top of page
Søg
krimiormen

"MATADOR"

Bogen om tv-serien. Skrevet af Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard.


"Matador"

Forfatter: Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard

Forlag: BOOK Lab

Udgivelse: 25. november 2020

Sider: 448

Format: Hardback

Genre: Film/Musik

ISBN: 9788794091008

Anmeldt: 27. december 2021

Jeg købte bogen til BogForum 2021 af forfatterne. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Lise Nørgaard fik ideen. Erik Balling forløste den. Danmarks Radio udsendte den til de danske tv-seere i årene 1978-1981 – og har gjort det adskillige gange siden. Matador er ikke alene en fantastisk tv-serie. Den er også blevet en uomgængelig del af den kollektive fortælling om Danmark i tiden før og under Anden Verdenskrig.

På baggrund af mere end 40 nye interview med menneskene foran og bag kameraet, avisartikler, arkivmateriale og brevvekslinger fortæller Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen nu den definitive historie om skabelsen af ’verdens bedste tv-serie’.

Rigt illustreret med velkendte stillfotografier fra serien og sjældent sete billeder fra optagelserne, fotografier af rekvisitter, produktionstegninger og kostumeskitser.


Mads Skjern & Daniels ankomst til Korsbæk

Der findes nok ikke mange mennesker i Danmark, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres liv, har stiftet bekendtskab med tv-serien ”Matador”s 24 afsnit. Hovedforfatteren var Lise Nørgaard og instrueret af Erik Balling. Jeg har sågar hørt om familier, der benytter serien som deres helt egen personlige julekalender.

Med 24 afsnit, så lægger serien på en eller anden måde naturligt op til formålet. Hele serien giver et godt og forholdsvis korrekt historisk billede af hele Danmarks historie fra tiden lige før 2. verdenskrig til tiden lige efter. I bogen om ”Matador” har forfatterne samlet nærmest al den viden, der eksisterer om tv-serien.

I denne bog finder du nærmest alle de oplysninger du kunne tænke dig om tv-serien. Du finder interviews, avisartikler, arkivmateriale og brevvekslinger om tv-serien der går helt tæt på den lille by Korsbæk og familiernes historie. Vi fandt bogen på dette års BogForum i Bella Centret.

Forfatteren Kirsten Olesen, der spillede figuren Agnes Jensen i serien fortalte om den serie, der fik massiv betydning, for rigtig mange mennesker både bag og foran kameraet. Er du selv eller én af dine venner eller familie stor fan af tv-serien, så er denne mastodont af en bog et absolut must til bogreolen, med forord af hovedforfatteren Lise Nørgaard.

I bogen finder du en liste over alle de medvirkende i serien. Det er en ret så usædvanlig liste, da man selv i de mindre roller, benyttede sig af rutinerede og berømte skuespillere.

Seriens citater er i en liga helt for sig selv. Misse Skjold Hansen der udbryder ”Guuud, Viggo, altså, som du kan regne alting ud”, eller Grisehandler Oluf Larsens ”Fordi Provst Meyer er en stor lort”, eller Lærer Frederik Andersens store følelser ”Min afdøde hustru serverede aldrig kødrand. Hun kendte mine følelser for kogt fars”. Det er alle citater som rigtig mange mennesker tydeligt husker.

Hele serien har en varighed på 27 timer og fortæller en historie som til forveksling ligner Danskernes som folk og byen Korsbæk i særdeleshed. En detalje, der overraskede mig en del, var at der blev serveret en hel del alkohol under optagelserne.

Det er en detalje, som man næsten ikke kan forestille sig her, 40 år senere. Udover en masse baggrundsviden, så gennemgår bogen hvert eneste kapitel af serien med diverse ukendte detaljer og samarbejdet under seriens optagelser.

Alene beskrivelsen af lønningerne til seriens skuespillere er et helt kapitel for sig. Personligt var jeg nok mest begejstret for 1. halvdel af serien. Efterrationalisering siger mig dog, at sidste halvdel af ”Matador” var en naturlig del af udviklingen af serien.

”Matador” er en fantastisk bog, der fortæller en historie om tilblivelsen af serien, som forekommer meget tæt på de faktiske begivenheder. Bogen om ”Matador” fører læseren igennem hver eneste detalje om tilblivelsen af serien.

Det forekommer mig, at ikke en eneste sten ikke er vendt i forfatternes research til tilblivelsen af bogen ”Matador”. Man sidder med en bog i hænderne om serien ”Matador”, der indeholder alle de detaljer som en ægte ”Matador”-fan kunne ønske sig.

Bogen om ”Matador” får mine varmeste anbefalinger med på vejen til alle ægte Matador-fans, der gerne vil vide mere.

Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Du kan besøge forlaget her:


6/6 Roser

69 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page