top of page
Søg
krimiormen

"GIDSEL"

Thriller skrevet af Clare Mackintosh


"Gidsel" skrevet af Clare Mackintosh

Forfatter: Clare Mackintosh

Forlag: Forlaget Aronsen

Udgivelse: 11. oktober 2021

Original titel: Hostage

Oversætter: Brian Christensen

Format: PDF-fil

Genre: Thriller

ISBN-13: 9788794008334

Anmeldt: 11. oktober 2021

Jeg fik tilsendt bogen som et anmeldereksemplar i PGF-format. Anmeldelsen er udtryk for min egen vurdering af bogen og ikke påvirket heraf.

Om bogen:

NY THRILLER fra den internationale bestsellerforfatter. Pressen skriver: ”Utrolig god. Burde blive en kæmpesucces, måske endda en klassiker”. - Lee Child

”En vildt spændende thriller med en mavepuster af en slutning – en fantastisk læseoplevelse!”- Shari LaPena

”Det er som at se en blockbuster. Man sidder med hjertet i halsen og bider negle. Fart over feltet, fængende, spændende og mesterligt skruet sammen”. - Lisa Jewell

”Når Clare Mackintosh går efter spænding, gør hun det med manér … En vanvittig medrivende thriller, som vil få filmproducenter til at slås om filmrettighederne”.- Linwood Barclay

”Man kan ikke lægge bogen fra sig – Gidsel får hele tiden læseren til at spørge sig selv: ”Hvad ville jeg gøre i den situation'” - Karin Slaughter

Du kan redde 100 menneskeliv eller den person, du elsker mest! Rygtet lyder, at der er en masse kendte personer ombord på flyet, og at journalisterne står klar, så snart flyet landet. Mina er stewardesse og udvalgt til denne flyvning. Hun prøver at fokusere på det hun nu skal udføre og ikke på sin 5-årige datter, som hendes mand passer derhjemme.

Men flyet har kun været i luften i kort tid, da en passager giver Mina en frygtelig besked. Nogen har bestemt for sig, at flyet aldrig skal nå sin destination. Og de ved præcis, hvordan de skal gøre Mina medskyldig.

Andre spændingsromaner af Clare Mackintosh:

Jeg lader dig gå, Jeg ser dig og Lad mig dø og romanen Når det er slut. Omslagsgrafiker: Trine Pape


Clare Mackintosh

Clare Macintosh har endnu engang begået en genialitet med ”Gidsel”. Jeg har tidligere læst

Denne gang tager Macintosh fat i emner som klimaforandringer, klimaaktivister, terror, flykapring, adoptivbørn og ægteskabelige kontroverser krydret med vold og mord. Det er aktuelt, tankevækkende og ind imellem barskt.

Hovedkaraktererne i ”Gidsel” er en lille familie bestående af Betjenten Adam, Hans kone Stewardessen Mina og deres adoptivbarn 5-årige Sophia. Familien er i krise, eller rettere forældrenes ægteskab hænger i en tynd tråd. Det er ikke mindst Adam og Minas indbyrdes hemmeligheder, svigt og manglende åbenhed, der er ved at kile sig ind imellem de 2 voksne.

Af samme grund har Mina besluttet sig for at melde sig til en jomfruflyvning New York-Sydney. Det er første gang et fly skal flyve ruten non-stop. 20 timer uafbrudt i luften. Det er lige før jul og så slipper Mina for at være sammen med Adam lige før jul.

Flyveturen bliver dog helt anderledes end Mina og hendes kolleger havde tænkt sig. Det bliver en flyvetur der sætter sit præg på personalet og passagernes liv for resten af deres liv. Mina bliver afpresset til at gøre ting, som ligger meget langt væk fra hendes personlighed og hendes etik.

Samtidig med Minas problemer så har Adam sine egne spøgelser at slås med i hjemmet. Spøgelser som Adam ved kan koste ham alt det, der betyder noget for ham. Jobbet, Mina, Sophia og ikke mindst deres liv er i yderste livsfare.

Bogen giver et helt nyt syn på terror og flykapringer. Forfatteren har placeret en gruppering i ”De ondes” rolle, som vi, i dagens verden, nok ville betegne som hverdagens helte. Men som Clare Macintosh skriver, bagerst i bogen, hvis hun havde gjort dem til bogens helte, så ville bogen være blevet meget kort.

”Gidsel” er absolut velskrevet og hun formår, at få læseren helt ind bag overfladen på karaktererne i bogen. Det gælder vores hovedpersoner som de mennesker der findes i periferien af ”Gidsel”. Læseren sidder på kanten af stolen, eller hvor man nu læser bogen, fra første side og formår, at chokere og overraske mod slutningen af bogen.

”Gidsel” er smækfyldt med spænding, overraskelser og dramatik hele vejen igennem. Se, det er sådan en rigtig page-turner skal være. ”Gidsel” er ikke mit første bekendtskab med Macintosh og bliver bestemt heller ikke det sidste.

Jeg synes kun at hendes forfatterskab bliver bedre og bedre for hver gang jeg får en af hendes bøger i hånden. Der er egentlig kun én ting at sige til ”Gidsel” helt kort ”WOW”. ”Gidsel” tager godt fat i aktuelle emner, som vi alle mindes om hver dag i medierne eller i vores egen verden.

”Gidsel” giver i tilgift rigtig godt stof til at tage fat i vores egne vaner, så vi får inspiration til at lave de små ændringer i hverdagen som vil gavne os alle og vore efterkommere. ”Gidsel” burde bestemt blive en klassiker indenfor thriller-genren og får mine varmeste anbefalinger med på vejen som en bog i topklasse.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.

Bogen kan købes her:

Du kan besøge forlaget her:


5/6 Roser

20 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page