top of page
Søg
krimiormen

"KUN VI KENDER SANDHEDEN"

Krimi skrevet af Christina List


"Kun vi kender sandheden" skrevet af Christina List

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Christina List

Forlag: Lindbak & Lindbak

Udgivelse: 1. september 2022

Sider: 328

Format: Paperback

Genre: Krimi

ISBN: 9788793695856

Anmeldt: 15. november 2022.

Om Bogen:

Da endnu et mishandlet barnelig bliver fundet lidt uden for Silkeborg, begynder tre mennesker hver deres søgen efter svar. Betjenten, fordi hans hund fandt barnet. Journalisten, fordi han jagter en god historie, og den psykisk syge kvinde, fordi morderen er hendes far.

Da Dødsenglen, berygtet for at udskære englevinger på sine ofre, endelig fanges, kan omverdenen ånde lettet op. Men noget stemmer ikke. Et nyt lig dukker op – og pludselig involveres alle tre igen på den værst tænkelige måde.

Der er stadig en morder derude, og morderen har fået øje på dem. En neglebidende spændende krimi, hvor fortiden kaster lange skygger, og hvor ingen går fri. Debutforfatter Christina List er psykoterapeut og har gennem sit arbejde fået en stor indsigt i den menneskelige psyke.

Den unikke viden kombineret med evnen til at sammenskrue en uhyggelig fængslende fortælling gør hende til en dygtig krimiforfatter, der holder dig fanget fra første til sidste side. KUN VI KENDER SANDHEDEN er første bog i en planlagt serie om Dødsenglens datter Sarah, betjenten Michael og stjernereporteren Kevin.


ANMELDELSE:

Michael og Jacob er makkere i politiet. Michael har desuden hunden Pav med på deres ture rundt i nabolaget. De har været makkere i 5 år og mændene har kendt hinanden siden de var børn. Jacobs søster og svoger og deres 3 børn har en gård som Jacob egentlig skulle have overtaget.

Kevin er til pressemøde på Silkeborg Politistation. Drabschef Erik Hammer er blandt andre til stede ved mødet. Efterforskningsleder Tom Andersen leder mødet. Tidligt om morgenen er der blevet fundet en 8-årig pige. Så er bogen ellers i fuld gang.

Vi følger de forskellige personer på skift i bogen. Journalisten møder Jack og Michael på en bar og håber, at han kan lokke lidt informationer ud af de 2 betjente. Kvinden Sarah bor i kælderen hos et fremmed menneske. Ret hurtigt står det klart, at Sarah skjuler sig for omverdenen og har en del lig i lasten.

Hvilke hemmeligheder som Sarah skjuler bliver langsomt rullet ud for læseren. Sarahs veninde Anna banker på døren, men Sarah vil ikke lukke hende ind. Det lykkes Anna at komme ind til Sarah og hun redder Sarahs liv, da hun finder hende i gang med at prøve at begå selvmord.

Man er som læser på intet tidspunkt i tvivl om, at Sarah har nogle voldsomme dæmoner som hun kæmper med. Anna efterlader Journalisten Kevins visitkort hos Sarah, måske kan han hjælpe hende. Sarah lider af personlighedsspaltning og plages af sit andet jeg Lilly.

Sarah møder tilfældigt Michael der bliver interessereret i den unge kvinde, der ikke vil berøres af ham, men alligevel virker interesseret i ham. ”Kun vi kender sandheden” er en krimi i en helt særlig klasse. ”Kun vi kender sandheden” er en neglebidende spændende krimi hvor fortiden kaster lange skygger og hvor ingen går fri.

Læseren bliver præsenteret for Dødsenglens datter Sarah, betjenten Michael og stjernereporteren Kevin. Det er planlagt at ”Kun vi kender sandheden” er 1. bind i en planlagt serie om disse hovedpersoner. Det psykologiske aspekt er helt klart det centrale emne i serien.

”Kun vi kender sandheden” er en stærk fortælling der foregår i Silkeborg og omegn. Jeg blev virkelig imponeret over forfatterens evne til at skildre de forskellige personligheder i bogen og ser virkelig frem til næste bind i serien.

Man fanges ind af den helt særlige spænding i bogen om den menneskelige psyke. ”Kun vi kender sandheden” er en uhyggelig fortælling der holder læseren fanget fra første til sidste side. Mine varmeste anbefalinger skal lyde til ”Kun vi kender sandheden” som evner i en helt særlig grad at fastholde læseren fra første til sidste side i yderste spænding.

Vurdering: 4/6 Roser.

Krimiormen.


4/6 Roser

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page