top of page
Søg
krimiormen

"KAROLINES KÆRLIGHED"

Spændingsroman skrevet af Kim Leine


"Karolines kærlighed" skrevet af Kim Leine

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Kim Leine

Forlag: Gyldendal

Udgivelse: 3. juni 2022

Sider: 450

Format: Hardback

Genre: Spændingsroman

Serie: Karoline-Trilogien #1

ISBN: 9788702345131

Anmeldt: 27. juni 2022

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

MOSKVA, 2013. Den unge officer Karoline Blicher er midlertidigt udstationeret på Den Danske Ambassade. Til næste valg spås hun en markant rolle i højrefløjspartiet Demokratisk Alliance, som hendes far stiftede. Hun forelsker sig i den gådefulde russiske militærmand Mikhail Petrov, som har adgang til de inderste cirkler i Kreml.

Han siger, at han kan hjælpe hende helt til tops i dansk politik … KØBENHAVN, ET ÅR SENERE. Karolines ekskæreste, den skandaleramte journalist Jesper Skov, kommer på sporet af en dyster hemmelighed i den magtfulde Blicher-familie.

Historien kan genstarte hans karriere, men vil smadre Karolines. Da en vigtig kilde bliver fundet død, må han spørge sig selv, hvor meget han er villig til at ofre for sandheden. KAROLINES KÆRLIGHED er en intens spændingsroman om magtspil og begær, ødelæggende sandheder og forførende løgne – og farlige russiske forbindelser i et Europa på kanten af krig.


ANMELDELSE

”Karolines kærlighed” er absolut en spændingsroman og spionroman, om man vil. Umiddelbart lyder titlen som en kærlighedsroman, men det skal man ikke lade sig snyde af. Javist den handler også om Karoline Blichers store kærlighed til sit land, sit parti, sin familie og til hendes Russiske elsker og til Rusland.

Men det er omtrent også al den kærlighed der er i denne spændingsroman. I begyndelsen af bogen møder vi Karoline Blicher i Moskva. Hun er forsvarsattache ved den Danske Ambassade og ud af en Dansk familie med meget stærke nationalitetsfølelser.

Karolines far har startet et parti, som vel har associationer til det netop nystartede parti i virkelighedens Danmark. Hvilket parti jeg hentyder til, det må du, kære læser, selv sjusse dig frem til. Tilbage til Karolines ophold i Moskva.

Hun møder den karismatiske russer Petrov, som hun indleder et stærkt og erotisk forhold til. ”Karolines kærlighed” er en intens spændingsroman om magtspil og begær, ødelæggende sandheder og forførende løgne og farlige russiske forbindelser i et Europa på kanten af krig.

I tilgift så er hele historien meget tæt på vores nuværende virkelighed….eller kunne i hvert fald være det. Faktisk er bogen skræmmende læsning, med tanke på den virkelighed som vesten befinder sig i lige nu. Med Putin der ruller med musklerne i krigen mod Ukraine og Vesten der ser ud til, at prøve, at bakke det lille land op med støtte i form af våben og soldater.

Det er dæleme skræmmende så tæt som ”Karolines kærlighed” ser ud til at komme på virkelighedens drama. ”Karolines kærlighed” er 1. bind i en trilogi af spændingsromaner om den Danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af Dansk politik.

En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige Russiske forbindelser. Særligt med tanke på den nuværende situation i Ukraine og Rusland. Kim Leine udtaler at han begyndte at skrive på ”Karolines kærlighed” for 2 år siden, hvor ingen kunne forudse, hvor aktuel hans historie ville blive.

Historien lægger ud i 2013, hvor Karoline møder Russeren Mikhail Petrov, der vil gøre hende til Statsminister i Danmark. Til dem derude i litteraturverdenen, der mener at ”Karolines kærlighed” er løgn hele vejen igennem, så kan jeg kun give dem ret.

Det er en spændingsroman skrevet ud fra forfatterens fantasi. Men den kan vise sig, at komme pokkers tæt på sandheden. Midt under al denne dramatik bliver læseren i tilgift ført tilbage til familien Blichers mørke fortid under 2. verdenskrig.

Som læser af ”Karolines kærlighed” præsenteres vi for en kvinde, der beundrer Putin. Under alle omstændigheder bøjer jeg mig i støvet i respekt for forfatterens evne til at ramme ned i vores grusomme virkelighed.

Forfatteren har skrevet en voldsomt opslugende spændingsroman om kærlighed, politik og Putins ”charme". Intet mindre. Leines bog er højaktuel og meget af handlingen foregår i Rusland. ”Karolines kærlighed” er en spændingsroman i topklasse, der lægger fint op til 2. bind i trilogien.

”Karolines kærlighed” er en intens spændingsroman i absolut topklasse, uanset hvad andre måske skulle mene. Jeg er fan og glæder mig ustyrligt til at læse 2. bind i serien, når det udkommer. ”Karolines kærlighed” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til spænding, der kommer uhyggeligt tæt på virkeligheden.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Lydbogsapps:


5/6 Roser

17 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

KAINS PILLE

Comments


bottom of page