top of page
Søg
  • krimiormen

"MÅSKE USKYLDIG"

Krimi skrevet af Alafair Burke


"Måske uskyldig" skrevet af Alafair Burke

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Alafair Burke


Forlag: GADS Forlag


Udgivelse: 18. juni 2020


Sider: 304


Format: Hæftet


Genre: Krimi


ISBN-13: 9788712060345


Anmeldt: 18. juni 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Bestsellerforfatteren Alafair Burke har skrevet en krimi fuld af newyorker-stemning, stærke kvinder og en snedig mordgåde. Olivia er en af New Yorks bedste forsvarsadvokater. Hun opdager, at hendes ekskæreste, bestsellerforfatteren Jack, er anklaget for tredobbelt mord.


Men Olivia er overbevist om, at han er uskyldig. Spørgsmålet er, hvem der har lagt en fælde for ham – og hvorfor. Olivia beslutter sig for at forsvare Jack. For mange år siden knuste hun nemlig hans hjerte, og nu håber hun at kunne gøre det godt igen.


For selvfølgelig har han ikke myrdet nogen. Eller har han? Alafair Burke skriver ægte newyorker-krimier og har adskillige gange toppet de amerikanske bestsellerlister. Hendes krimier kredser altid om stærke kvinder og udspiller sig midt i Manhattans kaos og charme.


Måske uskyldig er en krimi til fans af tv-serier som Suits og The Good Wife og af krimiforfattere som Liza Marklund og Karin Slaughter.


"Man bliver totalt afhængig af at læse videre." – Karin Slaughter


"Et plotgeni." – "O", The Oprah magazine


"Et kæmpe talent." – Harlan Coben


"En veldrejet krimi til tiden." – Politiken om Bag facaden


Anmeldelse:


”Måske uskyldig” er en krimi skrevet af Alafair Burke og er hendes 2. udgivelse på Dansk. Jeg sammenligner bogen med Netflix-serien ”Suits". Jeg er meget begejstret for serien, så jeg så meget frem til at læse ”Måske uskyldig” og jeg blev bestemt ikke skuffet.


Hovedpersonen er den succesfulde advokat 43-årige Olivia Randall. Olivia er ikke kun succesfuld, men har også sine egne dæmoner at slås med. Olivia er partner i et advokatfirma som oprindeligt var ejet af hendes gamle læremester og nuværende partner Don.


Einer er advokatfirmaets it-ekspert og altmuligmand. Olivia bliver kontaktet af den 16-årige Buckley Harris. Buckley beder Olivia om at hjælpe hendes far Jack Harris. Buckley er bange for at politiet har tilbageholdt Jack. Jack Harris er en succesfuld forfatter, enkemand og og alenefar.


Jack og Olivia var, som helt unge, kærester i 5 år. Forholdet sluttede fordi Olivia svigtede Jack og knuste hans hjerte. Af samme grund kan Olivia ikke nænne at sig nej til pigens nødråb. Det er godt nok 20 år siden Olivias forhold til Jack sluttede, men hun er stadig fyldt af dårlig samvittighed over den måde som hun behandlede Jack på i deres helt unge dage.


Nu er Jack altså blevet tilbageholdt, mistænkt for at have skudt 3 personer en tidlig morgen. Buckley er overbevist om faderens uskyld. På grund af deres fortid sammen, så har Olivia også svært ved at tro, at Jack kan have gjort det, som han mistænkes for.


Jack skulle den pågældende dag mødes med en kvinde på en football-bane. Kvinden hed Madeline og Jack havde kun mødt hende én gang før. Jack var på sin daglige løbetur da han mødte Madeline første gang. Hun sad på græsset i en rød festkjole med Jacks yndlingsbog i hånden og en flaske champagne.


De havde altså aftalt at mødes igen, men Madeline kom aldrig. Jack havde en picnickurv med og satte den da han forlod stedet igen, med en besked i kurven til kvinden. Det var på præcis samme tidspunkt hvor de 3 mennesker blev skudt.

Én af dem der blev skudt hed Malcolm Neeley. Malcolm afdøde søn 15-årige Todd havde 3 år tidligere skudt Jacks kone Molly i en massakre på Penn Station, hvor 13 mennesker døde. Todd endte med at skyde sig selv efter massakren.


Derfor mistænker politiet at Jack kunne være gerningsmanden, som hævn for sin kones død. Jack er dermed gået fra at være en helt i samfundets øjne til at være en skurk. Olivias partner Don mener ganske vist at Olivia skal overdrage forsvaret af Jack til en anden, men ender alligevel med at bakke Olivia op i forsvaret af Jack.


Men kan det virkelig passe at Jack er helt uskyldig. ”Måske uskyldig” er en fantastisk veldrejet krimi skrevet i et enkelt sprog med god sammenhæng i historien. Det er bestemt en page-turner der frister læseren til at glemme alt omkring sig.


Det er meget tydeligt at Burke med ”Måske uskyldig” lader sin egen erfaring både som anklager og underviser i strafferet skinne tydeligt igennem. Alafair Burke ved hvad hun taler om. Det betyder også at ”Måske uskyldig” er meget troværdig.


”Måske uskyldig” er en fantastisk krimi vævet af hemmeligheder, løgne og bedrag. Med et plot som overrasker og en fantastisk slutning, som man ikke lige havde forudset. Jeg giver ”Måske uskyldig” mine varmeste anbefalinger med hele 5 Roser.


Vurdering: 5/6 Roser


Krimiormen


Bogen kan købes her:



Besøg forlaget her:



5/6 Roser

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page