"NADJA OG DE 170 KG"
Sandhed kommer indefra skrevet af Nadja Engsig Biografi
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Nadja Engsig
Forlag: ImpactPress
Udgivelse: 10. september 2021
Sider: 304
Format: Indbundet
Genre: Selvbiografi
ISBN: 9788794221009
Anmeldt: 10. september 2021
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Nadja Engsig fra TV2-dokumentaren ”Nadja og de 170 kilo” fortæller i denne bog sin personlige historie om en kaotisk barndom, hvor mad blev det eneste faste holdepunkt. Om svigt, smerte og sorg – og et tiltagende misbrug af makrelmadder, marsbarer og mayonnaise.
Hvordan bliver man et helt menneske, når man er vokset op i en sammenbrudt familie og er rundet af omsorgssvigt, sexovergreb og en spiseforstyrrelse, der har slået dybe rødder? Bogen handler også om mødet med systemet – med skiftende skoler, sagsbehandlere og sociale tilbud.
Om desperationen, når man bliver mobbet af sine jævnaldrende og misforstået af de voksne. Om sorgen, når man føler sig brændemærket som den tykke pige, der selv er skyld i sine problemer. Og om at tage sagen i egen hånd med alkohol, hash, sex, selvskade og op mod 4.000 kalorier på ét måltid.
Nadja Engsigs fortælling er en vedkommende og væsentlig førstehåndsberetning fra livets gang i Underdanmark. En fortælling om at synke til bunds med sin sociale arv. Og om at bryde mønstret, med hjælp fra de sjældne voksne, der ikke kun så et problem på 170 kilo, der skulle fikses.
Anmeldelse:
”Nadia og de 170 kg” handler præcis om det som titlen antyder. Nadia Engsig, hvordan og hvorfor den 33-årige Nadia kom til at veje 170 kg. Nadia er vokset op i trekantområdet i Jylland. Det vil sige området omkring Vejle, Kolding og Lillebælt.
Nadia er vokset op som madmisbruger og misbrugt barn og ung. ”Nadia og de 170 kg” er Nadias egen historie om hendes forældre, søskende, opvækst, skolegang og hendes vanskelige ungdom og ikke mindst hendes 170 kg. Nadia deltog i TV2-serien ”Nadia og de 170 kg”.
Serien skulle have været et dokumentarprogram om Nadias vej til vægttab. Serien skiftede dog retning undervejs og kom til at handle om Nadias diagnose med BED. BED står for Binge Eating Disorder. Med andre ord, hvordan det er at leve med spiseforstyrrelsen overspisning eller tvangsoverspisning, om man vil.
Bogen handler i grove træk om at udbrede kendskabet til denne spiseforstyrrelse. Nadia blev født i 1987. Nadias forældre blev allerede skilt da hun var 1 år gammel. Nadia er hendes mors mellemste barn ud af 3 børn med 3 forskellige mænd.
Nadia er vokset op med en far, der havde et voldsomt overforbrug af alkohol, et hjem fyldt med fester og druk og voksne der ikke lagde skjul på deres seksualitet overfor Nadja. Da forældrene blev skilt, var det ofte store broderen Frands, der passede Nadia, når moderen tog på værtshus om aftenen og kom hjem med skiftende mænd.
I 1988 blev moderen kæreste med den selvstændige tømrer Jørgen, hvis virksomhed lå i Oslo. Jørgen var temperamentsfuld og stædig. Ikke desto mindre, så trådte han til som en Far for Nadia. Den lille familie bosatte sig i Sønder omme.
Det er nok den periode i Nadjas liv, som hun har de bedste minder fra. Deres mor var som 2 forskellige personer, afhængigt af om Jørgen var hjemme eller på arbejde i Norge. Mange år senere gik det op for dem, at deres mor havde en mangeårig ubehandlet depression.
Jørgen blev far til lillesøsteren Mette, der blev født i 1989. Efterhånden blev Nadjas liv sådan, at mad og lykke hang uløseligt sammen. Inden længe får andre mennesker en holdning til hvad Nadja spiser og hvor meget. Det giver Nadja en følelse af, at mad og skam hænger sammen.
Nogle af de gode minder som en rigtig familie har Nadja fra turene på en campingplads ved Kolding. Men samtidig var det også meget grænseoverskridende at overvære de voksnes seksualitet tæt på. ”Nadja og de 170 kg” kommer helt tæt på personen Nadja og vejen til en voldsom tvangsoverspisning.
Læseren kommer helt tæt på et barn og ungt menneske, der bliver voldsomt svigtet af de voksne, der burde have set mennesket og barnet Nadja. Der er ingen tvivl om, at Nadja føler sig groft svigtet, misforstået, misbrugt og omgivet af voksne mennesker der har svært ved, at vise kærlighed til barnet Nadja.
Nadja evner at skrive, så man føler barnets svigt og smerte, dybt inde i sjælen. ”Nadja og de 170 kg” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen til dig der har set serien af samme navn, eller til dig der interesserer dig for spiseforstyrrelser generelt.
Vurdering: 4/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Du kan følge Nadja på diverse medier:
Instagram:
Nadjasnedtur
Facebook:
Nadja Engsig
Nadjas nedtur
nadjaengsig.dk
Comments