"MIT LIV UNDERCOVER"
Ung kvinde i CIA skrevet af Amaryllis Fox
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Amaryllis Fox
Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag
Udgivelse: 29. maj 2020
Sider: 240
Format: Hæftet
Genre: Førstehåndsberetning
ISBN-13: 9788740051063
Anmeldt: 29. maj 2020
Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
Amaryllis Fox rekrutteres af CIA som 21-årig, i kølvandet på 11. september angrebene. Efter en intens træningsperiode, hvor hun bl.a. lærer at mestre et håndvåben, trænes i at udstå tortur samt de bedste måder at begå selvmord på i tilfælde af tilfangetagelse, bliver hun sendt undercover for sikre at nogle af klodens mest dødbringende masseødelæggelsesvåben ikke lander i globale terrorgruppers hænder.
I rollen som kunsthandler sendes hun af sted på utallige missioner over hele verden. Hver gang bliver indsatsen højere og risiciene mere skræmmende. Fast besluttet på at stoppe bagmændene, er Amaryllis’ søgen tæt på at ødelægge hende, indtil hun indser at den eneste måde man reelt kan besejre fjenden, er ved at have modet til at sætte sig over for ham - og lytte.
Life undercover er skarptskåret og umulig at lægge fra sig, en fortælling fra fronten fyldt med spænding og plot twists. Amaryllis Fox fortæller åbent og bevægende om forsøget på at afstemme en hemmelig, livsfarligspiontilværelse med et familieliv.
Andre udgaver: E-bog, ePub, Lydbog, download.
Anmeldelse:
”Mit liv undercover” er skrevet af Amaryllis Fox der var ung kvinde i CIA igennem 10 år. Bogen fortæller om hendes år som agent i efterretningstjenesten. Amaryllis Fox beskriver ganske formidabelt om en anden verden end den man ser i diverse spionfilm.
På visse områder minder virkeligheden om det man ser i filmens verden. På den anden side ser virkeligheden helt anderledes ud. ”Mit liv undercover” lægger ud med en scene hvor Amaryllis er i Carachi i Pakistan. Hun er på rekognoscering dagen før hun skal mødes med nogen der muligvis kender til nogle planer om endnu et terrorangreb.
Amaryllis er datter af en Amerikansk økonomiprofessor og en engelsk kunstnertype. Vi kommer ind i fortællingen om hendes barndom, hvor hun har en bror Ben med store indlæringsvanskeligheder. Senere følger endnu et par søstre.
Ben skal på kostskole i England og resten af familien flytter med til moderens hjemland. Få år senere er én af Amaryllis` veninder om bord på Pan-Am flyet der blev skudt ned over Lockerbye i Skotland. Det bliver Amaryllis første egentlige bekendtskab med terrorisme.
Denne episode lægger muligvis grundstenen til starten på hendes karriere i CIA nogle år senere. Barndommens somre bliver tilbragt på hendes morforældres gods i England. Fra Amaryllis er 12 år, får hun lov til at komme med faderen på forretningsrejse,blandt andet til Moskva. Familien flytter tilbage til Washington og nu har Amaryllis 2 små søskende. Familien flytter siden tilbage til London og derefter til Marokko og tilbage til Washington igen. Inden Amaryllis skal beslutte sig for hvad hun vil studere, rejser hun til Burma sommeren over.
Efter en farefuld tid i Burma venter studierne hjemme i USA. Inden Amaryllis er færdig med studierne, bliver hun ansat af CIA som 22-årig. Hun er nu under uddannelse i CIA. Starten på 10 år i statens tjeneste. Det bliver 10 udfordrende og succesrige år.
Men også med et lidt uroligt privatliv, hvor Amaryllis ikke må fortælle hvad hun i virkeligheden beskæftiger sig med. Da Amaryllis er 28 år, indser hun at hun ikke længere har noget at tilbyde bureauet. ”Mit liv som undercover" giver et realistisk og velformuleret billede af Amaryllis Fox`s liv som undercover agent for CIA.
Man får et godt billede af hele hendes forhistorie inden hun blev engageret. Udover at give et godt indblik i en efterretningstjeneste, så kommer man, på en smuk måde, dybt ind i hovedpersonens følelsesliv og hendes tanker om sit hemmelige liv.
Amaryllis plages til tider af sine egne løgne. Hun er nødt til at skjule for sin familie, venner og kærester, hvem hun i virkeligheden er. Samtidig så føler Amaryllis også, at hun gør noget godt for sit land og har reddet mange menneskeliv undervejs.
”Mit liv undercover” er en rigtig spændende og interessant fortælling der giver et godt indblik i det at være spion og agent. Jeg blev bestemt godt fanget ind af forfatterens skrivestil. ”Mit liv som undercover” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen.
5 fængslende roser får ”Mit liv som undercover” med på vejen.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen
Besøg forlaget her:
Køb bogen her:
Comments