top of page
Søg
krimiormen

"KANNIBALENS SPOR"

Krimi skrevet af Lars Elkjær


Forfatter: Lars Elkjær

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 29. september 2021

Sider: 386

Format: Paperback

Genre: Krimi

ISBN: 9788794159388

Anmeldt: 5. december 2021

Bogen har jeg modtaget som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Gabriel Hoffman lever et stille liv, indtil han involveres i en bestialsk sag. En seriemorder har fået smag for menneskekød og går på udspekuleret vis uden om politiets søgelys. I jagten på den usynlige drabsmand får Gabriel hjælp af sin trofaste ven, den hårdkogte, tidligere efterforsker ved politiet, Mikael Conradsen.

De to må supplere hinanden i jagten på en intelligent og afstumpet drabsmand, men som efterforskningen skrider frem, træffer Gabriel flere og flere kontroversielle valg i sin stædige søgen efter sandheden. Drabsmandens sindsforvirrede karakter ruller sig ud i det udspekulerede plot, hvor Gabriel og Mikael følger Kannibalens spor.

Om forfatteren:

Lars Elkjær (f. 1974) har med Kannibalens Spor skrevet den første krimi om Hoffman og Conradsen.


Lars Elkjær (Forfatterskabet.dk)

”Kannibalens spor” er en krimi, der helt klart lægger op til en efterfølger i en serie om de 2 venner Gabriel Hoffmann & Mikael Conradsen. Gabriel er vel lidt ulden i kanten, om man så må sige. Gabriel lever et stille liv med sine 2 voksne børn og sin hustru Susan.

Erhvervsmæssigt er han ejer af en virksomhed, der beskæftiger sig med at finde forsvundne personer. Altså en slags privat detektiv bureau. Der er bare det særlige ved bureauet, at Gabriel ved hvor personerne befinder sig, inden han henvender sig til de forsvundne personers familie.

Han tilbyder at finde deres savnede pårørende mod et klækkeligt honorar. Han har fundet personerne via sine kontakter ved politiet, inden han tilbyder sin hjælp med at finde de forsvundne personer. Sagt på en lidt anden måde, han kan nærmest udføre sin tjeneste med lukkede øjne.

Gabriels gode ven Mikael Conradsen hjælper ham, efter behov, i virksomheden. Mikael har tidligere været efterforsker men trak sig tilbage fra faget, i forbindelse med sine forældres dødsfald for nogle år siden. Nu beskæftiger Mikael sig med at assistere Gabriel, efter behov.

De 2 venners lille loppetjans udvikler sig snart til noget helt andet og, vel i virkeligheden, meget mere seriøst. Gabriel bliver opsøgt af en kvinde, hvis mand forsvandt for 1 års tid siden. Det er 1. gang at en kunde selv henvender sig til Gabriel og han tænker, at han nok hurtigt kan finde den forsvundne ægtemand.

Sagen viser sig dog snart. at udvikle sig i en helt anden overraskende retning for Gabriel & Mikael. Inden de får set sig om, er de på vild jagt efter en ækel kannibal i moderne klæder. En kannibal der er mere intelligent end det udøvende politi.

Det medfører også, at Gabriel ikke kan få politiet til at lytte efter hvad han, som lokal privatdetektiv, kommer med af oplysninger. Nu har Gabriels lille privatdetektivbureau så udviklet sig til en rigtig virksomhed med en virkelig sag.

En rigtig uhyggelig sag faktisk, der kan få store konsekvenser for de 2 venner med en lidt dunkel fortid. Sideløbende med de 2 venners efterforskning følger læseren den ukendte kannibal og hans bevæggrunde og tanker bag sin noget usædvanlige livsstil.

Det store spørgsmål er nu om det vil lykkes for Gabriel & Mikael at fange kannibalen inden deres eget liv kommer i farezonen. ”Kannibalens spor” lægger bestemt op til en krimiserie af en helt særlig karakter. ”Kannibalens spor” er bestemt velskrevet og i en lidt anderledes liga end, de fleste andre krimier, som jeg har stiftet bekendtskab med.

Lars Elkjær evner helt klart at konstruere en uhyggelig og barsk krimi, som man sjældent møder, til den kræsne læser udi genren. Plottet i historien er velskrevet og overraskende. Imellem linjerne møder læseren i tilgift et mangeårigt venskab imellem 2 mænd, der stammer helt tilbage til de var store børn.

”Kannibalens spor” er konstrueret på en måde, så man som læser, sidder med en ordentlig afslutning på historien, men giver også stof til, at man gerne følger med i de 2 mænds videre historie. ”Kannibalens spor” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en krimi med en grum historie indbygget.

Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes hos Tales:

Bogen findes som lydbog hos Chapter

Du kan købe bogen her:

Du kan besøger Forlaget her:


6/6 Roser

34 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page