"JEKYLL & HYDE GENFORTALT"
Skrevet af Kenneth Bøgh Andersen
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen Forlag: Politikens forlag Udgivelse: 30. marts 2022 Sider: 216 Format: Hardback Genre: Gys ISBN: 9788740064568 Anmeldt: 3. oktober 2022 Om bogen: "Jekyll og Hyde genfortalt" er Kenneth Bøgh Andersens moderne fortolkning af den klassiske gyserhistorie. Kenneth Bøgh Andersen genopvækker Robert Louis Stevensons gysende mesterværk "The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde" fra 1886. Fortællingen handler om en doktor, som opdager et skelsættende stof, der skaber en dobbeltgænger af hans indre mørke og ondskab med voldsom kraft. "Jekyll og Hyde genfortalt" genfortæller historien med stor respekt for den originale fortælling, og er eminent for alle, der elsker et godt gys! I serien af Kenneth Bøgh Andersens genfortællinger indgår også gyserhistorierne om Frankenstein og Dracula.
ANMELDELSE
”Jekyll & Hyde genfortalt” er forfatterens genfortælling af den oprindelige gyser om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. I virkeligheden er de 2 personer samme person. Bøgh Andersen har også genfortalt historien om Frankenstein. Her følger dog først historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde i ny forklædning. Vi møder Dr. Jekyll og Mr. Hyde i samme krop. Der er godt nok ingen af Dr. Jekylls omgivelser, der ved, at det er 2 personer i samme krop. Vi befinder os i London i 1886. Den lille pige Molly er på vej igennem byen for at hente Dr. Guest. Hendes lillebror er blevet syg, så hun er blevet sendt afsted for at hente lægen til sin bror Benjamin. På vej igennem byen møder Molly djævlen i menneskeform. Når nogle døre åbnes, så kan de ikke lukkes igen. Richard Enfield og hans ven Utterson følges ad igennem byen. En fremmed mand kalder sig for Edward Hyde. De 2 venner går forbi Dr. Henry Jekylls hus. Utterson og Jekyll er venner og har været det i mange år. Utterson besøger Dr. Lanyon. Han er bekymret for Dr. Jekyll. Om natten har Utterson mareridt. Utterson er så bekymret at han begynder at holde øje med Dr. Jekylls dør. Utterson har set Mr. Hyde gå ind til Dr. Jekyll og det må han se igen. 14 dage senere lykkes det ham at se Mr. Hyde gå ind til Dr. Jekyll. Utterson forstår ikke helt hvad det er Dr. Jekyll har rodet sig ind i. Dr. Jekyll holder en middag for sine venner. Mest af alt for at berolige sine venner og forsikre dem om at alt er godt. Utterson er dog stadig bekymret for sin gamle ven. Dr. Jekyll drikker en væske der forandrer ham til Mr. Hyde. Efterhånden har han ikke længere styr på hvad der sker med ham. Dr. Jekyll husker tydeligt, da hans far 1. gang overtalte ham til at skære i et menneske som 9-årig. Dr. Jekyll lavede et forsøg på sin mor, da hun døde for nyligt. Forsøget var i virkeligheden starten på hans eksperimentet på Dr. Jekyll selv. I mellemtiden inviterer Dr. Jekyll Utterson forbi med jævne mellemrum. Utterson har endnu ikke observeret Mr. Hydes tilstedeværelse. En morgen vågner Dr. Jekyll op som Mr. Hyde. Hele forsøget kører helt af sporet for Dr. Jekyll. Han må nu øge den dosis han tager for at forblive Dr. Jekyll. Dr. Jekyll må nu beslutte om han vil være Dr. Jekyll eller Mr. Hyde. I grundessensen er historien skrevet med baggrund i den oprindelige historie skrevet af Robert Louis Stevenson i 1886. Forfatteren har dog tilrettet historien så den passer bedre ind i konteksten og udeladt sekvenser som han ikke synes passer ind i historien. Er du til gys og gru, så er denne nye udgave af historien et absolut must. Det er efterhånden mange år siden, at jeg så historien som film. ”Jekyll & Hyde” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til gys i en helt særlig klasse. Vurdering: 4/6 Roser. Krimiormen.
Comments