INTERREGNUM
- krimiormen
- for 3 timer siden
- 3 min læsning
Oxen-Krimi skrevet af Jens Henrik Jensen

Forfatter: Jens Henrik Jensen
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 16. september 2025
Format: Hardback
Genre: Krimiserie
Serie: Oxen # 7/7
Anmeldt: 14. oktober 2025
ISBN: 9788740093407
Antal sider: 480
Jeg modtog bogen fra Forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om Bogen:
Axel Mossman, konstitueret chef for PET, kalder sine trofaste støtter, agent Margrethe Franck og den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, til møde hjemme i sin kælder. Her spiller han en flere år gammel båndoptagelse, som beviser, at magtnetværket Danehof, som de sammen knækkede, alligevel ikke er helt tilintetgjort.
Før sin død nåede den forhenværende leder af organisationen at udpege sine efterfølgere: en tidligere justitsminister samt landets førende statsadvokat. Mossman erkender, at han har forsømt at tage affære. Han beder derfor om Francks og Oxens hjælp til et endeligt opgør med Danehof.
Det er på høje tid. De skal benytte sig af, at de befinder sig i et interregnum - magttomrummet mellem den ene PET-chefs fald og udnævnelsen af en ny. De har knap nok sagt ja, før der sættes gang i en kædereaktion af fatale begivenheder.
Statsadvokaten findes druknet i en skovsø i Sverige. Herhjemme findes en ung kinesisk studerende hængt fra en altan, mens hans veninde, ligeledes en kinesisk studerende, må flygte over hals og hoved sammen med sin danske kæreste.
Efterhånden som Franck og Oxen kommer dybere ned i deres efterforskning, får de mistanke om en mystisk sammenhæng mellem sagerne. Men da har de allerede krydset en usynlig linje og befinder sig i livsfare.

Anmeldelse:
”Interregnum” er forfatterens 7. udgivelse i serien om den tidligere Jægersoldat Oxen.
Tidligere er udkommet følgende titler i serien om Oxen:
1. De hængte hunde (2012)
2. De mørke mænd (2014)
3. De frosne flammer (2016)
4. Lupus (2018)
5. Gladiator (2021)
6. Pilgrim (2023) samt denne
7. Interregnum (2025).
Jeg har tidligere læst og anmeldt ”Gladiator”.
Som altid i serier så vil det nok være en fordel, at læse hele serien, men det betyder dog ikke, at man ikke kan få et godt udbytte ved at læse nogle af bøgerne i serien. Jeg vil dog anbefale, at man læser bøgerne i den rigtige rækkefølge. Oxen skal til møde med Mossman fra PET.
Oxens søn Magnus tager derfor hjem til sin veninde Aya og senere hjem til sin mor. Margrethe Franck, Axel Mossman og Oxen er til stede ved mødet. Danehof lever stadig siger Mossman og det forskrækker Margrethe Franck. De husker alle 3 stadig Justitsminister Helene Kiss Hassing fra de Konservative.
Helene mødtes med Statsadvokat Eilertsen. Mossman regner med, at Oxen og Franck er med ham. Næste morgen kalder Mossman Franck ind på kontoret. Per Eilertsen, 45 år gammel, er fundet død i Sverige. Eilertsen stod for, at skulle være PET`s nye chef og var tidligere leder af Danehof.
Nu må Margrethe og Oxen tage til Sverige. Margrethe og Oxen tager til Småland i Sverige. De taler med det Svenske politi, der mener at Per Eilertsen var fuld og vinter badede og derfor var druknet. Dagen efter tager de ud til findestedet igen. Om natten var Oxen endnu engang plaget af et af sine mareridt.
Oxen går rundt i findeområdet for at finde spor. I Aalborg finder en kvinde tidligt om morgenen en ung Kinesisk mand der er hængt fra sin altan på et kollegie. Grube er ude for at undersøge dødsfaldet. Manden hed Wang Hongxi siger den unge efterforsker Bosnieren Dajana Djukic.
De går begge to op i den dødes lejlighed. Det Svenske politi finder ud af at Eilertsens hund var blevet bedøvet. Interregnum er tiden fra en konges død, til en ny krones. Ofte undgås disse perioder ved at proklamere Kongen er død, kongen længe leve og dermed udråbe den nye konge ved den forriges død.
Af og til er perioden dog betydeligt længere, og den kan da få stor social og politisk betydning. ”Interregnum” er en fantastisk velskrevet krimi fyldt med spænding og interessante personligheder. Bogen får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Man kan måske godt blive lidt forskrækket over de mange sider i bogen, men bogen er hurtigt læst trods alt og smækfyldt med spænding til sidste side.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen.

Kommentarer