top of page
Søg
krimiormen

"JOMFRUERNE"

Thriller skrevet af Alex Michaelides


"Jomfruerne" skrevet af Alex Michaelides

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Alex Michaelides

Originalt sprog: Engelsk

Original titel:The Maidens

Oversætter: Nanna Lund

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag

Udgivelse: 15. juli 2021

Sider: 392

Format: Hæftet

Genre: Thriller

ISBN-13: 9788740069488

Anmeldt: 15. juli 2021

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Fra bestsellerforfatteren til Den tavse patient kommer en medrivende thriller om græsk mytologi, mord og besættelse. Edward Fosca er en morder. Mariana Andros er ikke i tvivl. Men Fosca er urørlig. Han er en smuk og karismatisk underviser i de græske tragedier ved Cambridge University og er elsket af både ansatte og studerende – især af medlemmerne af et hemmeligt selskab af kvindelige studerende, kendt som Jomfruerne.

Mariana er en fortræffelig, men også skadet, gruppeterapeut, og da hendes nieces veninde findes myrdet på Cambridge, bliver hun nærmest besat af Jomfruerne. Som tidligere studerende på Cambridge mistænker hun hurtigt, at noget skummelt udspiller sig bag det gamle universitets idylliske skønhed og traditioner.

Og hun bliver overbevist om, at Edward Fosca er skyldig i mordet, selvom han har et vandtæt alibi. Men hvorfor skulle professoren dræbe en af sine egne studerende? Og hvorfor kredser hans undervisning altid om Persefone og hendes rejse til underverdenen?

Da endnu et lig dukker op, løber Marianas besættelse efter at afsløre Fosca af med hende og truer med at ødelægge både hendes troværdighed og forholdet til hendes kære. Men Mariana er fast besluttet på at stoppe morderen, selvom det kan koste hende alt – også hendes eget liv.

Med Den tavse patient stormede Alex Michaelides ind på den internationale krimiscene. Nu er han endelig tilbage med en suveræn efterfølger, Jomfruerne, en urovækkende og intens thriller om hemmeligheder – andres og vores egne.


Alex Michaelides (Foto: Hr. Ferdinand)

ANMELDELSE:


”Jomfruerne” er Alex Michaelides 2. udgivelse på Dansk. Jeg anmeldte hans 1. udgivelse

Hovedpersonen i ”Jomfruerne” er den 36-årige sorgramte gruppeterapeut Mariana Andros. Mariana er født lidt udenfor Athen i Grækenland, studerede i Cambridge og bor nu i London.

Nu er hun vendt tilbage til Universitetet i Cambridge, hvor hendes niece Zoes veninde Tara er blevet brutalt myrdet. Mariana og Sebastian nåede aldrig selv at få børn. Zoe mistede begge sine forældre da hun var barn, så Mariana og hendes afdøde mand Sebastian tog Zoe til sig.

Mariane har det svært med at være tilbage i den by hvor hun mange år tidligere mødte Sebastian, men hun presser sig selv til at blive, for at støtte Zoe. Det bliver starten på et mareridt som Mariana slet ikke havde forestillet sig.

På vej til Cambridge møder Mariana den unge mand Fred, der straks giver sig til at flirte med hende, men Mariana er slet ikke interesseret. Hun må dog snart sande, at Fred ikke er sådan at slippe af med. Men hvem ved, måske er der en mening med, at Fred dumper ned i Marianas liv?

Mariana har ikke været længe i Cambridge, inden hun bliver overbevist om, at én af lærerne, professor Edward Fosco har en stor del af skylden for den unge kvindes død. Den karismatiske Professor Fosco underviser i Græske tragedier. Rundt om Fosco er der en flok studerende, alle kvinder, der er kendt som jomfruerne.

Men hvorfor skulle Fosco være interesseret i at hans egne studerende bliver myrdet? Der går ikke lang tid, inden der sker endnu et bestialsk mord. Mariana stirrer sig blind på, hvem morderen er og hun bliver nærmest besat af, at afsløre den person, som hun tror er morderen.

Man begynder at undre sig over hvor denne besættelse kommer fra og om Mariana glemmer at se, hvad der sker lige for næsen af hende. Præcis som med forfatterens debut, så springer ”Jomfruerne” alle rammer og jeg kan simpelthen ikke give thrilleren mindre end topkarakteren 6 roser ud af 6 mulige.

Alex Michaelides kan altså et eller andet med thrillere. Han formår at lave en page-turner der byder på et plot-twist så læseren sidder med kæben nede på bordkanten. Et andet lille genialt træk ved ”Jomfruerne” er, at man bestemt ikke nødvendigvis skal læse forgængeren ”Den tavse patient” for at få det fulde udbytte af ”Jomfruerne”.

Men hvis man har læst Michaelides debut, så sidder man pludselig med et par passager i ”Jomfruerne” der fører læseren fluks tilbage til debuten og pludselig er der passager i ”Den tavse patient” der giver en helt anden mening.

Det er simpelthen en genistreg fra forfatterens side. ”Jomfruerne” er ikke bare en thriller men en psykologisk thriller i topklasse. Læseren præsenteres for en velskrevet, strålende, urovækkende thriller om græsk mytologi, mord, jealousi, besættelse, begær og dybe hemmeligheder.

Der skal ikke herske tvivl om, at hvis du var med fra Alex Michaelides debut og var vild med den, så bliver du absolut ikke skuffet over, den ellers svære 2`er. ”Jomfruerne får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Vurdering: 6/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Bogen findes som lydbog hos Bookmate:

Besøg forlaget her:


6/6 Roser

34 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page