top of page
Søg
krimiormen

"KARENS HESTE: KAREN FINDER SIN EGEN VEJ"

Ungdomsbog skrevet af EK Arve



"Karen finder sin egen vej"

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: EK Arve

Forlag: Indblik

Udgivelse: 17. november 2022

Sider: 232

Format: Hardback

Genre: Ungdomsbog

ISBN: 9788793959682

Anmeldt: 15. januar 2023

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


"Karen tager kampen op"

ANMELDELSE


”Karen finder sin egen vej” er egentlig 2. bind i forfatterens serie om ”Karens heste”. Jeg vil dog vove den påstand, at de 2 bind kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg har læst både

1. Bind ”Karen tager kampen op” og dette

2. bind ”Karen finder sin egen vej”.


Vi følger hestepigen Karen og hendes vej ud af ensomheden og hendes vej ind i en hesteverden, der betager den 13-14-årige pige. Karen bor sammen med sin storebror der spiller fodbold og sin far, der er alene med de 2 børn/unge mennesker. Karen dagdrømmer om sin mor, som ingen af de 2 børn, rigtigt ved, hvor er blevet af.


Deres far vil ikke rigtigt tale om deres mor og de fornemmer, at de ikke skal spørge for meget ind til moderen. I dette 2. bind løftes dog lidt af sløret for, hvordan de 2 børn kom til verden og hvem deres mor er eller var. Karen er nu blevet konfirmeret og hun kommer stadig lidt på den rideskole, som hun lærte at kende i 1. bind ”Karen tager kampen op”.


Karen savner dog hverdagen med hestene fra rideskolen. Karen finder et opslag om et par, der leder efter én der kan hjælpe dem med at passe deres datters 2 heste. Det vil Karen rigtig gerne hjælpe parret med. Det lykkes Karen at få en aftale i stand med parret, med de omtalte heste.


Kvinden er rigtig sød og imødekommende, men manden i huset føler Karen sig ikke helt tryg ved. Lige da Karen er begyndt at passe deres 2 heste lukker skolen ned på grund af Corona. Karen bruger rigtig meget tid på, at passe hestene og det går lidt ud over hendes skoletid.


Hen ad vejen prøver Karen at få skole og hestepasning til at harmonere. Undervejs taler hun med sin nye veninde Emma i mobilen. Det er den første rigtige veninde som Karen har og hun har lidt svært ved, at finde ud af om hun kommunikerer rigtigt med Emma.


Hen ad vejen finder Karen dog ud af, hvordan man har en ven. Som dagene går, så flytter Karen nærmest ind på gården ved de 2 heste og parret. Men parret er altså lidt mærkelige og Karen har jo stadig sin bror og sin far derhjemme. Som tiden går, bliver Karens nutid og fortiden, på en eller anden mærkelig måde flettet sammen.


Karen må, som tiden går, finde ud af, at flette fortiden og nutiden sammen. Under normale omstændigheder er ungdomsbøger lidt udenfor min normale genre, men bøgerne om Karen og hendes heste har fascineret mig i en helt særlig grad. Jeg anbefaler bøgerne til unge i 10-15-års alderen.


”Karen finder sin egen vej” er helt klart en bog for hesteglade piger og deres mødre i aldersgruppen 10-15 år. Karen er 13 år og ufatteligt ensom. Hun har det rigtig svært med kontakten til andre piger. Det med venner er helt nyt for Karen og hun kan ikke rigtigt det der med at smalltalke.


Der er en del faglige termer som piger der rider eller har med heste at gøre, fint kan sætte sig ind i. ”Karen finder sin egen vej” er overskuelig og med et passende antal sider når man er teenager og ikke den helt store læsehaj. Den vil helt sikket fange den yngre læser.


Vurdering: 5/6 Roser.


Krimiormen.


5/6 Roser

43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page