"REFUGIUM"

Skønlitteratur skrevet af Anita Albers

"Refugium" skrevet af Anita Albers

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Anita Albers

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Udgivelse: 7. februar 2020

Sider: 296

Format: Paperback

Genre: Skønlitteratur

ISBN-13: 9788793835191

Anmeldt: 2. april 2020

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik.

”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han.

”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig.

Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max.

Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt.

Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.

Anmeldelse:

”Refugium” skrevet af Anita Albers er en på samme tider smuk, sørgmodig og lykkelig oplevelse. Hovedpersonen Forfatteren Juliane har arvet sin mosters hus, langt udenfor byen. Juliane er egentlig bymenneske, men huset giver hende mulighed for at komme lidt væk fra hverdagen, eksmanden og måske komme i gang med sin næste bog.

Juliane er separeret fra eksmanden Max. De har 2 børn sammen. De 2 voksne døtre Helene og Maja forstår ikke helt deres mors beslutning om at gå fra faderen. Mosterens hus giver Juliane et lille pusterum. Juliane møder tilfældigt sin barndoms ven Janus der stadig bor i nærheden af mosterens hus.

Alle de gamle minder som Janus og Juliane har sammen, har Juliane ikke skænket en tanke i mange år. Men mødet med Janus får alle minderne til at vrimle frem igen. Umiddelbart er Julianes tanke at hun vil istandsætte det gamle hus og så sælge det. Men skæbnen vil det anderledes.

Men først flytter Julian ind i huset og overvældes af en masse barndomsminder fra sine tidligste ferier, hvor hun havde sin gang i huset. Mødet med Janus og huset gør at Juliane får tid og ro til at tænke over sit liv og hvad hun vil med resten af livet. Hvorfor hun rejste fra Max kan hun ikke helt forklare, men roen får stilheden til at falde på plads inden i Juliane.

Juliane prøver at nærme sig Janus, men Janus har sine egne problemer at slås med. Stemningen imellem Janus og Juliane bliver lidt akavet. Samtidig opsøges Juliane gang  på gang af Max der ikke forstår hvorfor Juliane har forladt ham. ”Refugium"indledes med følgende tankevækkende citat:

"Remember,

We are our own griefs, my dear,

We are our own happineses

And we are our own remedies

Letter to Abigail

Huseyn Raza"

Stille og roligt går det op for Juliane at hun selv er ansvarlig for sin egen lykke for resten af livet. ”Refugium” er en utrolig smuk historie og jeg vil bestemt anbefale den til dig der står midt i livet. Den er skrevet i et hjerteskærende smukt sprog og man føler inderst inde de kriser som de forskellige karakterer går igennem.

Det gælder lige fra de voksne børn, der ikke forstår Julianes handlinger, til eksmanden Max der er lige så uforstående overfor hvorfor deres liv sammen ikke var nok. Julianes handlinger kryber ind under huden til man forstår hvad det er Juliane vil og hvorfor hendes Refugium er det rigtige for hende.

Man begynder at forstå det sted i livet hvor Juliane befinder sig. Hvor Juliane gerne vil hen og hvad det er hun føler at hun er gået glip af. ”Refugium” er utrolig smuk, velskrevet og brænder sig ind i det dybeste lag af læseren, hvis man vil. Man sidder der når man lukker bogen igen med en følelse af at man nu bedre forstår hvad ”Refugium” handler om.

”Refugium” er bestemt én af den slags bøger som sidder fast dybt inde og som vil vandre rundt i kroppen efter at man har lagt den fra sig. De varmeste anbefalinger til ”Refugium” hvis du vil røres og måske bedre vil forstå hvad livet i virkeligheden handler om.

Vurdering: 4/6 Roser

Krimiormen

Bogen kan købes her:

Bogreolen

Mere om Forlaget:

Brændpunkt

4/6 Roser