top of page
Søg
krimiormen

"MORD I MÅRUP"

En Samsø-krimi #3 skrevet af LenaJo Hursh


"Mord i Mårup" skrevet af Lena Jo Hursh

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Lena Jo Hursh

Serie: Samsø Krimi #3

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 25. november 2021

Sider: 312

Format: Paperback

Genre: Krimi-serie

ISBN: 9788794159814

Anmeldt: 15. december 2021

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

64-årige Lisbeth Møldrup er så småt ovenpå igen efter halvandet år på Samsø, der har været præget af mord, fortielse og frygt. Nu har idyllen atter spredt sig omkring hende og Samsø. Det er december, og julelysene skinner, men igen spoleres idyllen brat.

Denne gang involveres hun dog ikke i mord, men bliver selv den jagede. Samtidig har Benjamin slået sig ned på øen for at komme ud af sit stofmisbrug, men han erfarer snart, at øen er alt andet end fredfyldt. Og den kære landbetjent, Owe, får hurtigt nok, da hele holdet fra Personfarlig kriminalitet igen invaderer Samsø.

Mord i Mårup er den sidste bog i trilogien om den midaldrende Lisbeth Møldrups kærestesorg og mange genvordigheder, herligt akkompagneret af mord i baggrunden.

Om forfatteren

Lena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Hun var i flere år udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø. Hun er forfatter til flere børnebøger og har nu færdiggjort Samsø-trilogien, der består af "Mord i Pillemark", " Mord i Ballen Brugs" samt "Mord i Mårup".

Serien blander hyggekrimien med Samsøs skønne natur og kulturliv på en humoristisk og underholdende måde.


"Mord i Mårup" skrevet af Lena Jo Hursh

Igennem de seneste par år, siden oktober 2019 har forfatteren Lena Jo Hursh udgivet 3 krimier i serien ”En Samsø-Krimi”:

3. ”Mord i Mårup”.

For mig, så er der ingen tvivl om, at serien er absolut læseværdige krimier i den lidt mere rolige og overskuelige ende. I tilgift så består serien af 3 individuelle bøger, som jeg vil mene, at man sagtens kan læse uafhængigt af hinanden.

Når det så er sagt, så indeholder bøgerne selvfølgelig en fortløbende fortælling. Af samme grund, så vil du selvfølgelig få meget mere ud af, at læse bøgerne i rækkefølge. Serien har en gennemgående hovedperson Lisbeth Møldrup, en kvinde i starten af 60´erne.

Lisbeth rejser til Samsø i forbindelse med et brudt kærlighedsforhold. Nu, halvandet år senere bor Lisbeth stadig i et lille hus på Samsø og har efterhånden fundet sig til rette med nye venner, nyt job og jævnlige besøg af sine voksne datter og svigersøn.

Modsat de 2 første bøger i serien så er det, denne gang, Lisbeth der bliver efterstræbt af en morder. Lisbeth går ellers og hygger sig med sin Beagle ”Børge”. Hun er ved at komme sig over sit brud med Ian og en veninde, der viste sig, at have en meget mørk side.

Veninden er nu blevet fængslet og Lisbeths datter er gravid med sin mand Thomas. Den unge Benjamin er junkie og prøver at komme ud af sit misbrug. Benjamin er flere gange vidne til ældre kvinder, der viser deres vrede, ved at overfalde og myrde.

Disse oplevelser gør, at Benjamin bliver mere og mere skræmt og det fastholder ham i hans misbrug. Af uransagelige årsager er Benjamin flere gange vidne til overfald og mord. Da Benjamin gemmer sig i stedet for at henvende sig til politiet, så er han pludselig efterlyst som overfaldsmand.

Landbetjenten Owe går rundt og hygger sig og tager på fisketur med et par venner. Men der går ikke lang tid, inden Samsø og Owe bliver invaderet af efterforskere fra Århus, da Annemette er stukket af fra fængslet og den lille ø vrimler med mordofre og narkotikasmuglere er på vej i en båd.

Lisbeths familie kommer på besøg og hun prøver at slappe af i deres selskab. Svigersønnen Thomas kan dog ikke helt lade være med at udspørge Lisbeth om nogle af de ting, som han ved der foregår på øen lige nu. I de første 2 bøger i serien, var det Lisbeth, der lavede sine egne undersøgelser, men i dette 3. bind så er det Lisbeth, hvis liv svæver i yderste livsfare.

Som i de 2 første bind i Lena Jo Hursh`s krimiserie så er ”Mord i Mårup” bestemt en stille og rolig krimi, men denne gang er der dog fyldt lidt mere dramatik på historien og ”Mord i Mårup” er absolut en læseværdig krimi.

”Mord i Mårup” er en fin afslutning på trilogien, men indbyder også til, at forfatteren, må have mere at byde på i krimigenren. ”Mord i Mårup” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en realistisk og dramatisk krimi med den rette cocktail af spænding og drama.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes som E-bog ved Saxo:

Du kan besøge forlaget her:


5/6 Roser

31 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page