders Timren
Oversat af: Annemette Goldberg
Udgivelse: 8. september 2022
Sider: 335
Format: Hardback
Genre: Krimi
ISBN: 9788771165104
Anmeldt: 7. september 2022
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
TI ÅRS ÆGTESKAB TI ÅR MED HEMMELIGHEDER OG EN BRYLLUPSDAG, DE ALDRIG VIL GLEMME
Tror du, at du kender den person, du er gift med? Så tænk dig om en ekstra gang … Der har længe været noget galt mellem hr. og fru Wright. Arbejdsnarkoman og manuskriptforfatter Adam Wright har levet med ansigtsblindhed hele sit liv.
Han kan ikke genkende familie eller venner, knap nok sin egen hustru. Hvert år på deres bryllupsdag giver parret hinanden små gaver – papir, læder, træ, bronze – og hvert år skriver Adams hustru et brev til ham, som hun aldrig lader ham læse.
Før nu. Da Adam og Amelia vinder en weekend til Skotland, er det måske lige, hvad deres ægteskab har brug for. De ved begge, at denne weekend vil have stor betydning for deres ægteskab, men det er ikke tilfældigt, at de har vundet dette ophold.
Nogen lyver, og nogen ønsker ikke, at de skal leve lykkeligt til deres dages ende.
ANMELDELSE
”Sten Saks Papir” er en krimi helt udover det sædvanlige. Bogen er ikke bare en krimi, men grænser til, at være en gyser i en helt særlig klasse. Jeg fik i hvert fald gåsehud der startede i maven og krøb snigende helt om i rygsøjlen.
”Sten saks Papir” er simpelthen så skræmmende, at jeg gøs bare ved at vende siderne i bogen. ”Sten saks papir” er stærk og spændende og forvent ikke, at du regner plottet ud, halvvejs igennem bogen. Det kan siges helt kort: ”Sten Saks Papir” er genialt udtænkt med karakterer der kryber helt ind under huden på læseren.
Så har vi forfatteren Alice Feeneys forfatterskab kogt ned til ganske få ord. Bogen veksler imellem ægteparret Amelia og Adams Wright ord og oplevelser i deres 10 år lange ægteskab. Flettet ind imellem kapitlerne læser vi de breve som Adams kone skriver til Adam hvert år, på deres bryllupsdag.
Breve som hun ikke har vist ham…Endnu. Aktuelt i ”Sten Saks Papir” er parret på vej til Skotland. Amelia har vundet et weekend-ophold lige præcis i den weekend, hvor de har været gift i 10 år. Det viser sig, at opholdets overnatningssted er en gammel kirke, der er lavet om til beboelse.
Men Amelia og Adams samliv er smækfyldt med hemmeligheder, bedrag og løgne. Vil denne weekend evne at redde deres ægteskab og kommer de begge 2 hjem efter weekenden? Der er den helt særlige ting ved Adam, at han ikke kan genkende ansigter.
Heller ikke Amelias. Arbejdsnarkoman og manuskriptforfatter Adam Wright har levet med ansigtsblindhed hele sit liv. Han kan ikke genkende familie eller venner, knap nok sin egen hustru. Prosopagnosi - også kaldet ansigtsblindhed – er betegnelsen for den manglende evne til at genkende ansigter.
Personer, der er ansigtsblinde, kan som oftest skelne mellem andre typer objekter uden problemer. ”Sten saks Papir” tvinger læseren til at tage sit eget liv op til overvejelse. Tror du, at du kender den person, du er gift med? Så tænk dig om en ekstra gang.
Amelia arbejder på et internat for hunde. Parrets hund Bob kommer fra internatet og Bob er også med på weekenden. I baggrunden af historien ligger Adams første roman ”Sten Saks Papir”. Han har aldrig fået udgivet romanen men drømmer stadig om, at det skal ske en dag.
Indtil videre nøjes han dog med at omskrive andre forfatteres bøger til tv-serier. Umiddelbart startede Amelia og Adams ægteskab med en dyb forståelse de 2 personer imellem, men efterhånden har parret fået uoverstigelige vanskeligheder med at forstå hinanden.
”Sten Saks Papir” er absolut en stærk fortælling om et par i deres livs krise. ”Sten Saks papir” er en djævelsk velplottet, lækker mørk fortælling med en helt særlig drejning, som er højst uventet. ”Sten Saks papir” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til nervepirrende psykologisk spænding og elsker plottwist til sidste side.
”Sten Saks papir” er en krimi i en helt særlig klasse, der evner at fastholde læseren fra første til sidste side. Ganske enkelt et mesterværk indenfor krimigenren.
Vurdering: 6/6 Roser.
Krimiormen.
Comments