"OVER DINE ØJNE"Roman skrevet af Maren Sophie Clausen
- krimiormen
- 30. jan. 2020
- 3 min læsning
Opdateret: 8. maj 2020

ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Maren Sophie Clausen
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivelse: 28. november 2019
Sider: 181
Format: Hæftet
Genre: Roman
ISBN-13: 9788793755758
Anmeldt: 30. januar 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
“JEG SVÆVER FRIT i et stort, sort rum. Jorden er langt under mig, en lille blå kugle omringet af tåge. En stemme spørger: Hvad laver du her? Men hvad skal jeg svare? Der er så mange grunde til, at jeg svæver rundt herude, og jeg forstår dem langt fra selv.” SÅDAN BEGYNDER denne bog, der foregår så forskellige steder som London, New York, Spanien og i universets mørke rum.
Her fører fortælleren samtaler med en stemme, der viser sig at tilhøre Gud. GENNEM DISSE SAMTALER får vi en beretning om at ville være kunstner. At tabe sig selv i processen, og miste den man elsker. Om længsel efter frihed, om sex, bedrag og pengemagt i New Yorks kreative miljøer; om forfulgte sigøjnere i Spanien – og om at finde en ven, når ingen venner er i sigte.
EN MEGET USÆDVANLIG ROMAN om at svigte og at savne, om kærlighedens væsen og om Gud, forstået som den samtale mennesket fører med universet for bedre at forstå sig selv.
Om forfatteren
Maren Sophie Clausen voksede op i Helsingør, Nordsjælland. Hun flyttede til London for at studere kunst og kunsthistorie og har siden arbejdet som kulturmedarbejder for den Danske Ambassade i London samt grafisk design manager og events & udstillingskoordinator for the Royal Shakespeare Company i Stratford-upon-Avon, hvor hun bor med sin familie.
Få mere information på: www.sophieclausen.com
Anmeldelse:
”Over dine øjne” er en fin lille roman skrevet af Maren Sophie Clausen om en kvinde der svæver rundt i universet blandt stjernerne. Hun taler ud i rummet til gud. Hun fortæller om sine rejser. Blandt andet om rejsen til Amerika hvor hun forlod ham, manden. De taler om det at miste venner.
Gud fortæller om den ven han mistede. Den ven som fik søm igennem hænder og fødder. Hun svæver rundt i universet imens hun fortæller om sin rejse til Amerika hvor hun forlod ”ham”, for at tage på kunstkursus og aldrig ville hjem igen. Hun fortæller om at man kan blive forelsket i en by eller et sted.
Eller om at blive forelsket i en oplevelse man havde et bestemt sted. Den tilstand man var i, i beruselse:
”jeg prøvede at lyde mere sofistikeret. Ville ikke bruse ud med flere banale spørgsmål. Hun var forelsket i Robert, men stemmen hjemmefra ringede og hun sårede med ord der ikke kunne trækkes tilbage.”
Hun svæver videre rundt i universet. Tænker på hvordan hun forlod kunstskolen, såret. Hun fik arbejde med at lave kunstværker for en forretningsmand, der solgte kunstværkerne som sine egne installationer. Hun er dybt ensom og føler sig ignoreret af sine kolleger. Sideløbende med kvindens historie følger man ham hun forlod og hvad der skete med ham efter, at hun forlod ham.
Han forstår ikke hvordan hun bare kunne rejse fra ham. ”Over dine øjne” skrevet af Maren Sophie Clausen er en helt ny type roman for mit vedkommende. Jeg tror faktisk ikke at jeg har stiftet bekendtskab med noget lignende før. Det er absolut forfriskende med en helt ny type roman hvor man nærmest svæver rundt i universet og oplever samtaler med gud om livet, korsfæstelse, den store kærlighed og fortrydelse.
I tilgift oplever man en kunstnerverden, kyniske forretningsfolk og følelseskolde mennesker. Man føler også kvindens savn, undren og den helt store altfortærende kærlighed. Man svæver forbi diverse storbyer og man tvinges til at tænke over hvert eneste kapitel hele vejen igennem romanen.
Kort sagt. Jeg var usædvanligt længe om at læse romanen. Af den enkelte grund at hver en sætning gav mig stof til eftertanke. Det er ingen let roman og jeg fornemmede store tanker bag hele romanen. På trods af at romanen er på bare 180 sider så er det ikke en nemt læst roman.
”Over dine øjne” er en usædvanlig roman skrevet i et filosofisk sprog. Citat:
”Jeg svæver frit i et stort, sort rum. Jorden er langt under mig, en lille blå kugle omringet af tåge. Her i det store mørke er der ikke noget at holde fast i og ingen andre mennesker. Stilheden og ensomheden er kolossal. Helt gennemtrængende og massiv som al sortheden. Jeg sad på gaden i en drive sne, og så begyndte jeg bare at stige opad. Jeg svævede simpelthen bort fra jorden, op igennem luftlagene, og nu er der vist ingen vej tilbage.”
Jeg nåede en del igennem bogen inden det gik op for mig hvad romanen egentlig handlede om. En absolut anbefalelsesværdig roman hvis man er på udkig efter noget anderledes og ikke specielt letbenet litteratur.
Vurdering: 4/6 Roser
krimiormen
Bogen kan købes her:

Comments