"HIMMELSTRASSE"
Spændingsroman skrevet af Steffen Groth
ANMELDEREKSEMPLAR
Forfatter: Steffen Groth
Forlag: Byens Forlag
Udgivelse: 13. november 2021
Sider: 372
Format: Paperback
Genre: Spændingsroman
ISBN: 9788794215152
Anmeldt: 5. april 2022
Bogen er et anmeldereksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget. Anmeldelsen er et udtryk for min egen mening om bogen og ikke påvirket heraf.
Om bogen:
En nøgen mand vågner op i en kiste i et kapel i en have i Risskov uden at vide, hvem han er, eller hvordan han er endt dér. Han ved heller ikke, hvorfor han ligger og siger ordet Himmelstrasse, eller hvad det betyder. Det sidste ved kriminalkommissær Rasmus Hansen til gengæld.
Rasmus har akut brug for en insider på et eksklusivt hospice på Ærø for at komme videre i jagten på mindst 35 forsvundne gadesovere, hvis skæbne er forbundet til manden i kistens.
ANMELDELSE
”Himmelstrasse” er mit 3. bekendtskab med forfatteren Steffen Groth. Jeg har tidligere læst og anmeldt:
Alle 3 bøger er i spændingsgenren men alligevel meget forskellige. Modsat mange andre produktive forfattere, så er Steffen Groths bøger skrevet med nye karakterer i hver eneste bog. Af samme grund, så kan hver eneste af hans bøger, læses uafhængigt af hinanden.
Spændingen i hans udgivelser fornægter sig ikke. Forfatteren evner at fastholde læseren i spænding hele vejen igennem bogen og har et fantastisk greb om både plottwist og pageturnere. I ”Himmelstrasse” har såkaldte Gadesovere og drømmen om at forlænge livet mest muligt en væsentlig hovedrolle.
Bogen tager fat i de fleste menneskers angst for at livet har en udløbsdato. Hvor meget vil folk med penge i banken betale for at kunne blive genoplivet når, den sygdom der tager livet af dem, kan helbredes? Hvem vil savne en hjemløs, hvis han eller hun forsvinder sporløst fra jordens overflade?
Det er 2 rigtig gode spørgsmål som bogen tager op i sin handling. En mand vågner forvirret og uden hukommelse op i en kiste i Risskov ved Århus. Til at begynde med husker han kun ordet ”Himmelstrasse” og han ved at han er ved at dø.
Men hvorfor ligger han i denne kiste allerede og hvorfor har han det bedst i vand, som et andet krybdyr? Manden ved, at han må finde ud af, hvorfor han vågnede i kisten og hvem der lagde ham i den. Han er helt overbevist om, at han ikke ligger der frivilligt.
Kriminalkommissær Rasmus Hansen bliver samtidig gjort opmærksom på, at flere hjemløse er forsvundet fra gaden. Det er en medarbejder fra Kirkens korshærs herberg ”Tre ege” der har gjort Rasmus opmærksom på, at hun undrer sig over, hvorfor der er gadesovere der er forsvundet fra herbergets klientel.
Sporene fører Rasmus til et eksklusivt hospice på Ærø. Manden der vågner i kisten i et kapel i sin have, viser sig at hedde Peter Sillesen og han har åbenbart ligget i kapellet de sidste 5 år. Himmelstrasse viser sig at være en beværtning som Peter og hans kone Ulla har frekventeret under falske navne.
Som dagene går, husker Peter mere og mere om, hvem han var og hvorfor han lå i kisten. I efterforskningen opdager Rasmus, at der formentlig mindst er 35 gadesovere der er forsvundet. Gadesoverne har en vis forbindelse med Peter Sillesen som igen har en forbindelse med Hospicet på Ærø.
”Himmelstrasse” er en fantastisk, urovækkende og kuldegysfremkaldende spændingsroman i en helt særlig klasse. Forfatteren har en formidabel evne til at overraske læseren og man bliver fastholdt i spænding og gys hele vejen igennem bogen.
”Himmelstrasse” tager fat i et emne som vel nok mange mennesker har et vist forhold til. ”Himmelstrasse” er absolut en spændingsroman i en helt særlig klasse, der stjæler din nattesøvn. Skrivestilen er fængslende og lærerig og litteratur, der er svær at slippe.
”Himmelstrasse” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen som en pageturner med et helt særligt plot, der evner at fange læseren til sidste side.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.
Bogen kan købes her:
Du kan besøge forlaget her:
Comments