top of page
Søg
krimiormen

"#SEETMORD"

Y/A-serie skrevet af Gretchen McNeil


"#SeEtMord" skrevet af Gretchen McNeil

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Gretchen McNeil


Oversætter: Jacob Fanth


Originalsprog: Engelsk


Original titel: #Murdertrending


Forlag: Straarup & Co.


Udgivelse: 3. august 2020


Sider: 352


Format: Paperback


Genre: Y/A-Serie


ISBN: 9788770188593


Anmeldt: 30. november 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om Bogen:


Da syttenårige Dee Guerrera vågner op i en dunkel lagerbygning, ved hun, at hun er udvalgt til at blive det næste drab for åben skærm. Men hun nægter at lide samme skæbne som alle de morderiske fanger, der på brutal vis er blevet henrettet på øen før hende.


Dog tyder intet på, at det muligt at undslippe sin egen død på Alcatraz 2.0.

@doctorfusionbebop: En random 17-årig, som hedder Dee Guerrera, er lige landet på Alcatraz 2.0 dømt for drabet på sin papsøster. Hvor længe tror I, hun kan overleve på øen?


@morrisdavis72195: Jeg håber, hun får lov at smage lidt retfærdighed! Hun skal nok få som fortjent! MUAHAHA!


@EltonJohnForevzz: Hvad jeg tror? Jeg tror, Dee er uskyldig, og jeg håber, hun overlever.


#SeEtMord er første bind i en bizar og fængslende Y/A-serie om en nær fremtid, hvor offentligt ansatte seriemordere foretager excentriske henrettelser af samfundets mest notoriske kriminelle. Det foregår på Alcatraz 2.0, en ø ud for San Francisco, og det hele livestreames via en app, mens gode og retskafne borgere lader sig underholde af showet.


Serien er skrevet af den amerikanske forfatter Gretchen McNeil, der er tidligere cirkusartist og uddannet operasanger. #SeEtMord er hendes første udgivelse på dansk.


Anmeldelse:


”#SeEtMord” er egentligt en bog i Y/A-genren. Dermed altså ikke en genre jeg normalt beskæftiger mig med. Det betyder dog ikke, at jeg ikke vil anbefale bogen. Den er faktisk utroligt spændende og fanger læseren fra første side.


Hovedpersonen i ”#SeEtMord” er den 17-årige Dee Guerrera. Dee er blevet dømt for mordet på sin stedsøster Monica. Den anonyme fjernsynsmand Postman har oprettet fængslet Alcatraz 2.0 ud for San Francisco. På Alcatraz 2.0 placerer man samfundets allerværste kriminelle.


Det er notoriske kriminelle, seriemordere og terrorister der bliver placeret på Alcatraz 2.0. Man kan via en app og streaming følge de forskellige indsatte og deres henrettelser. Dee bliver noget forundret da hun bliver ført til Alcatraz 2.0 for at blive henrettet.


Hun er slet ikke i liga med de tidligere indsatte på fængselsøen. Dee er blevet bedøvet iklædt askepot-tøj og ført ud til fængselsøen. Alcatraz er et sted hvor man kun kan stole på sig selv og bliver fulgt af kameraer overalt. Selv når man er i bad bliver man fulgt af de røde øjne fra kameraerne.


Fangerne bliver jagtet og henrettet af offentligt ansatte mordere. Prince Slyce er den første der skal jagte Dee ind igennem en labyrint. Men Dee nægter at lade sig presse til at løbe som et andet dyr. Da Slyce kommer imod Dee med en savtakket kniv, undviger hun og slår ham i baghovedet med et spejl.


Dee nægter at bøje sig og betragter sig selv som uskyldig dømt. Dee er klar over, at man kun kan stole på sig selv. Dee møder Nyles som følger hende hen til I Scream en isbar som hun skal arbejde på. I Isbaren møder Dee den tvære Griselda Sinclair.


Dees kaldenavn er Cindarella med hentydning til de kostumer som hun har fået udleveret. Blair Huang, en asiatisk udseende kvinde, præsenterer sig som Dees chef i isbutikken. Blair fortæller blandt andet at der er folk der har overlevet på øen, længere end man skulle tro.


Dee overværer blandt andet at en anden fange Jeremy prøver at flygte fra øen, ved at svømme væk. Men han overlever ikke og hans flugtforsøg bliver sendt live. På Appen kan man blandt andet spille på hvem af de offentlige mordere der får ram på den enkelte fange.


Dee følges med de andre fra isbutikken hjem til deres huse, hvor de skal overnatte. Dee opdager hurtigt at hver eneste minut i døgnet er en kamp for at overleve og undgå at blive jagtet af de offentligt ansatte mordere. Dee har sin egen hemmelighed om sin fortid som man bliver præsenteret for undervejs i ”#SeEtMord”.


En fortid der skal vise sig at være af stor betydning for hele historien i ”#SeEtMord”. ”#SeEtMord” er smækfyldt med spænding, drama og nytænkning. Som sagt har jeg ikke meget erfaring med Y/A-genren, men jeg var rigtig godt underholdt undervejs.

Det er helt klart litteratur der er velegnet for det lidt yngre segment. Det bør dog ikke afholde de lidt ældre læsere fra at give sig i kast med Gretchen McNeils forfatterskab som jeg venter mig meget mere af i fremtiden.


Vurdering: 4/6 Roser

Krimiormen


Bogen kan købes her:


Findes som lydbog her:


Besøg forlaget her:


4/6 Roser

7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page