top of page
Søg
  • krimiormen

"MORD PÅ MANOIR BELLECHASSE"

Armand Gamache #4 skrevet af Louise Penny


"Mord på manoir Bellechasse" skrevet af Louise Penny

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Louise Penny


Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag


Udgivelse: 7. juli 2020


Sider: 416


Format: Hæftet


Genre: Kriminalroman-serie


ISBN: 9788740061482


Anmeldt: 9. juli 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Om bogen:


Da den raffinerede familien Finney ankommer til hotel Manoir Bellechasse, bringes alle medlemmer af hotelpersonalet i arbejde. Irene Finney og hendes fire voksne børn er nemlig ankommet for at afholde en mindeceremoni for deres afdøde mand og far.

Og da et lig findes på Manoir Bellechasse, må familien sørge over endnu et tabt medlem. Som gæst på hotellet hvirvles inspektør Gamache ind i opklaringen. Hotellet er fyldt med mulige mistænkte, for Manoir Bellechasse ligger langt fra alting og er det perfekte sted at skjule sig fra fortiden – lige indtil den indhenter en …


Andre udgaver: E-bog, ePub, Lydbog, download.


Anmeldelse:


”Mord på Manoir Bellechasse” er 4. bind i serien om kommisær Armand Gamache skrevet af Louise Penny. Hvis du har læst én af mine andre anmeldelser i serien, så vil du nu vide at jeg er nyslået og meget stor fan af Armand Gamache og Louise Pennys skrivestil.


Dette 4. bind er, om muligt, endnu mere fantastisk og blændende komponeret end de første 3. Armand Gamache og hans kone Reine-Marie er taget på deres årlige ophold på det luksuriøse Manoir Bellechasse, i nærheden af den lille by Three Pines.


De første bind i serien foregik i Three Pines. ”Mord på Manoir Bellechasse” foregår som titlen antyder på det omtalte lille hotel og har kun små afstikkere til Three Pines. Armand og Reine-Marie har 35-års bryllupsdag og lige siden de var helt unge er de vendt tilbage til Manoir Bellechasse lige omkring deres bryllupsdag.


Manoir Bellechasse var oprindeligt bygget som en jagthytte ved en afsidesliggende sø, men med tiden har stedet skiftet ejere mange gange. Manoir Bellechasse er egentlig for lille til at fungere som et traditionelt hotel, men for stort som familiebolig.


Det er nu et af de mest velrenommerede ”Auberges” i Quebec. Auberges betyder egentlig Herberg eller vandrerhjem, men er i denne historie nok et af de lidt mere luksuriøse af slagsen med en fantastisk restaurant. Manoir Bellechasse er ejet af Clementine Debois, som Armand mener må være mindst 120 år.


Hun har i hvert fald været på stedet i alle de år hvor Gamache-parret har holdt ferie på Manoir Bellechasse. Debois styrer stedet sammen med overtjeneren Pierre Patenaude og kokken Vèronique som begge har været på stedet i mere end 20 år.


I år kan Armand og Reine-Marie ikke få det værelse som de plejer at bo på da de 5 andre værelser er optaget af familien Finney. Bert og Irene Finney er begge i 80`erne og har deres 3 børn samt barnebarn med.


Den ældste søn Thomas samt hans kone Sandra. Datteren den nyskilte Julia Martin samt datteren Mariana og hendes barn Bean. Beans køn kender man ikke rigtigt men Bean er 10 år. Senere støder den 2 søn Plet og hans kone Claire til selskabet.


Det går hurtigt op for Gamache at familien Finney dårligt taler sammen og der er i det hele taget en meget dårlig stemning imellem familiemedlemmerne. Inden længe bliver Gamache hvirvlet ind i et mord på Manoir Bellechasse og hans 2 efterforskere Isabel Lacoste og Jean Guy Beauvois ankommer for at hjælpe med opklaringen af det meget mystiske mord.


”Mord på Manoir Bellechasse” er yderst velskrevet med god sammenhæng i historien og et overraskende plot. Louise Penny har en fantastisk humoristisk pen og skildrer alle karaktererne så man næsten ikke kan undgå at komme til at holde af selv de mest irriterende karakterer i historien.


Hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Armand Gamache så kan man sagtens starte med ”Mord på Manoir Bellechasse, men jeg vil da bestemt anbefale at man læser de første 3 bind ”Mørkt motiv”, ”Nådestødet” samt ”Døden i april”.


For mit eget vedkommende glæder jeg mig allerede til 5. bind af serien om Armand Gamache udkommer på Dansk. Originaltitlen er ”The brutal telling” hvis man ikke kan vente på oversættelsen. Mine varmeste anbefalinger til ”Mord på Manoir Bellechasse” hvis du er til en forholdsvis ublodig, rolig, fantastisk velskrevet krimi, smækfyldt med indhold og spænding der tryllebinder læseren fra første side.


Vurdering: 6/6 Roser


Krimiormen


Besøg forlaget her:


Bogen kan købes her:


6/6 Roser

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page