"SORTE ØJNE"
Krimi skrevet af Jeanette Sigsgaard
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Jeanette Sigsgaard
Forlag: Skriveforlaget
Udgivelse: 18. november 2021
Sider: 328
Format: Hæftet
Genre: Krimi
ISBN: 9788794183567
Anmeldt: 29. maj 2022
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Sindene er i kog efter afviklingen af eftermiddagens nyhedsudsendelse på TV1. Nyhedspanelet er populært blandt seerne. Man elsker studieværternes friske facon, især Steffen Nielsen, der med kække spørgsmål og venskabelige drillerier, stiller skarpt på dagens nyheder og panelets gæster.
Men i dag er tonen en anden, og en ophedet debat om afhængighed af mobiltelefoner og svigt af børn har gjort stemningen trykket. Nogle timer senere bliver Steffen Nielsen brutalt myrdet på sin båd i den nordsjællandske ferieby Gilleleje.
Sporene peger i retning af TV1, og efterforsker Lina Haugen hvirvles ind i et net af intriger, misundelse og krænkelser bag kulisserne til det populære fjernsynsprogram … og lige i nærheden går en sardistisk seriemorder løs.
Lina opdager en forbindelse til en gammel drabssag, der 28 år senere stadig er uopklaret, og noget tyder på, at sagerne er forbundet. Opdagelsen får katastrofale konsekvenser for Lina personligt, og sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end hun nogensinde havde forestillet sig.
ANMELDELSE
Krimien ”Sorte øjne” er i en helt særlig genre, som man godt kunne tænke, har rod tæt på den virkelige verden. En verden i mediernes dramatiske hverdag. Hoveddelen af bogens drama foregår i mediernes søgelys. En hverdag tæt på eftermiddagens nyhedsudsendelse på TV1.
Ganske vist et ukendt medie i virkelighedens verden. Hvem ved, om virkelighedens optagelser på DR1 eller eksempelvis TV2 er så gnidningsløse, som de syner udadtil. Sådan er klimaet, under alle omstændigheder i bogens medielandskab.
Masser af drama, misundelse og kampe om pladsen, forrest i kameraets søgelys. Hvem ved…Måske er virkelighedens studieværter, slet ikke så tæt på hinanden, som det syner udadtil. Sådan er klimaet i bogens medielandskab i hvert fald slet ikke.
En daglig kamp udspiller sig, om at komme forrest i rampelyset. Hovedkarakteren i bogens nyhedsudsendelser, Steffen Nielsen, er under overfladen ikke en diplomatisk person og kampene imellem studieværterne indbyrdes, viser sit grimme fjæs, under overfladen.
Dette klima, fik undertegnede, til at overveje, hvorfor virkelighedens drama ikke får, udskældte skærmtroldes kollegaer, til at stille op, for dem af deres kollegaer, der er under mistanke for seksuelle krænkelser. Men det er straks en helt anden debat, forstås.
Eller er det? Tilbage til dramaet i ”Sorte øjne”. Vores hovedperson i medierne er altså Steffen Nielsen. En studievært i sit 3. ægteskab og absolut programmets hovedperson, der ikke lader andre tage hans plads på skærmen.
Privat er han ikke, den mest trofaste ægtemand, selvom han elsker sin kone højt. Man går da ikke af vejen, for et lille eventyr, der kan give lidt ekstra krydderi på hverdagen, vel? Men det skulle Steffen nok ikke have gjort.
Efterforskeren Lina Haugen, får til opgave at efterforske mordet på Steffen Nielsen. Lina har 18 års erfaring og et forlist ægteskab bag sig. Lina får nu til opgave at efterforske mordet og finder snart ud af, at sagen måske ikke er helt så lige til.
Måske bliver de nødt til at kigge på en gammel sag næsten 30 år tidligere, for at få opklaringen af sagen, til at glide lidt bedre. Snart hvirvles Lina ind i en speget sag, der sætter hendes privatliv i yderste fare. Samtidig kæmper Lina med sine egne personlige konflikter i forhold til sin eksmand Magnus, sine besværligheder med, at være alenemor til to små børn og et arbejde, der betyder næsten lige så meget for hende, som hendes familie gør.
Nåå ja og så er der lige hendes følelser til hendes nye chef. En mand som hun faktisk har kendt i rigtig mange år. ”Sorte øjne” er en fængslende og dramatisk krimi i en verden, hvor medmenneskelighed har svære kår. ”Sorte øjne” emmer af voldsom død og dramatik der sætter sig i omgivelserne og får læseren til at gyse, inderst inde.
”Sorte øjne” indeholder alt det, som en god krimi, skal indeholde. Efterforskningen får katastrofale konsekvenser for Lina personligt, og sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end hun nogensinde havde forestillet sig.
”Sorte øjne” er en krimi i en helt særlig liga, der evner at fastholde, overraske og fængsle læseren, hele vejen igennem bogen. ”Sorte øjne” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en nytænkende og uhyggelig krimi i en helt særlig klasse.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Comments