top of page
Søg
krimiormen

"KAMPEN OM TÅGEØEN"

Tågeøen #5 skrevet af Mariette Lindstein


ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Mariette Lindstein

Originalsprog: Svensk

Originaltitel: Striden om Dimön

Oversætter: Signe Lyng

Serie: Tågeøen#5

Forlag: Forlaget Gyldendal

Udgivelse: 22. november 2022

Sider: 464

Format: Hæftet

Genre: Roman

ISBN-13: 9788702364736

Anmeldt: 10. april 2023


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.


Anmeldelse:


”Kampen om Tågeøen” er Forfatteren Mariette Lindsteins 5. bog om religiøse sekter. Som jeg forstår det, så tager Lindsteins forfatterskab udgangspunkt i hendes egne oplevelser i en religiøs sekt igennem 25 år. Jeg har tidligere læst 4. bind i serien: ”Rekviem på Tågeøen” (2022).


Personkarakteristikkerne i bøgerne er et særligt kapitel helt for sig selv. Hvor tæt på sandheden bøgerne er, når det kommer til eksempelvis Scientology eller lignende religiøse sekter, skal jeg lade være usagt. Jeg har ikke personligt intern viden om disse organisationer til at kunne udtale mig om sandhedsværdien i bøgernes postulater.


Men stærke fortællinger er bøgerne alligevel. Én til ligger dog fast. Sektens leder, i bogen, Franz Oswald, har helt klart en brist i sin personlighed og evner ikke, at have medfølelse med andre mennesker. Måske tager jeg fejl, men jeg fornemmer en vis sympati for religiøse sekter og deres delvise vanvid.


Javist bøgerne om Tågeøen er spændende, fængslende og oplysende. Faktisk er romanerne rigtige pageturners og har en vis portion dramatik indlejret. Jeg har da en vis forståelse for forfatterens ønske om, ikke helt at frasige sig sin egen fortid i Scientology.


Men hovedpersonen og lederen af bøgernes ViaTerra-sekt Franz Oswald, lever i sin helt egen verden fyldt med vanvid og manglende selvindsigt, ligesom manglen på sympati for andre end den unge Julia, bogens 2. hovedperson, er ud over det ekstreme.


Når dette er sagt så er handlingen i bøgerne sammenhængende og fængslende. Franz Oswald er den uægte søn af en greve. Indtil Franz var 3 år boede han på Tågeøen. Da opdagede hans mor, at Greven mishandlede den lille dreng på, den mest brutale vis og hun fjernede Franz fra faderens varetægt.


Formentlig blev Franz` indre følelsesliv smadret allerede dengang. Franz er blevet ramt af et slagtilfælde nogle år tidligere og har med hjælp fra plejepersonale og et rehabiliteringshjem genvundet sine fysiske evner. Om hans sind er blevet ændret under hans sygdomsperiode, vil jeg lade være op til dig som læser at vurdere.


Julia bor sammen med Franz søn Thor, der ikke ret gerne besøger sin far. Julia bliver besat af tanken om en nyreligiøs sekt Oprindelsesevangelisterne og flygter ud til Tågeøen under Franz` beskyttelse. ”Kampen om Tågeøen” er fantastisk velskrevet og indeholder alt det en pageturner af en spændingsroman skal indeholde, måske med en lille overvægt af romantik og uopfyldt kærlighed.


Er du til spændingsromaner med et helt særligt indhold, så må ”Kampen om Tågeøen” absolut være noget for dig, hvis du tør. ”Kampen om Tågeøen” får mine varmeste anbefalinger med på vejen som en roman der indeholder masser af drama, spænding og menneskelige relationer.


Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.


5/6 Roser

36 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

KAINS PILLE

Comments


bottom of page