top of page
Søg
krimiormen

"SKJULT"

Adam Fawley#2 skrevet af Cara Hunter


"Skjult" skrevet af Cara Hunter

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Cara Hunter


Oversætter: Brian Christensen


Originalsprog: Engelsk


Original titel: In the dark


Forlag: GADS Forlag


Udgivelse: 13. november 2020


Sider: 420


Format: Paperback


Genre: Krimi serie


Serie: Adam Fawley #2


ISBN: 9788712059844


Anmeldt: 13. november 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


En kvinde og et barn bliver fundet låst inde i en kælder. De er kun akkurat i live, og det er ikke muligt at identificere dem: Kvinden kan ikke snakke, og hverken hende eller drengen figurerer i politiets database over savnede personer.


Den forvirrede gamle mand, som ejer huset, påstår, at han aldrig har set dem før. Hele nabolaget er i chok – hvordan kunne det ske? Kriminalinspektør Adam Fawley ved, at intet er umuligt, og at ingen er så uskyldige, som de ser ud til.


Mens politiet desperat leder efter spor, falder Fawley over et gennembrud: en forbindelse til en uopklaret sag om en savnet kvinde og hendes barn. Da han indser, at den forsvundne kvinde boede i nabohuset, tror han at have opklaret begge mysterier.


Men der er noget, som ikke stemmer med den lille dreng fra kælderen. Og sandheden er hårrejsende. Skjult er anden bog i serien om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra den på overfladen så trygge by Oxford. En veldrejet kriminalroman og et hårrejsende mysterium, som tager pusten fra læseren.


Andre udgaver:

E-bog, ePub Lydbog, download


Anmeldelse:


”Ved du, hvad din nabo skjuler i sin kælder?”. Den sætning står på forsiden af ”Skjult” skrevet af Cara Hunter. Det er vel et godt spørgsmål og lige en gåde for vores helt Adam Fawley som er hovedkarakteren i Cara Hunters 2. bind med kriminalinspektør Adam Fawley i hovedrollen.


1. bind hed ”Familiens synder”. ”Familiens synder” anmeldte jeg tilbage i februar 2020. Min anmeldelse sluttede med følgende sætning: ””Familiens synder” lægger op til en fantastisk fortsættelse af en krimiserie med Adam Fawley i hovedrollen.”.


Derfor havde jeg store forventninger til ”Skjult” og den levede fuldt ud op til mine forventninger. Og mere til. Der er fuld spænding på historien lige fra første side. En kvinde vågner op i mørke. Da hun husker hvad der er sket, skriger hun.


Det er D. 1. maj 2017 og vi befinder os i Oxford. Mark Sexton har købt den ene halvdel af et dobbelthus. Mark har besluttet sig for, at huset skal gennemrenoveres. Han mødes med sin arkitekt, for at se hvor langt arbejdet er skredet frem.


Der er opstået et alvorligt problem i kælderen. Der er en revne i muren og Mark Sexton tager et stykke værktøj og begynder at pille lidt i murstenene. Stenene smuldrer og pludselig opstår der et hul ind til naboen på 5 cm og Mark får et chok da han ser et ansigt inde i naboens kælder.


Det viser sig at der udover kvinde, der ikke vil fortælle noget også befinder sig en lille 2-årig dreng i kælderen. 2 år tidligere forsvandt en kvinde fra huset lige bag huset hvor man fandt de 2 indespærrede personer. Nu er spørgsmålet om de 2 sager hænger sammen, eller det er en utrolig tilfældighed.


Herfra er der fuld fart på historien der gemmer på langt flere lag, end man lige tror. Kriminalinspektør Adam Fawleys karakter udvikler sig i ”Skjult”, ligesom man lærer nogle af personerne på hans hold at kende på en ny og overraskende måde.


Holdet består blandt andet af den pigeglade kriminalassistent Garreth Quinn, Chris Gislingham, Verity Everett samt ordensbetjenten Somer. Særligt Somer viser sig undervejs i efterforskningen at være i besiddelse af nogle evner, der får stor betydning for opklaringen af den vanskelige sag som de står med i ”Skjult”.


Der dukker lig og hemmeligheder op og efterforskningen viser, at sagen er nemt opklaret. Men det skal snart vise sig, at tingene ikke er helt så enkle, som man tror ved første øjekast. ”Skjult” gemmer på mord, bortførelse, overgreb, tyveri, svigt og en psykopatisk gerningsmand.


Plottet i historien overrasker og er utrolig genialt gennemtænkt. Man skal ikke forvente at man har spottet hvor historien er på vej hen. Lige når man tror at man har fanget plottet eller historien, så ændrer historien retning. ”Skjult” er tro mod 1. bind og har endnu engang en slutning der frister og får læseren til at ønske sig mere om Adam Fawley og hans spændende team af efterforskere.


Jeg fløj nærmest igennem siderne og havde virkelig en god oplevelse med ”Skjult”. ”Skjult” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen. Adam Fawley er forhåbentlig kommet for at blive på krimiscenen.


Vurdering: 6/6

Krimiormen.


Bogen kan købes her:


Besøg forlaget her:


6/6 Roser

24 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page