top of page
Søg
  • krimiormen

"SKRÆDDEREN FRA BAGDAD"

Rasmus Berg #5 skrevet af Arne Woythal


"Skrædderen fra Bagdad" skrevet af Arne Woythal

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Arne Woythal


Forlag: Byens Forlag


Udgivelse: 21. januar 2021


Sider: 332


Format: Hæftet


Genre: Krimi-serie


Serie: Rasmus Berg #5


ISBN: 9788794084222


Anmeldt: 15. januar 2021


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Da en irakisk familie bliver dræbt på en parkeringsplads ved Ishøj Strand, kommer Rasmus Berg og Drabsafdelingen på deres hidtil vanskeligste opgave. Er der tale om en terrorhandling, om højreekstremisme eller skal sandheden søges et helt andet sted?


Drabsafdelingen får assistance fra PET i efterforskningen, som trækker tråde tilbage til Saddam Husseins regime i Irak. Efterretningstjenesten mere end antyder, at drabene kan have forbindelser til Islamisk Stat, og under jagten på de skruppelløse gerningsmænd rejser sig snart endnu et spørgsmål: Hvad indeholder den attachétaske, som et af ofrene konstant bar rundt på?


SKRÆDDEREN FRA BAGDAD er femte bind i serien om Rasmus Berg og Drabsafdelingen.


Arne Woythal (Byens forlag)

Anmeldelse:


”Skrædderen fra Bagdad” er Arne Woythals 5. bind af krimiserien om Rasmus Berg. De 4 første bøger:


1. ”De dræbtes advokat” Rasmus Berg #1

2. ”Den hollandske forbindelse” Rasmus Berg #2

3. ”Gribbene fra Sofia” Rasmus Berg #3

4. «Under Nordlys» Rasmus Berg #4


Jeg kryber fluks til bekendelse og indrømmer at det er mit første bekendtskab med forfatteren. Hvilket er en skam, fordi ”Skrædderen fra Bagdad” er bestemt vanvittig velkomponeret. Historien er velskrevet, troværdig, har et formidabelt plot og så tager ”Skrædderen fra Bagdad” udgangspunkt i virkelige hændelser.


Det er ganske enkelt et genialt træk. Historien begynder i Baàth-partiets hovedkvarter i Bagdad i Irak i 2003. Saddam Husseins personlige assistent Abid Al-Hamid Mahmood bliver sendt på en helt særlig opgave for Saddam. Abid mener at de burde være stukket af for længe siden.


Saddam Husseins regime er ved at bryde sammen og koalitionsstyrkerne går snart til angreb. Sammen med Saddam Husseins søn Qusay bliver Abid sendt i nationalbanken for at hente rigelige ressourcer så Saddam kan klare sig langt ud i fremtiden økonomisk.


Herefter springer historien frem til Ishøj Strand i 2019. En sortklædt mand på motorcykel skyder en mand, hans kone, deres ene datter samt mandens mor. Desuden bliver det eneste vidne, en ældre dame og hendes hund også myrdet.


Det viser sig at familien ikke har nogle personlige papirer på sig. Morderen undrer sig over hvor familiens anden datter er. Hende skulle morderen også skyde, for at hans opgave er fuldført. Familien stammer fra Irak, men boede i Aars i Vesthimmerland.


Rasmus Berg arbejder i drabsafdelingen på Albertslund politigård. De får til opgave at efterforske det 5-dobbelte mord. Afdelingen har fået en ny drabschef Thea Forsberg. Rasmus er lidt ærgerlig over at den gamle chef er gået på pension imens han har været i Qaqortoq i Grønland og hjælpe med efterforskningen af drabet på en lille pige.


Rasmus finder dog hurtigt ud af at Thea faktisk er en rigtig god og betænksom chef og en dygtig efterforsker. Rasmus har været i afdelingen i næsten 25 år, men de 2 kolleger som han hidtil har arbejdet mest sammen med, er begge gået på pension.


Rasmus` samlever, Solmaz er politiassistent i samme afdeling, men er på barsel med deres første fælles barn Sara. Solmaz` familie stammer oprindeligt fra Iran men er ikke praktiserende muslimer. Rasmus har 2 børn fra sit første ægteskab. Datteren Julie er højgravid med sit første barn.


Udover Rasmus og Thea består efterforskningsholdet af Susanne, Linda, Niels, Casper og Line Molin, afdelingens yngste medarbejder. Til Rasmus` store undren bliver Philip Mogensen fra PET tilknyttet deres efterforskning.


”Skrædderen fra Bagdad” veksler imellem hændelser i 2003, 2012 og nutiden. Historien har en fin sammenhæng og er yderst troværdig. Man er ikke et sekund i tvivl om, at forfatteren har fingrene dyb inde i drabsefterforskning i sit andet fag.


Arne Woythal er til daglig ansat i København vestegns politi. Han har beskæftiget sig med drabsefterforskning i omkring 25 år. Jeg var bestemt godt underholdt undervejs og anbefaler gerne ”Skrædderen fra Bagdad” også selvom du, som jeg, måske ikke tidligere har stiftet bekendtskab med karaktererne Rasmus Berg og hans kolleger i drabsafdelingen.


”Skrædderen fra Bagdad” er en rigtig fin blanding af spænding, drama, fakta, fiktion og en eminent skrevet krimi.


Vurdering: 5/6 Roser

Krimiormen.


Bogen findes på Bookmate:


Bogen kan købes her:


Besøg forlaget her:


5/6 Roser

21 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page