top of page
Søg
krimiormen

"HJERTELAND"

Torben Juhl #2 Krimi skrevet af Finn Wiedemann


"Hjerteland" skrevet af Finn Wiedemann

ANMELDEREKSEMPLAR

Forfatter: Finn Wiedemann

Forlag: Brændpunkt

Udgivelse: 5. november 2021

Sider: 230

Serie: Torben Juhl #2

Format: paperback

Genre: krimi-serie

Anmeldt: 21. februar 2022

ISBN: 9788794083782

Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

Hun bliver mindre og mindre, imens hun falder gennem luften. Til sidst er der bare en rød klat tilbage. Hvidt skumsprøjt bliver synligt der, hvor hun rammer vandoverfladen. Snart er havet stille igen, som om ingenting er hændt. Den røde prik er væk.

Havet har slugt hende. På et eller andet tidspunkt bliver hun spyttet ud igen og driver iland. Mens syrenerne trækker spor af lilla og hvidt gennem det fynske landskab, bliver Torben Juhl overtalt til at efterforske drabet på præsten Søren Berg.

Søren Berg var præst i den lille menighed Guds Hus, der spiller højrockmusik til gudstjenesten og går ind for fri kærlighed. Efterforskningen hvirvler Torben Juhl rundt blandt excentrikere, som citerer Højsangen og drømmer om at omdanne Fyn til et toskansk mekka for økologiske fødevareproducenter.

En dramatisk begivenhed i silhuetten frarenæssanceborgen Egeskov under den eksklusive Heartlandfestival giver flere grå hår på Torben Juhls hoved. Men måske kan det solglitrende sydfynske øhav kaste lys. Hjerteland handler om tro, svigt og lidenskab og er andet bind i serien om den dedikerede pladesamler og efterforsker Torben Juhl.

Om forfatteren:

Finn Wiedemann, f. 1964, er bosat i Odense, uddannet Cand. Mag oghar en ph.d. i kulturanalyse. Han er ansat som lektor ved Syddansk Universitet,hvor han blandt andet underviser i emner som uddannelse og samfund samt organisation og ledelse.

Han har tidligere udgivet en række skøn- og faglitterære bøger. Hjerteland er efterfølgeren til krimien Blodbøg, der udkom i 2020.

Andre udgaver:

Lydbog, download, E-bog, ePub.


ANMELDELSE

”Hjerteland” er en krimi i en helt særlig klasse. Udover, at bogen indeholder en spændende og dramatisk krimi, så bliver læseren også præsenteret for hovedpersonens store interesse for pladesamlinger og fantastisk gastronomi.

Hovedpersonen i ”Hjerteland” er privatdetektiven Torben Juhl. Torben bliver hvirvlet ind i stærkt troende menneskers usædvanlige liv, Svigt fra de mennesker, der omgiver dem og et lidenskab helt ud over det sædvanlige.

Imens hvirvles læseren med rundt i det Fynske landskab som er Torbens hjemlige baggård. Torben er en dedikeret pladesamler og efterforsker med en helt særlig baggrund. Torben er barn af en tidligere efterforsker og har selv været efterforsker i det etablerede system.

Nu ejer Torben et detektivbureau sammen med sin gode ven og partner Lars. Torben bor sammen med sin nye kæreste Lykke og hendes hvide Labrador Kaj på et nedlagt landbrug i Kølstrup, lidt udenfor Kerteminde.

Torben var tidligere gift med Susan i omkring 30 år, men Susan døde for et par år siden. Mordet på frimenighedspræsten Søren Berg i Guds Hus i Fraugde havde ikke vakt den store opsigt. Et par dage efter ringer Torbens voksne datter Mette til ham og beder om hjælp.

Mettes gamle studiekammerat Pernille, var gift med Søren Berg og nu vil Mette gerne have, at Torben hjælper Mettes gamle veninde med at finde ud af, hvad der er sket og hvem der myrdede præsten. Torben kontakter sin gamle chef Finn Sommer i drabsafdelingen og spørger ind til sagen.

Torben beslutter sig for at besøge kirken, hvor Søren Berg blev fundet knivdræbt imellem Thomas Kingo og hans kone Birgitte Balslevs kister i kirken. Søren havde en salme af Brorson i hænderne. Den forrige præst i kirken Niels Vejlgaard og hans kone Marianne er de næste som Torben taler med.

Vejlgaard og Berg var begge præster i den alternative menighed Guds Hus. Er det konflikter i Guds hus, en anden trosretning eller Søren Bergs åbne ægteskab, der har ført til mordet på Søren Berg? Ind imellem Torbens efterforskning er han dybt optaget af sin store lidenskab for Syrerock og er omtalt til en talk på Heartlandfestivalen ved Egeskov slot.

Til festivalen falder TV- og gourmetkokken Bjarne/Bjørn LeFevre om med en kniv i maven. Da Torben har taget en masse billeder på festivalen, vil Sommer gerne tale med ham og se billederne. Torbens makker Lars bliver involveret i Torbens efterforskning.

Torbens efterforskning bliver nu hæsblæsende for alvor. ”Hjerteland” er en anderledes og lidenskabelig krimi, hvor læseren føres igennem pladesamlinger, gourmetmad, efterforskning og excentriske troende individer i et hæsblæsende tempo med pauser indlagt efterforskerens lidenskab for syrerock.

Personligt, synes jeg ikke, at det er et problem, at jeg ikke har læst 1. bind om efterforskeren Torben Juhl. ”Hjerteland” er en nytænkende, excentrisk krimi i et helt særligt format, med en aldrende efterforsker med en helt særlig interesse.

Torben Juhls interesse for pladesamlinger og gourmetmad flettes fint ind i krimiens handling. ”Hjerteland” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis man kan abstrahere fra, at kokken LeFevre skifter fornavn undervejs.

Vurdering: 3/6 Roser.

Krimiormen.


3/6 Roser


16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page