top of page
Søg
  • krimiormen

"MØRKE DAGE I NICE"

Kriminalroman Skrevet af Klaus Wilmann


"Mørke dage i Nice" skrevet af Klaus Wilmann

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Klaus Wilmann

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 8. oktober 2021

Sider: 342

Format: Paperback

Genre: Kriminalroman

ISBN: 9788794159524

Anmeldt: 26. december 2021

Jeg fik bogen tilsendt fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

”Bonjour madame Olsen, velkommen til Nice, mit navn er Louis Lambert, major Lambert, og jeg leder efterforskningen af denne frygtelige forbrydelse.” ”Bonjour, og tak for velkomsten, mit navn er Inge Olsen. Jeg tilhører Københavns Kriminalpoliti, med titel af kriminalkommissær.”

”Jeg håber, De har haft en behagelig rejse madame Olsen. Vi vil køre Dem til Deres hotel nu, og jeg vil hente Dem der klokken 14, hvorefter vi mødes til en briefing på gerningsstedet. Vil det passe Dem?” Inge Olsen ankommer til Nice Lufthavn, hvor hun bliver mødt af sin franske kollega, major Lambert, fra det lokale gendarmeri.

Inge Olsen er udsendt af de danske myndigheder for at bistå fransk politi i opklaringen af en voldsom forbrydelse rettet mod en dansk diplomatfamilie. Det bliver en sag, som forandrer hende for altid.

Om forfatteren

Klaus Wilmann (f. 1952) har tidligere udgivet debatbogen Brug den sunde fornuft om de vilkår nutidens børn møder. Forfatteren har desuden bidraget til et utal af fagbøger om børn, pædagogik og socialpolitik. I 2020 fik forfatteren sin skønlitterære debut med hospitalskrimien En plet på kitlen.

Med bogen Mørke dage i Nice fortsætter forfatteren med politikommissær Inge Olsen i en central rolle.


"En plet på kitlen" skrevet af Klaus Wilmann

ANMELDELSE

”Mørke dage i Nice” er forfatterens 2. udgivelse i Krimigenren. Jeg anmeldte hans 1. udgivelse

i juli 2020.

De 2 bøger er selvstændige kriminalromaner og kan læses uafhængigt af hinanden. Denne gang er handlingen, som titlen antyder, henlagt til Nice. Klaus Wilmann har helt klart udviklet sig, siden hans krimidebut. Bogen indledes med en oversigt over bogens medvirkende.

Den liste, er i min verden, absolut en genialitet. Handlingen veksler imellem, at læseren følger forfatteren Jørgen Ubby som er bogens Jeg-person og selve kriminalromanens handling. Jørgen er taget til Nice, for at researche til sin kriminalroman.

Jeg fik den tanke, at bogens forfatters alter ego, kunne være Jørgen Ubby. Under alle omstændigheder, så har Jørgen Ubby opholdt sig i Nice i nogle uger, for at researche til sin bog. Jørgen har taget et billede, hvor man ser 6 personer.

Disse 5 mænd og en kvinde, har han besluttet sig for, skal have en hovedrolle i bogen. Som bogens handling viser sig, opdager Jørgen dog, at han måske kommer lidt for tæt på sandheden. Man bliver som læser undervejs i bogen, lidt i tvivl om, hvad der er sandhed og hvad der er fiktion.

Netop dette faktum, var for mig et usædvanligt twist af en kriminalroman. Egentlig er Jørgen Ubby forhenværende lærer og har besluttet sig for, at han vil skrive sit 1. skønlitterære værk. Faktisk har han nogenlunde samme alder som Klaus Wilmann.

Bogens forfatter bor i Kalundborg med sin kone og det er 1. gang at han er alene i Nice. Jørgen benytter tiden til at overveje persongalleriet i sin bog. Imens vi følger bogens forfatters overvejelser udspiller hans bog sig i baggrunden.

Hovedpersonerne har Jørgen fundet og er blevet inspireret af på pladsen, neden for hans hotelvindue. Det skal snart vise sig, at virkeligheden i bogen langt overgår forfatterens fantasi. Jørgens bog handler om en lille dreng, der bliver kidnappet og hans forældre bliver afpresset af kidnapperne.

Politiet bliver involveret i kidnapningen. Drengens mor forhandler med kidnapperne med politiet på Sidelinien. Samtidig kører hun en sideløbende forhandling med kidnapperne uden politiets vidende. Kriminalkommissær Inge Olsen er blevet sendt til Nice af de Danske myndigheder for at bistå den Franske major Lambert med opklaringen af forbrydelsen, da forbrydelsen er rettet mod den Danske diplomatfamilie.

Hele sagen forandrer fremtiden for alle de implicerede i sagen. Forfatteren bag historien føler sig snart lige så impliceret i historien, som hans egne hovedpersoner. ”Mørke dage i Nice” indeholder en meget anderledes handling, end noget jeg har set før.

Hele romanen har egentlig 2 retninger. Der er selve historiens handling og samtidig forfatterens oplevelser under hans research til historien. Måske er vores forfatter meget tættere på virkeligheden, end han selv er klar over. Det er sket mere end én gang igennem historien, at man har hørt om forfattere, der kommer uhyggeligt tæt på sandheden, uden selv at ville det.

Her har forfatteren af ”Mørke dage i Nice” forestillet sig, hvad det gør ved en forfatter, at han er meget tættere på sandheden, end han havde forestillet sig. ”Mørke dage i Nice” er absolut en nytænkende kriminalroman, der evner at fastholde læseren i spænding til sidste side.

”Mørke dage i Nice” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en krimi der kommer en smule for tæt på virkeligheden.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen findes som E-bog og Lydbog hos Chapter:

Bogen kan købes hos Tales:

Du kan besøge forlaget her:


5/6 Roser

19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page