top of page

SIDSTE NAT MED BELLE

  • krimiormen
  • for 3 timer siden
  • 2 min læsning

Roman skrevet af Lotte og Søren Hammer

Sidste nat med Belle
Sidste nat med Belle

Forfattere: Lotte og Søren Hammer

Forlag: Falco

Udgivelse21. februar 2023

Format: Hardback

Anmeldt: 12. januar 2026

ISBN: 9788775960170

Antal sider: 340

Jeg modtog bogen fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:

Paris 1913. Den 17-årige Atletta ankommer til Paris med sin chauffør, opsynsmand - og on-off flirt - Michael. Hun kommer fra den polske overklasse, og hun er for alvor begyndt at mærke sine forældres pres om at få hende afsat i et godt giftemål. I Paris møder hun Belle, en prostitueret med et væld af livshistorier og seksuelle møder bag sig.


Belle tager Atletta under sin vinge og viser hende bagsiden af det etablerede på godt og ondt. Atletta insisterer på at finde sin egen plads i verden, og på rejsen dertil møder hun blandt andre kunstmaleren Monsiuer Edgar, som maler hende i sit atelier og Storfyrst Romanov, der heller ikke kan modstå hendes smukke ydre og store appetit på livet.


Anmeldelse:


Komtesse Atletta Von Exner er historiens hovedperson. Bogen starter der, hvor Atletta sidder i fængsel og får besøg af den noget ældre veninde Belle. Michal Garbocz er Atlettas chauffør, eller rettere hendes fars chauffør. Men han kører for Atletta.


Michal er forelsket i Atletta. Det er nok mere tvivlsomt om Atletta er forelsket i ham. Atletta er 17 år og Belle er hendes tætteste veninde. Men Atletta er egoistisk og tænker mest på sig selv. Da Atletta var 14 år vidste hun ikke hvordan børn kom til verden.


Atlettas far havde en hund, Hercules der beskyttede faderen imod alle farer. Hercules bed musiklæreren da han gramsede på Atletta og så fik hun en ny kvindelig lærer. Belle er 65 år og hun og Atletta taler meget sammen. Atletta blev interesseret i hende da hun boede på et hotel i Paris.


Atletta fortæller Belle om sin opvækst. Belle tager Atletta med rundt i Paris for at vise hende hvor de fattige bor. Det er en helt ny verden for Atletta. Atletta er iklædt lidt mere almindeligt tøj, end normalt, så ingen kan se hvor rig hun er i virkeligheden. Vi befinder os i starten af 1900-tallet og Atletta er i virkeligheden en velhavende Polak, ovenikøbet Komtesse.


Tiderne er meget anderledes end i dag men ”Sidste nat med Belle” giver et fint billede af hvor meget anderledes det var, at være meget ung i datidens Paris. Belle er en letlevende dame fra gadens Paris og meget anderledes end hendes unge veninde Atletta.


”Sidste nat med Belle” er en gribende fortælling om at finde sin egen plads i verden. Atletta er vel i virkeligheden meget ung men på vej til at modnes i de voksnes verden.  Vi følger Atletta, Belle og chaufføren Michal indtil Atletta og Chaufføren forlader Paris og Belle igen på deres videre færd igennem Europa.


"Sidste nat med Belle” er virkelig velskrevet og krydret med en smule erotik, dog uden at det bliver for meget. ”sidste nat med Belle” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en god, gribende og romantisk coming-of-age fortælling.


Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.

 
 
 

Kommentarer


modtag besked om nye Blogindlæg fra Krimiormen

© 2019 by The Book Lover. Proudly created with Wix.com

bottom of page