top of page
Søg
  • krimiormen

"JEG HADER DIG, BLODSBRODER"

Roman skrevet af Carsten Brank


"Jeg hader dig, blodsbroder" skrevet af Carsten Brank

ANMELDEREKSEMPLAR


Forfatter: Carsten Brank



Udgivelse: 15. september 2020


Sider: 226


Format: Hæftet


Genre: Roman


ISBN: 9788793927971


Anmeldt: 15. september 2020


Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar. Anmeldelsen er udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.


Forlaget skriver:


Solen skinnede gavmildt på denne strålende sommerdag, og tilskuerne havde klædt sig festligt, men sparsomt på. Der var ingen, der bemærkede den svage reflektering af sollyset i riffelløbet. På den anden side var der heller ingen, der overvejede at kigge op mod taget af det Kongelige Teater.


Hvis de endelig havde gjort det, var det alligevel usandsynligt, at de havde fået øje på de to skikkelser, der krøb sammen på taget deroppe. ”Du må indrømme, at min plan er genial,” roste Peter sig selv. ”At skyde netop de to påfugle vil sikre dig en plads i historien.


Men det er helt op til dig. Vi kan også smutte uset herfra så let som ingenting. Du bestemmer, hvad der skal stå i aviserne i morgen!” ”Jeg har ikke besluttet mig endnu,” svarede Christian lettere irriteret. Jeg hader dig, blodsbroder handler om to venner, der er ved at gennemføre en vanvittig plan.


De vil skyde kronprinsparret midt på Kongens Nytorv under åbningen af et underjordisk parkeringsanlæg. Men de to venner har hver deres skjulte agenda, drevet af hævn og jalousi.


Om forfatteren

Carsten Brank (f. 1961) har en mastergrad i ledelse og har arbejdet med mennesker i mange år. Han bor i Glostrup med sin hustru. Jeg hader dig, blodsbroder er hans debut som forfatter.


Forfatter Carsten Brank (Forfatterskabet)

Anmeldelse:


Carsten Brank debuterer som forfatter med romanen ”Jeg hader dig, blodsbroder”. Jeg er faktisk meget imponeret over denne debut. Det er pragtfuldt, når man falder over et guldkorn, som er ukendt for de fleste. Man følger bogens hovedpersoner Christian og Peter igennem flere årtier.


Vi følger Christian og Peter fra de er omkring 14 år og møder hinanden for første gang og så frem til at de er i slutningen af 30`erne. Peter og Christian gik i samme klasse fra den dag de starter i 7. klasse. De boede på Frederiksberg og er hver især voldsomt ensomme.


De har kun sig selv som selskab og er ikke gode til socialt samvær med andre. Både Peter og Christian giver sig selv udfordringer som skal vise hvor stærke og modige de er. Det er små udfordringer, som at turde at sætte sig på en grav på kirkegården ved midnat i en halv time.


Da Peter og Christian møder hinanden, er det første gang de møder en anden, der laver disse små udfordringer. De bliver enige om at udfordre hinanden. De starter med små ubetydelige udfordringer. Men efterhånden bliver udfordringerne vildere uden hensyn til deres omgivelser.


”Jeg hader dig, blodsbroder” starter ved at man møder Peter og Christian på taget af Det kongelige teater. De venter på deres ultimative udfordring. Men årene har gjort at de ikke har samme plan, da de ligger der på taget. Den ene er fyldt med en voldsom hævntørst og den anden er ved at blive ædt op indefra af jalousi.


”Jeg hader dig, blodsbroder” er bestemt en anderledes roman, hvor læseren bliver holdt hen i spænding med indledningen. En spænding, der først for alvor bliver udløst, når man har læst sidste side. Pragtfuldt. Der er næsten lidt krimi over romanen. Lige efter min smag.


I ”Jeg hader dig, blodsbroder” overraskes læseren gentagne gange, når handlingen pludselig fører steder hen, som jeg aldrig havde set komme. I bund og grund handler ”Jeg hader dig, blodsbroder” om dybt venskab, ensomhed, stor kærlighed, mord, hævntørst og had.


Kort sagt, så bliver man ført igennem mange store følelser. Forfatteren skriver i et velformuleret sprog med fornemmelse for den dybeste ensomhed og hadet til dem, den ensomme mener, har skylden for ensomheden. Det er selvfølgelig aldrig den ensomme selv.


Gentagne gange igennem bogen bliver læseren gjort opmærksom på, hvad der vil ske senere i historien. Det betyder samtidig, at man føler sig draget til at læse videre, for at få svaret på, hvordan man kommer dertil, hvor man er blevet advaret om, at man skal hen i historien.


”Jeg hader dig, blodsbroder” ender således ud i, at være en noget anderledes roman. Jeg kan ikke huske at have læst noget lignende før. ”Jeg hader dig, blodsbroder” er bestemt en velskrevet, spændende og anderledes roman og får dermed mine varmeste anbefalinger med på vejen.


Hvis du som læser leder efter en roman, der ikke ligner noget, du før har læst, så må ”Jeg hader dig, blodsbroder” absolut være et godt bud på litteratur til efterårets lidt mørkere dage.


Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.dk


Bogen kan købes her:


Besøg forlaget her:


5/6 Roser

100 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

"Utøj"

"Syv M2 med lås" skrevet af Jussi adler-olsen

Anmeldelse: ”Syv kvm med lås” er Jussi adler-Olsens sidste og 10. bind om og med afdeling Q. Jeg vil klart anbefale at man læser alle 10. bind for at få det fulde udbytte af hele serien. Bogen er afsl

bottom of page